Fældefangst

Fældefangst

Polarræv ved Daneborg få hundrede meter fra østkystens største koloni af ynglende edderfugle – og 110 Sirius-slædehunde.

Fangstmand.

Rutinen var enkel. Man startede med at stifte gæld. Sådan et sted mellem 500-600 kroner fik man udstyr og proviant for, og så ellers en tur til Nordøstgrønland med skib i slutningen af juli eller begyndelsen af august.
Så brugte man et helt år på at fange polarræve i fælder og i øvrigt på at overleve den lange, mørke og til tider ganske barske vinter.
Indkomsten fra ræveskindene delte man ligeligt med fangstselskabet man i forvejen skyldte penge for udstyr og proviant.
Havde man held med fangsten blev der overskud, og var der held med vejr og is blev man hentet et år efter man gik i land – ellers tog man bare et år mere.

Rævefælde
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Sammenklappet rævefælde. En simpel klapfælde, der efter sigende skulle slå ræven ihjel øjeblikkeligt, når fælden blev udløst af rævens forsøg på at vriste lokkemaden af en snildt konstrueret opstanderpind.

Kostbare skind.

Fangstmændene havde deres storhedstid i 30erne og 40erne, om end det frie og barske erhverv fortsatte helt op til de første år af 1960erne. Det var de hvide ræveskind der var hele omdrejningspunktet i fangstmandsøkonomien. Et skind indbragte i 1930erne et sted mellem 100 og 200 kroner. De bedste år havde de bedste fangstmænd et udbytte på helt op til 100 skind. Så vendte man hjem med en formue.
Men mange af de danske fangstmænd var helt uden viden og færdigheder, så langt fra alle havde heldet og forudsætningerne med sig. Årsudbytter på 10 skind var ikke usædvanligt, og så fik man kun alle oplevelserne, strabadser og underskud ud af sit nordøstlige arbejdseksil.

Rævefælde
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Sammenklappet rævefælde på Hochstetter Forland. Naturen og oplevelserne var og er storslåede.
Jørgen Riel og Peter Schmidt Mikkelsen har skrevet med indsigt og vid om livet i Nordøstgrønland i fangstmændenes storhedstid.