Då small det i skogen

Då small det i skogen

I år blev elgjagten noget ganske særligt for mig.

Oskarshamn.

Jeg er siden 2004 blevet inviteret af et elglaug nær ved Oskarshamn til at jage på deres fantastiske 2500 Ha område.
Vi ankom om eftermiddagen søndag før jagten skulle begynde mandag morgen og blev installeret sammen med de andre gæster i jagthytten.
Jagthytten kræver nok lidt en beskrivelse da det er et toetagers hus midt ude i skoven, plastret til med elg gevirer, råvildt opsatser og meget andet godt, en super ramme om et ophold, der altid er en succes, både med og uden elg.

Driver.

Mandag morgen startede jagten på området kaldet Ramnebo. Som gæst fik jeg lov til at gå drev først, først yde så nyde ☺.
Det er en utrolig smuk skov med gamle fyrretræer, graner og birkebevoksning blendet med løs hånd og så selvfølgelig fyldt med klipper overalt, så det er op ad bakke og ned ad bakke..
Om eftermiddagen fik jeg et pas, men der var ingen gevinst, faktisk så jeg bare et par småfugle, men dejligt, det var der.

På toppen.

Tirsdag morgen kom vi ud på samme areal, men nye drev, 2500 Ha giver jo muligheder for at lave nogle forskellige må man sige.
Denne gang fik jeg tildelt et pas fra morgenstunden og hvilket pas:
Jeg stod på toppen af en klippeknold med udsigt over et åbent område med enkelte spredte træer.
Ude til venstre var der en lille sænkning i terrænet der skar sig fra sydvest mod nordøst, solen skinnede, kort sagt det var fantastisk, men nok om vejr og geografi, for så begyndte der at ske ting.

En elg.

Jeg havde lige fået stile min rygsækstol op af træet hvor passet var markeret og smækket magasinet på plads da jeg så noget ud af øjenkrogen til venstre på kanten af den lille sænkning
Jeg så nærmere efter og så omridset af en elg, men kunne ikke se præcist hvad det var.
Jeg fik en patron i kammeret og riflen op i anlæg mod træet for nu blev det rigtig spændende.

En stor elg.

Først kom den frem mellem træerne og jeg tænkte, at det var da en stor elg, til jeg så hornene, så var den pludselig MEGET stor!
Den var i hvert fald 6-8 takker og flot af krop, med andre ord: mit livs elg.
Jeg havde fast anlæg op af et træ så skuddet var sikkert. Først stoppede den en gang, og min pegefinger blev langsomt men sikkert krummet, men elgen begyndte så at gå igen da jeg var lige ved at trække af.
Jeg lettede trykket på aftrækkeren, for selvom jeg havde trænet på elgbanen ville jeg gerne have sådan en slambert til at stå HELT stille når jeg skød (dog med det in mente at skulle den ikke stoppe ville jeg skyde inden det var for sent!)

Så stoppede den igen og det skulle den aldrig have gjort.
Trådkorset kom op på dyret og så gik skuddet.

Vent.

Elgen klappede sammen i skuddet så jeg tænkte, at nu var den ged barberet.
Den stod på kanten af sænkningen da jeg skød og forsvandt ud af syne efter skuddet.
Jeg kaldte drevet og sagde at jeg havde skudt en tyr da der var en tyr og en kvie på kvoten i dette område.
Drevlederen meddelte at han var på vej med en anden fra elglauget så nu var det bare at væbne sig med lidt tålmodighed.

En drøm?

Jeg ventede 20 min og gik så ned for at se efter: Ingen schweiss, ingen hår, intet!
Elgen havde stået og set mod nordøst da jeg skød så jeg kiggede i den retning den havde stået, intet!
Der kom et par og snart flere for at hjælpe, intet.
Endelig kom der en fra drevet med sin gråhund, ikke engang den markerede i retningen hvor vi ledte.
Havde det hele bare været en drøm?

Forbier?

En fra elglauget mente at det måtte have været en forbier, men det tomme hylster talte sit tydelige sprog, jeg havde skudt til et dyr og med det anlæg jeg havde haft var det et helt sikkert skud.
Jagtlederen spurgte til hvordan og hvorledes med skuddet og jeg forklarede efter bedste evne, så sagde han bare: ”Den er død, nu skal vi bare finde den”.

Gevinst.

Hundeføreren prøvede nu i modsat retning i sænkningen og SÅ var der gevinst.
Hunden nærmest fløj af sted og efter ca. 1 minut råbte hundeføreren fra toppen af en lille klippe
”Den er her!!”.
Jeg har aldrig været så lettet i mit liv.
Tanken om at jeg skulle have skudt forbi til mit livs trofæ var bare for trist eller endnu værre at jeg havde anskudt et så fantastisk dyr, men nu endte det hele godt.

SÅ vildt.

Smilende over hele femøren skyndte jeg mig hen og fik set MIN elg.
Den lå ca. 60m fra skudstedet og fik et fangstskud i hjertet og da den stadig virrede lidt med hovedet et på halsen, så var det slut.
Der lå den midt i de visne bregner, utroligt at det kan være så svært at finde et 400 kg tungt dyr der er 2 m over skuldrene. Det var ikke en 6 takker tyr, men derimod en 9 takkers tyr med et udlæg på 106 cm.
Det var SÅ vildt. Tænk at der var et tidspunkt hvor jeg frygtede at jeg havde skudt forbi!
Godt jeg ikke lod mig overbevise.
Alle der havde været med til eftersøgningen kom hen og ønskede tillykke, meldingen var enstemmig ”Det var en grand tjur!”.
For at sige det mildt var det ret svært at få armene ned.
Nu var mine danske jagtkammerater Morten og Jens kommet til og der blev gjort store øjne og sagt mange tillykker.

Ud af skoven.

Men nu kom så den hårde del af jagten får dyret skulle jo også ud af skoven.
En fra elglauget, kaldet P.O. jeg aner ikke hvad han hedder i virkeligheden ☺, kom med deres ATV motorcykel og traileren med spil og så skulle vi have bakset elgen op på traileren.
Her kom alle og hjalp til med elgen, sådan er dét bare
Det var fantastisk at se hvordan P.O. kunne manøvrere ATV’en rundt mellem klipper og rødder i skoven, endelig kom vi frem til en skovvej og så gik det i høj fart til slagtehuset.
De havde valgt ikke at brække elgen i skoven, men at tage den direkte til slagtehuset og klare det der.
Da elgen blev brækket og pelset kunne vi se at det havde været et højt bagligt lungeskud, der gik gennem begge lunger efter at have taget et ribben på indgangssiden.
Da vi slagtede dyret efterfølgende kunne vi se at kuglen sad på indersiden af ribbenene i den modsatte side, så min 6.5x55 var nok lige i underkanten, men den klarede jobbet trods alt.

Den største overraskelse.

Da jeg ringede til min kone og fortalte at jeg havde skudt en stor elg lød svaret ”tillykke min skat, vil du gerne have den skuldermonteret?”.
Lettere forbløffet kunne jeg bare fremstamme et ”Ja”.
Min kone svarede ”så synes jeg du skal få gjort det”.
Har jeg en fantastisk kone eller hvad?
Onsdagen gik med at farte til konservatoren i Växsjö og tilbage igen og torsdag var det slut, nu skulle jeg hjem.
Fredag aften ringede jeg op til drevlederen og fik at vide at der torsdag var blevet skudt 2 8-takkers tyre og en stor kvie, samt at fredag blev der skudt en elgkalv og en kronkalv.
Med drevlederens ord ”det var jagt som i gamle dage”.
Nu går jeg bare og venter på at de 6 måneder det tager før elgen er klar skal gå så jeg kan få den hjem og nyde mit fantastiske minde fra en helt utrolig elgjagt anno 2008.