Div. læserbreve

Div. læserbreve

Deltag i debaten: debat@huntersmagazine.com

Kronvildtpolitikken i statsskovvæsnet.

Jeg giver Poul Hald Mortensen ret i sine betragtninger omkring statsskovvæsnets manglende politik på kronvildtområdet.Man har afskåret sig fra at dyrke ordentlige vildtagre med et forbud mod at bruge kunstgødning og landbrugsfaglig indsats.På de ringeste jorder kan landmanden høste gode udbytter lige udenfor skellet til skoven, men indenfor må/kan man ikke længere.
Og så har man afskediget alle de praktikere, der tidligere var ansat.
Traktorførere, skovarbejdere etc. til fordel for en masse snakkehoveder, der skal trække turisterne rundt og forklare dem, hvad de ser. Naturvejlederne og administratorerne har sat sig på magten i det væsen, der engang vidste noget om skovdrift. Nu kan det betale sig at fjerne træerne, for så har man ikke længere udgifter til vedligeholdelse af skoven.Det har vi senest set med det mærkelige
projekt, der skulle genskabe noget, man kalder "Klitheder". Masser af hektar skov, først plantet som beskæftigelsesarbejder med statstilskud, blev nu fjernet med EU-tilskud! Resultat: En masse hektarer med grå klit. Det næste bliver så, at man skal have skidtet græsset af, store arealer skal hegnes, nye projekter for projektmagerne, disse professionelle pengejægere, der jagter pengepuljerne i EU og det danske finansministerium. Og meget interessant er det, at det meget forhadte fyrretræ, som man vil udrydde overalt i klitplantagerne i Jylland, efter at det har gjort stor nytte ved at dæmpe sandflugten, kan man stadig se i Nordsjælland, hvor det har haft samme funktion. Og der ville lyde et ramaskrig, hvis nogen ville foreslå, at de skulle fjernes. Så det gør man selvfølgelig ikke.Det er kystsikringsproblematikken om igen.
Mvh. Finn Baggesen

Jagttegnsmidler/Kronvildt!

Det er da en fin ordning naturfredningsforeningen foreslår… vi ( jægerne ) tager da bare de midler vi betaler til deres forening årligt (jagttegnsmidlerne) og overfører dem til erstatning for vildtskader !!!
Det er da en bedre ordning end at aflevere dem til en forening der kun overlever på midler fra ” fjenden ”………………
Mvh. Lone Andersen

Jægerne betaler.

Nu har Danmarks Naturfredningsforening så en oplagt chance for at vise at de ikke bare er nydere men også ydere når det gælder naturen, så lad dem nu vise det . At de ikke bare er en flok der råber op. Lad os se hvad de økonomisk vurderer kronvildtet til, de holder jo så meget af det ???
Jagttegnsmidlerne har jo intet med vildtskader at gøre og for den sags skyld, jægerne. Den der er jæger har ikke mere med vildtskader at gøre end naboen der måske spiller golf ell. fodbold. Så lad gratisterne, der gerne vil styre jagttider m.m. betale for de GRATIS oplevelser, som de jo hæger om, kondifolket ikke at forglemme, inklucive fuglekikkerne. Alle holder jo så meget af
naturen, så lad os nu se hvad de vurderer den til økonomisk - så får piben sikkert en anden lyd.
Venlig hilsen Rune Pedersen

Kronhjortens udbredelse.

det ville være dejligt at danmarks naturfredningsforening ville hæve sit medlemskontingent så de osse kunne være med til at bidrage til opretholdelsen af vores natur på lige fod med os jægere.med de gode ideer som poul hald mortensen lægger for dagen kunne man jo ligefrem fristes til at foreslå at danmarks naturfredningsforening kunne betale den anden halvdel sammen med jægernes
jagttegnsmidler....
Med jægerhilsen h. rasmussen

Lad jægerne betale kronvildt.

Jeg tillader mig at komme med en betragtning, vedr. markskader forvoldt af kronvildt.De marker der bliver hjemsøgt af kronvildt, tilhører ofte de landmænd, der får en ikke ringe indtægt,på at leje deres arialer ud til jæger,den mer indtægt vil alt andet lige være en god erstatning for evt. markskade. man kan jo ikke både blæse og have mel i munde, på en gang.
m.v.h. Jim brodie

Jægerne betaler igen!

Så skal vi igen til at godtgøre for de andre uden de kommer til lommerne. Er det ikke bedre om alle der gerne vil se mere natur går sammen om de erstatninger som forårsages af vildt og ikke som det plejer ar være kun alle de andre end de såkaldte grønneforeninger.
Mvh. Kai Yde Eriksen

Kronvildterstatning.

Er det ikke en god idé, at få Naturfredningsforeningen til at betale for vildtskaderne, da de også har vist interesse for udbredelsen af kronvildtet
Mvh. Erik Block-Schultz

Skader på afgrøder.

Jeg har indtil dato anset Poul Hald Mortensen som en meget fornuftig mand, men, men, men nu synes jeg han går for vidt. Det er efterhånden sådan at landbrug er = tilskud og erstatninger.
Landbruget udlejer deres jagt for en hel ublu priser især hvor arealet grænser op til statsskovene og andre stører skove hvor der findes kronvildt, den høje jagtleje kan uden problemer dække den smule skade som et par krondyr forvolder i løbet af året. Der for uden er det almindelig at jagtlejeren sørger for regulering af skadevoldene vildt på det lejede jagtareal.
Nej, lad landbruget selv betale, og hold finderne væk fra jagttegnsmidlerne
Med venlig hilsen Benny Ahm.

Et lidt anderledes debatindlæg vedrørende flytningen af bukkejagten...

Futurum…
Intetanende om at timeglasset snart rinder ud… står den tætte aldrende buk med en værkende bov tidligt på morgenen medio august på bakkekammen og tager for sig af de friske urter og græsser, alt i mens han med blandede følelser diskret følger, at en af hans 4 år gamle ”sønner” kurtiserer en af hans ”tidligere” råer, som er ledsaget af hendes nu to måneder gamle, velernærede og adrætte lam, som tydeligvis har haft stor gavn af den ro i reviret som flytningen af bukkejagten fra foråret til august for nogle år siden har afstedkommet til yngelplejen hos råerne.
Egentlig var den ældre buk mæt på livet og ganske godt tilfreds med, at det netop var en af hans ”sønner”, som havde taget teten i den videre avl i reviret. Han ville også være et skarn, hvis han ikke et eller andet sted kunne glædede sig over, at bl.a. han og hans søn modsat langt hovedparten af de råbukke, som havde haft deres gang i reviret indtil for nogle generationer siden, var forundt et længere liv end blot en enkelt sommer. Det var tydeligt for den ældre buk, at der med tiden var stadig flere bukke som fik lov til at gå en sommer eller to over. En glædelig foreteelse relateret til bukkenes rivalisering om at komme til råerne i brunsten. Selv for den ældre detroniserede buk var udsigten til, at der skulle ydes en ekstra indsat for at komme til sagtens til at leve med.
Men på den anden side så havde generationsskiftet, som havde strakt sig over to sæsoner givet vemodige ar på sjæl og krop. Detroniseringen som territorialhævdende buk og den værkende bov var svære odds at forlige sig med.
Allerede sidste forår havde den svære yngre buk for alvor prøvet til, da den bastant insisterede på at byde ind på aldrende buks territorium. Over flere dage havde de to rivaler haft gentagne fysiske sammenstød, som til sidst var endt med, at den yngre buk havde resigneret og var foretrukket fra den ældre buks domæne omkring den attraktive eng. Således at den ældre buk en sidste gang fik lov til at sætte dagsordnen i brunsten i sensommeren, mens opkomlingen måtte tage til takke med at opvarte en smalrå i periferien af den aldrende buks territorium.
Det kommende forår slår den ældre buks fysiske styrke dog ikke længere til overfor den nu 4 årige fortsat insisterende yngre buk. Nogle få fysiske kontroverser sidst i april måned, hvor den ældre buk pådrager sig en svær overfaldsskade i den ene bov efter nærkontakt med den yngre buks anseelige og sylespidse forsprosser, falder ud til fordel for den standhaftige opkomling. Den ældre buk forlader efterfølgende slukøret engen og søger ud til det hjørne af reviret ved bakkekammen for at ”nyde” sit otium som satellitbuk.
…Et kort øjeblik svøber vinden og en velkendt ”farlig” fært rammer alarmerende returbukkens fine lugtesans. Men inden han når at agere falder skuddet. Kroppen krummes reflektorisk sammen og løbene letter fra jorden, og i blinde jager han med tiltagende blodsmag i munden ind i tykning for umiddelbart efter at forende.
Med slet skjult glæde finder jægeren efter fornøden venten den ombragte ældre røde sommerbuk, som havde bragt ham mange fine jagtoplevelser og genvordigheder morgen som aften i sensommeren indenfor de seneste 2-3 jagtsæsoner, mindre end 20 meter fra skudstedet…
Jægeren havde i sin tid haft sine forbehold og betænkeligheder ved en flytning af den traditionsbundne forårsjagt. De kvaler var dog for længst gjort til skamme med de fine jagtoplevelser han i løbet af ganske få år havde høstet med bukkejagten i august. En flytning af bukkejagten havde tillige givet mere mod på og energi til at regulere rævehvalpe på anstand fra midten af juli måned tillige med at aktuelle bukke blev spottet forud for bukkejagtpremieren medio august.
mvh. Henrik Juel Hansen.