Den forkerte bøffel

Den forkerte bøffel

Rolf Hagstrøm med bøffeltyr på lidt over 41 tommer.

”NICE SHOT, BUT YOU SHOT THE WRONG ONE!”

Rolf Hagstrøm er riffelinstruktør og fast skribent på HuntersMagazine.com
Her følger beretningen om en bøffeljagt, der fandt sted for nogle år siden i Tanzania.
Rolf er taget på jagt sammen med sin kæreste Bente, og to andre danske jægere.
I en uges tid har det danske jagtselskab ledt over stadig større arealer efter frisk fod af de eftertragtede bøfler.
Mens denne eftersøgning har stået på, har jægerne nedlagt en del andet vildt; impala, grantsgazelle, hartebeest og gnuer.
Denne beretning tager sin begyndelse, netop på det tidspunkt hvor et af spejderholdene vender tilbage til Rolf, Bente og den professionelle jæger Adam, med besked om, at der er bøfler på den anden side af en tæt bevokset dalsænkning.

Bøfler.

Vi mødte trekkerne på den anden side af dalen.
Mens Adam afhørte dem, efterså jeg Mauseren, fyldte bæltet med de store cal. .458 win.mag., 32g fuldkappede RWS patroner og prøvede at huske, hvad jeg havde hørt og læst om bøffeljagt.
Det eneste jeg kunne huske var, at jeg skulle have en blødnæset Nosler-kugle som den første, af de tre patroner, som riflen kunne holde.

Ingen back-up.

Adam og jeg havde fra starten aftalt, at han ikke skulle bakke op, med mindre det var absolut nødvendigt.
Men da Adam så det tætte krat, bestemte han, at han ville skyde lige efter mig, da han helst ville undgå at eftersøge en såret bøffel i så tæt et krat.
Det viste sig senere at være en dårlig plan.

Læs om jagtteknik.

Læs også om bøflerne levevis og adfærd.

Rolfs bøffeljagt
© huntersmagazine.com
2004, Bente Post-Pedersen

Adams foretrukne opstilling til bøffeljagt – her fra den foregående dags forsøg på at overliste de store dyr. Yderst til venstre står Mtugu, der er jævnaldrende med Adam som er nummer frem fra venstre.

Tæt krat.

Med den gamle trekker Mtugo og en masai forrest gik vi ind i krattet.
Vi fulgte de veksler bøflerne havde lavet. De fleste steder kunne man kun se nogle få meter til siderne. Der var masser af fod og frisk gødning.
Vi havde kun gået ti minutter, da masaien sætter sig på hug og peger til venstre. Vi stirrer alle ind i det tætte krat men kan intet se.
Pludselig bryder helvede løs, det buldrer og brager da 30 - 40 bøfler sætter i gang kun 30 meter inde i krattet.

Afsikret.

Vi kan stadig ikke se dem. Jeg håber indtrængende, at bøflerne har styr på hvor vi er, så de ikke løber os ned ved et tilfælde.
Da stilheden igen sænker sig, opdager jeg, at jeg har afsikret riflen og får den hurtigt sikret.

Støder flere flokke.

Den næste time støder vi 3 bøffelflokke på fra 20 til 50m´s afstand, uden at vi ser en eneste. Hver gang vi kommer til et område, hvor skoven er lidt mere åben kravler en af masaierne op i et træ, og den ene gang lykkes det ham også at se en lille flok bøfler, men vi støder dem, inden vi kan se dem.
Vi må prøve noget andet, Mtugo bliver sendt alene frem og vi andre venter.
Blot 20 minutter senere kommer han tilbage.

Rolfs bøffeljagt
© huntersmagazine.com
2004, Bente Post-Pedersen

Adam og Rolf betragter det tætte krat forude, som jagten skal foregå i.

En ny flok.

Mtugu fortæller, at der 300 meter længere fremme i en lille lysning står en flok bøfler på ca. 40 dyr, med mindst en god tyr.
Mtugo, Adam og jeg efterlader de andre og går frem. Da vi når kanten af lysningen, står flokken mellem nogle buske ca. 40 meter væk.
Jeg har store problemer med at afgøre, hvilket dyr jeg skal skyde, jeg kan ikke se alle dyrene, og de ser alle enormt store ud.

Hvor er tyren?

Jeg hvisker flere gange til Adam:
¨Hvilket dyr skal jeg skyde?”
”Skyd tyren.”
”Hvad for en er tyren?”
”Den der ser på os nu, skynd dig!¨
Jeg kan kun se én bøffel, der kikker på os, den står spidst, jeg holder i spidsen af det V som forbenene danner på bringen. Jeg ved hjertet ligger nede i bunden af kroppen.
Så slipper jeg kuglen, og bøflen går ned, kommer op igen og går straks ned.

Kaos.

Så bryder helvede løs. Der er pludselig bøfler alle vegne.
Gennem larmen hører jeg Adam råbe ¨shoot again¨, men jeg forstår ikke hvorfor.
Min bøffel bliver nede, og nu kan jeg høre dens karakteristiske dødsbrøl.

Nu går det stærkt.

Mtugo stormer frem, og jeg begynder også at løbe frem.
Jeg når frem til min døde bøffel, et kæmpe dyr med nogle store horn. Der står jeg og fyldes med glæde over, at jeg har fået lov til at skyde så prægtigt et dyr.
Jeg bekymrer mig ikke over, at Mtugo er stormet videre forbi min bøffel.

Den forkerte bøffel.

Der står jeg og stråler som en sol, da Adam når frem.
Men han går forbi mig og min bøffel, mens han siger "NICE SHOT, BUT YOU SHOT THE WRONG ONE."
Der går nogle sekunder inden jeg får sundet mig og løber efter ham for at høre hvad han mener.
Mens vi lader op - Vi lader op, Adam har altså også skudt, det har jeg slet ikke bemærket - og mens vi prøver at indhente Mtugo, forklarer han mig, hvad der er sket.

Rolfs bøffeljagt
© huntersmagazine.com
2004, Bente Post-Pedersen

Rolf og det nærmeste personale med den nedlagt bøffelko.

En anden tyr.

Adam har skudt til den store tyr, som jeg ikke kunne se, der stod bagerst i flokken
Ifølge Mtugo er den ramt i maven, og når Mtugo siger den er ramt i maven, så er det i maven, bedyrer Adam.
Den fuldkappede kugle Adam har skudt med, laver kun et ganske lille hul hele vejen gennem maven på tyren, og hullet vil lukke sig med det samme, så bøflen efterlader næppe meget schweiss.

Tyren i krattet.

Vi indhenter Mtugo 300 meter længere fremme, hvor han står på en veksel, i kanten af en lysning og leder efter fod.
Mens de diskuterer situationen, vender jeg mig om og ser efter Bente, og ser hende et stykke bag de rødklædte masajer, hvor hun venter sammen med bøssebæreren Rasidi.
Da jeg ser frem på den anden side af lysningen, ser jeg en bøffel krydse vekselen. Jeg peger mens jeg visker mbogo.
”Det er den!” Hvisker Adam.
Tyren er hvid på bossen af indtørret mudder, den forsvinder ind i krattet.

Rolfs bøffeljagt
© huntersmagazine.com
2004, Bente Post-Pedersen

Den ene af masaierne Mtugu og Rolf – sofaen er af bøffelskind med 41 tommer horn.

I vindsiden.

Da vi når frem til krattet, er der helt stille, men Mtugo nikker og peger ind i krattet.
Vi står længe og venter. Så begynder vi at liste rundt om krattet.
Pludselig begynder bøflen at stampe i jorden, og vi kan høre grenene knække. Vi er klar, men der sker intet.
Derefter går vi tilbage i læsiden af krattet igen.
Da vi har stået lidt hvisker Adam:
”Vi går om på den anden side af krattet.”
”I vindsiden?” spørger jeg.
”Ja, vi kan ikke gå ind i krattet efter den, den skal komme til os, skyd efter snuden, og når den sænker hovedet, så skyd efter bossen.”

Tyren stamper.

På vej rundt ser jeg Bente og Rasidi sidde bagerst i lysningen, og de tapre masaikrigere sidder nu som røde frugter oppe i træerne med deres spyd og sværd liggende på jorden.
Da vi kommer over i vindsiden, begynder tyren at stampe og fnyse.
Koncentrationen er helt oppe. Alle lyde og lugte virker som forstærkede.
Efter en del stampen og fnysen bliver der helt stille.
Mtugo tramper i jorden og bøflen svarer ved at stampe igen.

Tættere på.

Lidt efter går vi den anden vej rundt, mens Adam forklarer mig, at han vil sende Mtugo ind i krattet for at sætte fart i bøffeltyren.
Da vi kommer om i læsiden igen, begynder Mtugo at kravle ind i krattet på alle fire, men kommer øjeblikkelig bakkende ud, og peger så ind i krattet.
”Go and shoot it!” Hvisker Adam.
Jeg lister frem, så jeg er 8 meter fra krattet.

Den sidste kugle.

Så ser jeg noget lyst bevæge sig i mørket, nu kan jeg også lugte tyren, den stamper og jeg skyder på det lyse mudder på bossen, og igen til højre, hvor jeg fornemmer kroppen er.
Tyren går den ned, men kommer straks på benene igen.
Atter holder jeg lige på bossen, som er det eneste, jeg rigtigt kan se og slipper min sidste kugle.
Tyren går ned.

Rolfs bøffeljagt
© huntersmagazine.com
2004, Bente Post-Pedersen

Rolf og Adam – pulsen er kommet ned og smilende tilbage.

Endnu tættere på.

Jeg prøver at genlade.
Hænderne ryster og jeg taber adskillige patroner, inden jeg får 2 stk i magasinet, det må række!
For at kunne se bedre, går jeg yderligere 4 meter frem, og står nu inde i skyggen.
Nu kan jeg se hele tyren, kun er fire meter foran mig.
Da den ser mig rejser den sig. Jeg skyder to hurtige skud på halsen, så går den ned for tredje gang, men denne gang bliver den nede.

Spændingen har været så stor, at jeg må sætte mig et øjeblik, inden jeg kalder på Bente.

Kød og øl.

Alle kommer rendende og der bliver en råben og snakken , mens Bente og jeg stille står og betragter den store tyr.
Da nerverne er faldet nogenlunde til ro, går vi tilbage for at betragte den bøffelko, jeg først skød.
Efter et par timers hårdt arbejde med at partere de to tonstunge dyr, kører vi mod lejren.
Vi sætter masaierne af ved deres landsby, og som tak for deres indsats, får de en kølle fra tyren.

På vejen hjem synes pladsen ikke så trang i kabinen, og øllet ikke så lunkent.

Læs om jagtteknik.

Læs også om bøflerne levevis og adfærd.