Hubertushuset denne weekend

Skydesimulator, hundetræning, Afrika-jagter, skæftetilpasning, jagtrejser, trofæopmåling og en kølig forfriskning er nogle af attraktionerne hos Hubertushuset denne fredag/lørdag.

Mange aktiviteter.
Det er 19. gang at familien bag Hubertushuset i Ringsted holder Mini Country Fair lige her før jagtsæsonen går ind i først Sverige og derefter her i landet.
I modsætning til så mange andre messer af denne karakter, så er det ikke de voldsomme slagtilbud som der reklameres med, men i højere grad den brede vifte af interessante arrangementer som fylder fredagen og den kommende lørdag.
Der er eksempelvis jagtsti, tilpasning af høreværn fra to forskellige producenter, fremragende konservatorarbejde, skydning i simulator, trofæopmåling, hundeopvisning osv. osv. de to dage igennem.

Tjek Hubertushuset.dk for at se mere om de mange aktiviteter – og de gode messetilbud som naturligvis også er en vigtig del af hele arrangementet.

 

Fredag er der åbent fra 09.30-18.00.
Lørdag er der åbent fra 09.00-15.00