Haglsværm

Haglsværm

Still af forreste del af en sværm af 1-hagl. De levende billeder viser, at de første hagl rammer i skudbilledets center mens de følgende hagl træffer områder stadig længere væk fra centret - som ringe i vandet. De røde ringe markerer et hagl. Den gule streg haglsværmens omrids set lige fra siden. Den blå streg antyder haglsværmens indre facon, hvor der ikke findes hagl i sværmens centrale del.

Kegleformet haglsværm.

Haglsværmen er kegleformet, i nogle tilfælde ganske spids i andre mere rundnæset. Det afhænger af ladning og haglstørrelse. Det viser de foreløbige undersøgelser som HuntersMagazine har gennemført sammen med Søværnet og Jagtmagasinet på dk4. ”Vi har endnu ikke filmet nok haglsværme og så mange forskellige typer af ladninger og hagl, at vi kan sige noget der holder ud fra en streng statistisk eller videnskabelig synsvinkel. Vores projekt var at undersøge om det over hovedet er muligt at filme en haglsværm, og det er det,” forklarer Steen Andersen fra Jagtmagasinet.

Flere undersøgelser.

”Men vi fandt samtidig kraftige antydninger af, at i hvert fald haglsværmene i de to forskellige patroner vi arbejdede med, ser anderledes ud end man tidligere har troet.” Flere og langt mere omfattende optagelser må derfor gennemføres i de kommende måneder, for at man kan være helt sikker på, at de nye iagttagelser er dækkende for alle typer af patroner og haglsværme. ”Det her svarer til andre typer af iagttagelser af naturvidenskabelige fænomener, hvor man pludselig ser noget der ikke stemmer med den gængse opfattelse af hvordan fysiske fænomener foregår. Så snart man har set blot én afvigelse, og er i stand til at gentage fænomenet som vi har været, så må man være klar til at sætte uddybende undersøgelser i værk. Så man kan teste om der vitterligt er tale om helt nye erkendelser, som kan give anledning til revision af de gængse teorier om hvordan en sværm af hagl arbejder når de sendes ud mod et mål på en skydebane eller mod et stykke vildt på jagt,” uddyber Steen Andersen der allerede har mødt betydelig interesse for de nye iagttagelser fra forskellige kredse af jægere og videnskabsfolk.

Anderledes facon.

Sædvanligvis beskrives en haglsværm som elipseformet og op til tre meter lang. De superslowmotion optagelser som Jagtmagasinet og Søværnet har gennemført sidste uge viser, at haglsværmen i to forskellige haglpatroner ikke er mere end to meter lang. Hvad der imidlertid er langt mere overraskende er, at sværmen ikke er homogen. Den kan bedst sammenlignes med et konkavt objekt - samme facon som en skål, hvor åbningen er mere en dobbelt så stor som skålens bund, hvor man skal forestille sig, at skålens materiale udgøres af haglene, og at bunden rammer målet først.

Koncentriske træffere.

Haglsværmen består derfor af en centralt træffende front som efterfølges af haglene ude i siderne. Når man filmer haglsværmen lige forfra, ser man, at de første hagl træffer centrum og så kommer de følgende hagl stadig længere væk fra centrum. Haglene spreder sig over en skydeskive som ringene i vandet - i koncentriske cirkler. Der er så godt som ikke flere træffere i centrum af målet når randhaglene begynder at nå frem til måltavlen. I de kommende uger vil vi præsentere disse nye iagttagelser for relevante videnskabsfolk, og gøre klar til at gennemføre en større testserie for at undersøge om de nye iagttagelser er gældende for alle typer af haglammunition. Så - fortsættelse følger.