Bushbuk - Skriftantilope

ZOOLOGI - AFRIKA

Bushbuk er en utrolig spændende antilope, som findes i mange underarter eller racer. Nogle forfattere angiver over 20 forskellige underarter, men der er ikke enighed om inddelingen. Den zoologiske inddeling af underarterne (den såkaldte taksonomi) trænger således til revision.
Bushbuk er udbredt i det meste af Afrika syd for Sahara .
Af dyrlæge Anders Holm.

Bushbuk tragelaphus scriptus
Engelsk: Bushbuck
Fransk: Guib harnaché
Tysk: Schirrantilope
Swahili: Mbawala, Pongo

Zoologi
En speciel underart af bushbuk, giant eller Barkers bushbuck fra det sydlige Sudan, tilhører næppe samme klassifikation som de øvrige bushbukke, men der er som nævnt stor usikkerhed om inddelingen af disse underarter.

Udseende.
I modsætning til de andre antiloper med spiralsnoede horn (se kudu), så har bushbukken ingen hvid tværstribe over næseryggen, men derimod to lyse halspletter samt mange hvide pletter på kroppen.
De mange geografiske varianter, fra den sorte cape bushbuk til den lysebrune harnessed bushbuck i Vestafrika, er et godt udtryk for denne lille antilopes evne til at tilpasse sig vidt forskellige forhold.
Skulderhøjden er på mellem 70 og 95 cm, og et voksent dyr vejer mellem 40 og 75- 80 kg.
Kun hannerne har horn.
Pelsen har tydelige hvide pletter.
Pletterne tjener til camouflage, der får dyret til at falde i et med omgivelserne, der rammes af de små solstråler, der falder gennem de tætte grene og giver en plettet effekt af lys og skygge.

Trofæoversigt Bushbuck

RACE LOKALITET Højde Vægt hun Vægt han RW GOD
Masai Tanzania, Kenya 90 cm 60 Kg 80 Kg 16" 14"
Chobe Zimbabwe, Mozambique,
Botswana
      15" 12,5"
Limpopo N. Sudan, S. Zimbabwe,
Ø. Botswana
      15" 12,5"
Menelik Ethiopien       13 3/8" 11,5"
Harnessed Chad, CAR       11 3/4" 10,5"
Nile S. Sudan       13 3/8" 12"

Forplantning.
Drægtigheden er ca. 6 måneder og der fødes et enkelt lam på 3,5-4,5 kg.
De første ca. fire måneder af sit liv er lammet i skjul, men begynder herefter at følge moderen.
Bukken lever oftest solitært og som navnet bush- antyder i tæt vegetation gerne ved floder og søer.

Føde.
Bushbukken lever overvejende af blade fra træer og kan gøre en del skader i landbrugsområder og plantager. Desuden æder dyrene græs, frugter, blomster, grøntsager og kviste.
Som medlem af den lille udvalgte skare af spiralhornede antiloper, vil bushbuk være en art, der udover meget spændende jagtlige udfordringer, belønner den ihærdige jæger med et af Afrikas smukkeste jagttrofæer.
Det kræver en del held at få nedlagt et godt trofæ, da dyrenes færden kan være meget svær at forudsige.
Da der som bekendt findes bushbuk i store dele af det sydlige Afrika, vil der være en god chance for at jage denne skønne antilope mange forskellige steder.
Dog skal man være meget opmærksom på dens lokale udbredelse, for den findes ikke på alle terræner.
Bushbuk er således en overordentlig interessant art at jage, og de forskellige underarters store udbredelsesområder gør det realistisk at have den på ønskelisten uanset om turen går til Zimbabwe, Sydafrika eller Cameroun.
De meget betydelige forskelle i farverne på varianter af bushbuk, fra den sorte cape bushbuck til den lysebrune harnessed bushbuck, har endvidere gjort denne art til et yndet samlerobjekt for især amerikanske jægere.
Mange professionelle jægere betragter bushbukken som Afrikas mest undervurderede trofæ, hvilket kan hænge sammen med den store udbredelse af bushbuk, samt at arten i visse områder er ganske talrig.

Adfærd.
Bushbukken er normalt meget aktiv om natten, hvor dyrene kan ses i stort antal på markerne i landbrugsområder.
Der er derfor størst chance for at træffe bushbuk morgen og aften.
Men i køligt vejr og om vinteren er der også mulighed for at se bushbuk i dagtimerne.