Farlig parasit.

Farlig parasit.

Rævens lille bændelorm.

Et nyligt fund af rævens lille bændelorm hos en svensk ræv har sendt chokbølger gennem det svenske veterinære system. Fordi Sverige som Danmark har været uden denne tarmparasit i mange år.
Rævens lille bændelorm frygtes, fordi den kan smitte mennesker. Og fordi der ingen kur findes mod smitten, når et menneske først har fået parasitten i sig.
Hos hunde, katte og ræve gennemgår parasitten en forvandling, der får den til at afslutte sin livscyklus i værtsdyrets tarmkanal. Her formerer parasitten sig, og sender sine æg ud sammen med dyrets afføring.
Men bliver mennesker smittet, så standser parasittens udvikling i den smittedes lever, og her vil leveren før eller senere blive så medtaget, at det i værste fald koster patienten livet.

Jægere er udsatte.

Det er grunden til, at personer som kan have ekstra høj risiko for at komme i berøring med smitten, skal passe ekstra godt på, og det er eksempelvis jægere.
Engangshandsker er en glimrende forsigtighedsregel, ligesom grundige håndvask med vand og sæbe.
Parasittens æg vil typisk sidde i rævens pels, så netop den almindelige håndtering af en nyskudt ræv, kan være tilstrækkelig til, at man kommer i berøring med smitten.
Når alt dette er skrevet, så er det samtidig vigtig at pointere, at der indtil videre er tale om et fund i Danmark og et fund i Sverige. Men på den anden side har disse dyr jo fået smitten et eller andet sted...