Fasanernes fremtid

Vildtforvaltningsrådet rådgiver miljøministeren om vildtforvaltning, og herunder jagt. Det tilstræbes at rådet fremsender enstemmige anbefalinger til ministeren.

 

Vildtforvaltningsrådet.

Der er mange vigtige og tunge emner på dagens dagsorden i Vildtforvaltningsrådet.

Falkejagt, buejagt på større hjorte, de nye jagttider er blandt de emner der springer i øjnene, men de overgås alle af evalueringen af udsætningsaftalen – som det hedder i  mødeindkaldelsen.

Bag denne lidt kliniske overskrift gemmer sig den kampplads hvor de skarpe jagtholdninger har krydset klinger de seneste par år. For udsætningsaftalen handler om hvorvidt det fortsat skal være lovligt at udsætte fasaner, agerhøns og gråænder i den danske natur – og i hvilket omfang.