Den forgangne uge har der været noget som minder om varmerekord i det sydlige Polen, og det var ikke just befordrende for hverken jagt eller fornøjelsen ved jagten.
Steen Andersen må se langt efter blot den mindste bevægelse på reviret. HuntersMagazine´s filmhold rejser verden rundt for at finde frem til de bedste revirer, men blev denne gang stoppet af tropisk varme.
Sydpolen.
Temperaturerne var uoverstigelige. Ved solopgang omkring 25. Ved morgenpürschens afslutning omkring et par og tredive. Når aftenpürschen blev indledt rundede termometeret 37 grader.
Heller ikke dyrene havde lyst til action under disse omstændigheder, og de holdt en meget lav profil. Efter blot nogle få dages forsøg, og en femdøgnsprognose der bare lovede endnu varmere vejr i det sydøstligste hjørne af Polen, stod det klart, at der ikke var mere at komme efter i denne omgang. Og det var pokkers ærgerligt.