Flere isbjørne – men bestanden falder

Bjørneforsker Erik W Born i færd med at montere et satellithalsbånd på en bedøvet isbjørn under den store bjørnetælling i Grønland og Canada fra 2011 til 2013. Denne situation er fra isen vest for Kullorsuaq på Grønlands vestkyst i april 2012.

Flere bjørne.
Den nyeste optælling af isbjørnebestanden i området mellem Grønland og Canada viser, at der findes omkring 3.177 isbjørne i Baffin Bugten og Kane Bassin tilsammen.
En tilsvarende undersøgelse fra 1990erne nåede frem til, at der i det samme område var cirka 2.337 isbjørne.
Det fremgår af en videnskabelig redegørelse fra den internationale isbjørnegruppe som har danske Erik W Born som formand.
Undersøgelsens resultater har været en offentlig hemmelig i snart et lille år, men i går begyndte de grønlandske medier at skrive om sagen.
Og det er naturligvis fordi, det ser ud som om bestanden af isbjørne er stigende.
Men det passer ikke, forklarer Erik W Born til Ritzau, fordi den gamle bjørnetælling fra 1990erne ikke er nøjagtig nok.

Fejl i den gamle optælling.
Der er simpelthen berettiget tvivl om, hvorvidt forskerne dengang fik afsøgt alle de fjorde og områder som det var planlagt.
Derfor konkluderer den nye undersøgelse, at skønt antallet af bjørne er højere i den nye undersøgelse, så kan de nye tal ikke sammenlignes med de gamle tal.
Når man tager højde for fejlene i den gamle opgørelse over den fælles grønlandsk/canadiske bjørnebestand, så er det nutidige antal af isbjørne i Baffin Bugten reduceret med cirka 30 procent, forklarer Erik W Born til Ritzau.
Han tilføjer at bjørnene her er blevet tyndere og at reproduktionen er reduceret.
Omvendt er den nordligste bestand i Kane Bassin steget, og det tilskriver Dr. Born, at den globale opvarmning har brudt isen op i dette område og det har givet mere mad til bjørnene, som derfor har fået ro og bedre vilkår.  
Den nye bjørnetælling viser, at der er cirka 357 isbjørne i Kane Bassin.
Isbjørneskind
Bjørnebestanden jages af de lokale fuldtidsfangere og er kvotereguleret. De nye tal for isbjørnebestanden vil få negativ betydning for kvoterne, og derfor er det en forvaltningsmæssig og fangstpolitisk bombe der nu er gået af.