Hagltest 3

Hagltest 3

Bente Post-Pedersen og Rolf Hagstrøm i færd med at hastighedsmåle de syv undersøgte patroner.

Teknisk analyse.

Som beskrevet tidligere, har vi i løbet af denne jagtsæson undersøgt syv forskellige patroners kvalitet og formåen. Læs om resultaterne i
Hagltest 1.
Hagltest 2.
Tilbage er så den sidste beregning af de anslagsenergier som de undersøgte patroner leverer.
Som det nok er bekendt er anslagsenergien et produkt af forholdet mellem haglvægt og hastighed.
I diagrammet nedenfor ses de undersøgte patroners gennemsnitlige vægt for et enkelt hagl.

Hagltest
© huntersmagazine.com
2006, Steen Andersen

Anslagsenergi for syv undersøgte patroners hagl. Bemærk at der er tale om patroner med forskellige størrelser af hagl. Hvorfor kun patroner med hagl i samme størrelse kan sammenlignes direkte.

Anslagsenergi.

Man udregner et flyvende legemes anslagsenergi ved at gange hastigheden i anden med den halve vægt af haglet/projektilet.
Når man gennemfører denne udregning for de syv testede patroner, så viser det sig, at den hurtige stålhaglpatron leverer endda meget høj anslagsenergi, også højere energi end de hagl der er lidt større end Jaguar Steel Hunting patronens 5-hagl.

Lav hastighed giver lav anslagsenergi.

Når man studerer resultatet af de beregnede anslagsenergier er det endvidere iøjnefaldende, at ELEY bismuth-patronen klarer sig relativt dårligst side om side med Jaguargruppens nye Venatum-patron. Det skyldes en ret lav hastighed (som det er dokumenteret i de tidligere artikler) for de undersøgte patroner. Endvidere er det tydeligt, at den hurtige stålpatron og den relativt hurtige tungsten-patron med de tunge hagl leverer de højeste anslagsenergier.

Det er endvidere muligt på baggrund af de udregnede værdier at danne sig en fornemmelse af forskellen på den energi som leveres af de lidt større 4-hagl i forhold til de lidt mindre 5-hagl, om end den hurtige stålhaglspatron gør op med denne klare tendens.

Målingens begrænsninger.

For god ordens skyld skal det endvidere anføres, at hastighedsmålingerne er gennemført 2 meter fra geværmundingen, og derfor vil den anslagsenergi der er til stede når vildtet rammes på 10, 20 eller 30 meters afstand være betydeligt lavere end de her beregnede værdier.