Aftræksvægt

Aftræksvægt

En klassisk jagtriffel med et aftræk på omkring halvandet kilo.

Nyt grej.

Det ville jo være trist at gå ned på grejet, så til de der interesserer sig for sig for aftræksvægt er en fin lille elektronisk vægt måske sagen.
Den leveres i et fremkommeligt design, og skulle alt andet gå galt er der såmænd også en fin brugsvejledning, man kan blive klog af.
Først og fremmest er den nem at betjene, og den kan give resultatet i såvel kilo som pund. Man spænder riflen, holder den lodret, placerer vægtens rullemonterede vægtstang på aftrækkeren og trækker i vægten, der er udformet som et håndgreb, nedad.

God præcision.

Vægten registrer det træk som skal til for at udløse aftrækkeren, og fastholder den højeste værdi i hvert træk. Laver man en måleserie på eksempelvis ti målinger, kan vægten selv udregne gennemsnittet. I betragtning af at der er en menneskehånd involveret i målingen er resultaterne rimeligt ensartede, så præcisionen er god og de enkelte målinger tæt på gennemsnittet.
En almindelig dansk jagtriffel er typisk udstyret med et aftræk på omkring 1½ Kg. I en række konkurrencediscipliner for jagtriffel er mindste tilladte aftræk 500 gram, og anvender man snelle er den betydeligt under de 500 gram.
Aftræksvægten er produceret af Lyman og kan indkøbes på nettet.

Aftræksvægt
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Den lille letløbende rulle sørger for at trækket altid fremkommer på aftrækkerens dybeste del.

Hvis man placerer riflen i reolen mans målingerne udføres har man fint styr på selve vægten.