Impala

Impala

Ung impalabuk i den østafrikanske variant. Af dyrlæge Anders Holm.

Impala Aepyceros melampus.
Engelsk: Impala

Zoologi.

Impalaen inddeles nu i 2 arter, hvoraf den almindeligste forekommer i en række geografisk varierende former. Blandt andet undersøgelser på Københavns Universitet under ledelse af professor Peter Arctander viser, at der kun findes to forskellige arter; impala og blackfaced impala, og at den første findes i en række geografiske varianter.
Den jagtlige interesse samler sig om de to underarter jægerne opdeler dyrene i; southern og eastern samt den blackfaced impala.
Især er det værd at bide mærke i forskellen på hornenes længde hos den sydlige og østafrikanske variant.

Impala
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

: Et hundyr holder vågent øje med omgivelserne i en af Kenyas nationalparker, eastern impala.

Impalaen er indbegrebet af Afrika.
De smukke lyreformede horn må betragtes som nogle af de smukkeste blandt antiloper.
Dyrene er omtrent på størrelse med dåvildt, men langt mere graciøse.

Brunst.

I perioden fra januar – maj, hvor dyrenes brunst falder, vil de gamle bukke have et harem på ca 15-50 hundyr samt kalve.
Disse harem vil gendanne større flokke af hundyr og unge dyr efter brunsten.
Udenfor brunsten findes bukkene som regel i flokke udelukkende bestående af handyr (bachelorherds).
Det er meget karakteristisk for den territoriale buk, at den udstøder lyde, der nærmest kan betegnes som grynt eller snorkende lyde, når den er i brunstperioden.
Impalahannerne er kun territoriale i brunsten, mens flokkene af hundyr og kalve oftest overlapper hannernes territorier.

Impala
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Impala er meget talrig i de regioner, hvor den forekommer og er en af de almindeligste antiloper overhovedet.

Biologi.

Dyrene er mest aktive i det kølige vejr morgen og aften, og arten er afhængig af vand.
Dyrene fortrækker mest åbne savanneområder med enkelte træer og buske, men vil oftest undgå de store græssletter.

Drægtighed.

Impala føder en kalv efter ca. 6½ måneds drægtighed.

Jagt.

Impala kan være svære at finde ved middagstid, da dyrene foretrækker at opholde sig i mere tæt bush midt på dagen. Impala undgår helst klippet terræn.

Adfærd.

Når man betragter dyrenes flugt gennem terrænet, må man erkende, at denne art udmærker sig ved at have de mest elegante bevægelser, man har set. Dyrene vil ofte i flugten springe over hinanden, så forfølgeren forvirres, dette er formentlig for at vanskeliggøre fikseringen af det dyr, som er udvalgt af den dominerende løvinde, før den endelige jagt indledes.

Føde.

Føden består af blade fra træer og buske, græs samt frugter og blomster.