Amerikansk jagt

Javelinas

De små javelinaer ligner vildsvin, men er kun fjernt beslægtet med de rigtige grise. Javelinaer er talrige og jagtbare i hele det sydlige Texas.

Texas.
I denne udgave af Jagtmagasinet på dk4 tager tv-holdet i første omgang på jagt med de lokale texanere. Flytter ind sammen med dem i et kæmpe maskinhus der er indrettet med sovepladser til 18 personer, og jager de vildtarter som forekommer naturligt på den cirka 150 hektar store jagtejendom lidt uden for byen Jourdanton i Atascosa County sådan fire-fem timers kørsel vest for Houston.
Derpå tager programmet temperaturen på det lokale jagtmiljø først ved en BBQ på 11. Street Cowboybar i Bandera og senere under et privat party i Jordanton, hvor man starter med at lægge vejen for den legendariske Whisky Charlie.
Jagten afsluttes på en texansk jagtranch, hvor der er lokale amerikanske arter side om side med eksotiske og truede dyrearter fra Afrika og Asien.

Fodermaskiner.
Det meste af jagten foregår på anstand lige ved siden af fodertønden – så om ikke andet kommer der en masse tætte oplevelser af dyrene ud af denne jagtform. Den er da også fuldt lovlig derovre i Texas, og ingen på de kanter har kvababbelser over, at man skyder dyrene på foderstationen.
Sidst men ikke mindst er der interview med indehaveren af vel sagtens Texas bedste restaurant – han er nemlig også jæger.
Det hele kan opleves tæt og dræbende når Jagtmagasinet tage på amerikansk jagt i Texas. Første gang på søndag klokken 17.00.

googlemap: 
USA