Agerhøns er fast arbejde

Agerhøns er fast arbejde

Agerhøns på paraden. Jagten er et kapitel for sig og forud går år og timers ihærdig indsats.

Himmerland

Revirpleje. Fodring. Udsætning. Og en lille smule jagt.
Det er i korte træk den formel Michael Voegeding har fulgt, i sit møjsommelige arbejde på at opbygge en lokal bestand af agerhøns på sine jagtterræner i Himmerland.
”Da jeg kom hertil for fem år siden var der ingen agerhøns. Nu er der vel 50 fugle i gennemsnit,” estimerer den ihærdige jæger, der er ude med foder hver morgen langt ind i æglægningsperioden.

Fugle på vingerne

I løbet af en dags jagt på de åbne vidder, er omkring 30 agerhøns på vingerne. De 11 af dem bliver fældet og leveret, ikke mindst takket være de engelske pointere som er indforskrevet til jagten og leverer en perfekt indsats.
Ifølge Michael Voegeding er det den vedholdende indsats der er hele krumtappen i sådan et projekt, og fuglene vil sandsynligvis ikke kunne klare sige uden mennesket hjælp.

Agerhøns
© huntersmagazine.com
2003, Steen Andersen

Engelsk pointer og agerhøne.

Effektivt landbrug

”Landmanden skal jo også leve, og er nødt til at køre sit landbrug optimalt,” forklarer Michael Voegeding og medgiver at det naturligvis er ærgerligt, at en af landets oprindelige fugle ikke kan klare sig selv.
Men som virkeligheden tager sig ud, er der ikke andet at gøre end at indrette sig efter forholdene og så afhjælpe dyrenes situation bedst muligt.
På dette revir fodres der hele vinteren og langt ind i æglægningsperioden. I den sidste del af perioden fra marts til juli bliver der udelukkende fodret med en blanding af raps og ukrudtsfrø.
Fodret er placeret i tynde plasticrør med måske kun 100 meters mellemrum ude i markkanterne og i skellene.
Også i England har man gode erfaringer med at opstille foderfaciliteter tæt på hinanden, for simpelthen at mindske fuglenes vej til fødekilden.

Landmandens hjælp

”De allerfleste landmænd vil jo gerne hjælpe så meget som det er muligt,” og det giver sig udslag i lokale aftaler om hvordan brak, kanter og bearbejdning af jorden skal gribes an.
Michael Voegeding har et godt forhold til jordbrugerne, og han bruger en del tid på at nå frem til de rigtige aftaler, der sikrer fuglene de bedste betingelser. Det betyder blandt andet, at landmanden ikke sprøjter helt ud til kanten af markerne, således at den naturlige forekomst af ukrudtplanter langs skel og læbælter ikke blev udryddet.
”Det har betydet, at vi har oplevet, at de udsatte fugle samt den vilde bestand er vokset kraftig og er i stadig vækst. Jeg vil her nævne, at vi for to år siden kun havde to par ynglende agerhøns, i dag har vi ni par,” slutter Michael Voegeding.

Brak

Brakmarkerne er en vigtig ressource i forbindelse med agerhøns, og kan udnyttes mere eller mindre ekvilibristisk. Oppe i Himmerland bliver der f.eks. slået nogle brede spor i brakken som giver fuglene et sted at sidde og tørre i solskinnet. Andre steder eksperimenterer man med at bearbejde brakmarkerne inden for de rammer lovgivningen tillader, således at sammensætningen af planterne i brakken harmonerer med agerhønsenes behov.

Insektvolde

Især kyllingerne har brug for rigelige mængder af insekter, som er deres hovedernæring.
Den flade agerjord er så effektivt drevet, at det ikke er her insekterne skal komme fra.
Hvis der på reviret derimod findes – eller etableres - små jordvolde med en side der vender mod solen, vil der på disse volde være et rigt insektliv som klækker tidligt, fordi den solbeskinnede skråning opsamler mere varme end den flade mark, og insekternes tilsynekomst er blandt andet styret af temperaturen.

Ændringer i reviret

Formanden for de danske herregårdsskytter, Kristian Stenkjær, går selv i spidsen for udviklingen af brakmarkerne og jordvoldene til gavn for vildtet.
Han opfordrer dog til, at man tager små skridt af gangen: ”Man skal være opmærksom på at alle radikale forandringer af biotopen, hvad enten man pløjer volde op eller sprøjter noget væk, tager flere år, hvor der ikke rigtig sker noget, så man skal lave sine forandringer i små bidder.”

Avanceret revirpleje

Som alt andet i denne verden er også revirplejen under konstant udvikling. I fremtiden kan man f.eks. forvente af majsbælterne til vildtet forsvinder til fordel for andre og måske helt nye plantearter som på længere sigt gavner både jægeren og vildtet endnu mere.
Ligeledes bliver det nødvendigt med et tættere samarbejde mellem jægere og landbrugere, for på marginaljorderne at vinde det tilbage, som er blevet tabt på den effektive landbrugsdrift.
Gammel latin er forfald, og nye metoder skal tages i brug – så der bliver masser af fast arbejde på reviret i fremtiden.
Læs i næste uge om de engelske erfaringer med insektvolde.