Elgjagt Orrefors – Sverige

Elgjagt Orrefors – Sverige

Jagtberetning fra den svenske elgjagt hvor et hold danske jægere fra Århus havde heldet med sig.

Per Evan Petersen fra jagtforeningen Jægerne i Århus har sendt denne beretning, om en elgjagt der fandt sted i dagene fra den 8. – 11. november 2002.

Søg og Du skal finde

Vi havde i lang tid uden resultat søgt efter en fælles elgjagt mulighed hinsidan, og selvfølgelig viste løsningen sig at ligge lige for døren, et af vore medlemmer er nemlig formand for et jagtkonsortium på ca. 8000 ha. i Orrefors Skogar og der havde vi muligheden for at booke os på en tredje elgjagt, hvor der sædvanligvis både var elge i ”overskud” og hvor interessen fra konsortiemedlemmerne, for at deltage normalt var meget lille.

Gode muligheder

Efter et møde i foreningen, hvor vi så nogle at de pragttyre der var skudt på revieret, var det ikke svært at sælge de 10-12 pladser, vi kunne råde over. Nu var det så bare at vente til det blev den 8. november, vi fik selvfølgelig meldinger fra de første 2 elgjagter, og det lød absolut lovende, der blev skudt tyre; 8 ender og 11 ender, samt køer og kalve på begge jagter. Samtidig havde man set en endnu større tyr, og tilbage på licensen var der 2 voksne og 5 kalve, samt en kalv, anskudt på anden jagt.

Det sociale samvær

Da vi i vores forening udover det jagtlige også vægter det sociale samvær og det gastronomiske niveau meget højt, var et problem nu, hvordan skaffede vi os derop? Efter lidt talen frem og tilbage blev enden på det, at vi stiftede ”Jægerne Århus – Support Team” og til dette formål købte en ældre bus, med plads til 14 personer. I dag er den fuldstændig renoveret og nymalet, påsat diverse reklamer for vores sponsorerer og et vældig aktiv for vores forening. Nå, men endelig oprandt dagen, vi mødtes kl. 0830, fik pakket bussen og folkene og drog af sted.

Den første nat

Vi ankom til vandrehjemmet i Orrefors ca. kl. 18.00 – det skulle nu være vores base, under de næste 3 dages jagt, de få af konsortiets medlemmerne som var til stede, gjorde store øjne, da de så os bære det nødvendige forråd op i køkkenet. Vi havde hjemmefra forberedt den første aftens mad ”Italiensk midnatssuppe med flutes og rødvin,” efter maden gik snakken livligt til langt ud på natten, alle var spændte, og trods for lidt nattesøvn, var alle mand ude af poserne, og stod klar med smurte madpakker kl. 07.15.

Turens første elg

Efter en kort og præcis parole; af sted på jagt. Det var på forhånd aftalt, at vi ikke ønskede såter af mange timers varighed, men gerne en 3-5 stykker på en dag. Kun i første såt, sås ingen elge og efterfølgende havde flere mand reelle skudchancer, som dog ikke blev udnyttet. Niels Jørgen, viste høj jægermoral. Han havde ko og kalv for og endda på kun ca. 50 meter, men desværre for Niels Jørgen, så stod de på toppen af en bakke og derfor ingen kuglefang. Men ved næste post sad Peter og da dyrene gik ned af bakken, skød han i et perfekt skud kalven, hurra, turens første elg!

Flere elge

Vi så også den kalv som var anskudt på jagten 3 uger før, det viste sig at være en ”pindtyr” ca. 10 cm i højre side og 30 cm i venstre, men selv om vi havde den, samt ko og kalv oppe at løbe, lykkedes det os ikke at få skudchance – så vi måtte prøve igen i dagen efter. Næste dag starter jeg på det hold, som skal drive og kort efter drevet er startet, letter jeg en elg, som forsvinder i stærkt trav ud til højre, uden at jeg har skudchance, (fordi vi også gik efter den anskudte tyr, havde driverne ekstraordinært lov til at bære og bruge riffel). Men heldigvis kort efter høres først et, så et skud mere.

Banemanden

Efter drevet mødes vi på vejen, der er set flere elge, men hvem skød? Efter en del trafik og spørgsmål på telefoner og radioer kommer svaret; Søren har skudt – den anskudte tyr – som her efter tre ugers pinsler, endelig mødte sin banemand – godt gået. Vi havde også på anden dagen flere chancer. Louie havde 30 meter fra sig en kalv stående godt dækket af koen, som ikke ville flytte sig, så han nøjedes med at kigge betuttet på de store dyr (var hans første jagt med riffel), og da de senere krydser vejen, undlader begge skytter at skyde, hvorfor vides ikke.

Sidste jagtdag

Mandag – vores sidste ½ jagtdag. Morgenholdet var oppe kl. 04.30 og i gang med morgenmaden. Alle var friske og klar til de sidste strabadser kl. 07.00 og igen så/hørte vi elge. Både Louie og Bent, der stod som naboposter nedenfor et stort hugstfelt, havde skud til Elge, dog lidt uenige om dyrenes størrelse og placering, men det viste sig ret hurtigt, at en elg var ramt. Der var schweiss, og da sporet blev fulgt, kunne jagtlederen Peter ret hurtig skyde fangstskud på nok en elg – en kvie på ca. 160 kg. Efter udredning af skuddet, indgangshullet, størrelse m.m. måtte Peter, give Bent hånd på: ”At nu var han elgjæger.” Den anden elg blev ikke ramt – forbiskud. Nu hurtig tilbage til vandrehjemmet, læsse bussen, rydde lidt op efter os, og hjemad, efter nogle hårde og hektiske dage i godt selskab og med god og høj jagtmoral. Håber vi får muligheden for at gentage succesen. Sådan slutter Per Evan Petersens jagtberetning om den århusianske jagtforenings elgjagt. Alle jagtberetning modtages med glæde på beretninger@huntersmagazine.com