Hjortemørbrad

Hjortemørbrad

Mørbraden fra dåhjorten på grillen sammen med de små kartofler og sukkerærterne.

Alt kan grilles.

Her følger så forslaget til en menu der helt og holdent kan tilberedes derude ved grillen.
Mørbraden er det fineste og møreste stykke kød på noget pattedyr. Det kan med andre ord anvendes til alle retter, fra gullasch til bøffer. I denne version grilles den hel, og fra en almindelig mellem stor stanghjort rækker mørbraden snildt til tre-fire personer.
Sukkerærterne skylles og trækkes på et spyd. Drysses med groft salt. De skal blot have varme i fem-seks minutter.
Kartoflerne er kogte i forvejen - kolde fra i går - og vendt i lidt olie og groft salt. De skal have varme i små ti minutter.

Hjortemørbrad
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Sådan skal en rosastegt mørbrad se ud. Server den i tynde saftige skiver.

Mørbraden.

Den skal pudses af, så der ikke er scener på den. Nu er der så heller ikke noget fedt på sådan et stykke kød, så for at forhindre at overfladen skal blive tør kan den barderes med nogle skiver bacon og lidt krydderurter - i dette tilfælde timian. Begge dele holdes på plads af en omsnøring.
Grill den på direkte varme til at begynde med, og senere på mindre voldsom varme. Kødet er færdigt når det inde i midten er blevet 61 grader varmt - brug endelig stegetermometer.
Server det hele der ude ved grillen og giv frisk smør til kartoflerne - eller en sovs som kan tilberedes i forvejen og holdes varm på grillen.