Grysbok - gråbuk

Grysbok - gråbuk

Af dyrlæge Anders Holm.

Grysbok - gråbuk: Raphicerus

De to underarter er hhv. cape grysbok: Raphicerus melanotis og Sharpes grysbok: Raphicerus sharpi.

Engelsk: Cape grysbok/sharpes grysbok
Fransk: Grysbok/grysbok de sharpe
Tysk: Cap grysbok/sharpes grysbok
Dansk: Gråbuk

ZOOLOGI.

Disse små antiloper kan være meget lokale i deres udbredelsesområder, men er ofte talrige hvor de findes.
Cape grysbuck findes kun i den sydligste Kapprovins i Sydafrika, hvorimod den nært beslægtede sharpes grysbuck, findes vidt udbredt i flere afrikanske lande.
Disse arter er udpræget nataktive, og ses derfor sjældent i dagtimerne.
På kolde og overskyede dage kan man dog være heldig at se dem tidlig morgen, sen eftermiddag og aften.

BIOLOGI.

Grysbuck lever oftest solitært (alene), men ses sammen med partneren omkring parringstiden.
Disse to arter foretrækker tæt bush i de fleste områder af deres udbredelse, og gør dem dermed meget svære at finde i dagslys. Dyrene holder til i kratbevoksede kløfter, på bjergsider samt ved flodlejer.

Territoriale bukke.

Bukkene er meget territoriale, og fastholder et territorium på omkring 0,1 kvadratkilometer.
Hundyrenes territorier overlapper som regel hinanden. Grysbuck markerer deres territorier med store ekskrementhobe, samt ved at gnide deres færtorgan, der sidder under øjets inderste vinkel, op ad grene og kviste.

Udseende.

Farven er brun i forskellige varianter med de karakteristiske grå strejf, der er årsag til artens navn; oversat til dansk ville man kalde den en gråbuk.
Kun hannerne bærer horn. Hornene er korte, lige og afsluttes i en spids.

Jagten.

Jagten på disse små arter er meget vanskelig, og er i mange jagtsituationer præget af betydeligt held. Da dyrene tillige er virkelig sky og som regel ikke ses om dagen, er der i mange jagtområder indført natjagt på disse små arter.
Det bliver jagten imidlertid ikke lettere af. Samtidig kan det være endog meget vanskeligt at bedømme et trofæ i den sparsomme belysning.
Dertil kommer, at dyrene ofte flygter, når de hører en bil.

Reproduktion.

Fødslerne ses oftest i september til december, men kan finde sted året rundt.
Drægtighedstiden er ca. 6 måneder, og angives som 7 måneder for sharpes grysbuck.

Ingen måne.

Derfor er jagten på grysbok relativ vanskelig, og vil kaste skytten ud i udfordrende feltskydning under dårlige lysforhold.
Som regel foregår nattejagten på tidspunkter, hvor månen ikke er på himlen, fordi månelyset giver dyrene mulighed for bedre at holde sig på afstand af jægerne og deres biler.

Heldig i dagslys.

Enkelte jægere oplever dog at kunne nedlægge denne art efter at have stødt et dyr fra lejet.
Som regel flygter dyrene, men kan så stoppe op og måske give en chance for et hurtigt skud.
Jeg har selv prøvet kræfter med sharpes grysbuck, hvor jeg på en 8 dages jagt i det nordlige Zimbabwe, fik kontakt med ikke færre end 5 grysbucks, der ved synet at bilen sprang gennem det høje krat.

Hundyr.

Ved at purshe mig frem gennem den tætte bush fik jeg i fire tilfælde kontakt med de små fascinerende dyr, som stod og sikrede i det høje græs.
I alle tilfældene var der dog tale om hundyr, og jeg fik ikke nedlagt denne lille spændende art.

Føde.

Grysbuck æder mest blade fra buske og træer, men også græs, og betragtes som skadedyr i vingårde, hvor den æder skud fra vinplanterne – i Sydafrika.
Dyrene forekommer ofte helt ind i opdyrkede landbrugsområder, hvor de tiltrækkes af afgrøder som for eksempel lucerne. Grysbucks kan finde på at tage permanent ophold i frugtplantager.