Dødelig jagtulykke

Dødelig jagtulykke

Det kostede en 66-årig jæger lige syd for den dansk/tyske grænse livet, da han forsøgte af affange en anskudt grævling med jagtgeværets kolbe, skriver Flensborg Avis.
Jægeren skød sig selv med sit eget jagtgevær.
En søndag morgen tidligere på måneden drog tre jægere af sted på markerne omkring Oldersbæk ved Husum.
Den ene af jægerne skød på en grævling, som ikke blev ordentligt ramt. Han eftersatte det anskudte dyr sammen med sin hund, og det resulterede angiveligt i at hund og grævling kom op at slås.
Det lokale politi mener, at jægeren af frygt for at ramme sin hund i stedet valgte at benytte våbnet på en anden måde, og gav sig til at slå på grævlingen med det stadig ladte jagtgeværs kolbe.
Da skæfte knækkede gik det sidste skud af i maven på den ulykkelige jæger, der omkom på stedet.
Flensborg Avis oplyser ikke noget om grævlingens videre skæbne.