Harejagt på Færøerne

Harejagten på Færøerne er noget nær en bjergjagt der udspiller sig i maleriske og stærke omgivelser.

 To måneder.
Den færøske harejagt er tilladt i perioden 2. november til 31. december.
Den sjette rapport om denne spektakulære nordatlantiske jagt er netop udkommet, og vi viderebringer her
Eydfinn Magnussens danske resume.
Eydfinn Magnussen er
Associated Professor of Biology, University of the Faroe Islands Faculty of Science and Technology.

 Harejagten i seneste sæson.
Tilsammen blev 6.409 harer registreret nedlagt i 2017. På baggrund heraf vurderer jeg, at det samlede antal nedlagte harer på Færøerne har været omkring 6.500 i 2017.
Undersøgelsen er baseret på data, som er indsamlet via hjemmesiden "haran.fo", der er oprettet til formålet. Tilsammen blev 780 jagtture registreret fra 263 forskellige jagtområder, der dækker det meste af Færøerne. 

 Halvdelen af ​​harerne blev skudt i 35 jagtområder. Af disse blev halvdelen (dvs. ¼) skudt i 13 af de bedste jagtområder. I 20 af de bedste jagtområder skød jægerne tilsammen 2.279 harer, svarende til 36 % af alle harerne, som blev nedlagt på Færøerne i 2017.

De mest succesrige harejægere på Færøerne i 2017 var dem, som gik på jagt i området 'Skálatoftahaga', som tilhører landsbyen Skálatoftir. De skød tilsammen 280 harer, som de fik på 7 ture. På andenpladsen var de fra 'Neshaga' i landsbyen Vestmanna, med 172 harer på 14 ture. Nummer tre var de fra “Norðurtriðingur – Norðaripartur”, i landsbyen Sørvágur. De fik tilsammen 146 harer på 10 jagtture.

Hvis vi i jagtstatistikken også tager højde for antallet af ture og hvor mange jægere, der var med på hver tur, ændres top 3-listen. Så var det jægeren, der gik på jagt i området 'Bergið', tilhørende landsbyen Árnafjørður, der var den mest succesfulde. På dette jagtområde skød en enkel mand 64 harer på to ture. I gennemsnit giver det 32 harer pr. gevær pr. dag. Nummer to er jægerne i 'Myrkjanoyrarhagi', der tilhører byen Klaksvík. Deres gennemsnitlige resultat var 13,5 harer pr. gevær per dag. Nummer tre var jagtområdet 'Byrgið' i landsbyen Kunoy, hvor en enkel mand skød 11 harer på en dag.

På hele Færøerne blev der i 2017 i gennemsnit skudt 3,18 harer pr. gevær pr. dag, hvilket er noget højere end både i 2016 og 2015, hvor de i gennemsnit skød henholdsvis 2,38 og 2,36 harer pr. gevær pr. dag. Den gennemsnitlige fangst for 2017 er dog nogenlunde den samme som in 2014, da de i gennemsnit nedlagde 2,9 harer pr. gevær pr. dag

 Harejagt på Færøerne
Hareudbyttet på Færøerne de seneste år.

De fleste harer blev skudt på øen Streymoy. Tilsammen fik de 2.736 harer, som svarer til 43 % af alle harerne, som blev skudt på Færøerne i 2017. På øen Vágar skød de tilsammen 1.351, på Eysturoy 869 harer og på øen Borðoy 695 harer.

Bygden Vestmanna på øen Streymoy er, som i de foregående år, også det sted, hvor de fleste harer blev skudt i 2017. I alt blev der skudt 693 harer på 59 ture.
På den første jagtdag (torsdag den 2. november) blev der tilsammen skudt 681 harer i 50 jagtområder. Den første lørdag, 4. november, blev 939 harer skudt i 72 jagtområder.

På de 780 individuelle jagtture, som blev foretaget i 2017, varierede fangsten fra 0 til 92 harer på hver tur. Den mest almindelige fangst på en enkel jagttur var mellem 1 og 4 harer. For hele jagtsæsonen var den gennemsnitlige fangst på 8,14 harer pr. jagttur, hvilket er noget mere end i både 2016 og 2015, hvor de i gennemsnit fik henholdsvis 6,40 og 6,23 harer pr tur, men nogenlunde det samme resultat som i både i 2014 og 2013, da der i gennemsnit blev skudt henholdsvis 8,12 og 8,2 harer på hver tur.

Antallet af jægere på hver enkel tur varierede fra 1 til 17. På halvdelen af ​​turene var der to eller færre jægere på jagt. På 252 af turene (32 %) var jægeren alene på jagten.

Det skønnes, at ca. 900 jægere deltog i harejagt på Færøerne i 2017, svarende til omkring 4 % af den mandlige befolkning. I 2016 deltog 700 jægere, i 2015 var de 800 og i 2014 var 1.200 jægere med på den færøske harejagt.

 Harejagt på Færøerne
Læs hele rapporten om den færøske harejagt – brug linket nedenfor…

 

BilagStørrelse
nvdrit2018_01_haruveidanifoeroyum2017.pdf4.3 MB