Bukkejagten er i gang – i Polen

Det er Field & Forest som har arrangeret denne jagt for ni danske jægere, der er kommet rigtig godt fra start.

Polen – Dag 1 2017.
Den første morgen er altid imødeset med store forventninger, og de blev – sådan generelt set – indfriet til fulde.
En enkelt jæger måtte vende slukøret tilbage kort efter solopgang, fordi jagtførerens bil brød sammen, men resten af de danske jægere havde succes.
Judith skød tre bukke den første morgen, og samme aften fældede hun en abnorm buk af god størrelse.
Andre fik to bukke morgen og et tilsvarende antal om aftenen.
Der har været gættet på både morgenresultatet og resultatet efter aftenens jagt, hvor det samlede antal spidser/ender blev henholdsvis 66 og 59.
Ingen har endnu gættet rigtigt, så konkurrencen fortsætter – og det gør jagten også.