Indskydning af riffel

Indskydning af riffel

Af Rolf Hagstrøm

Indskyd jævnligt.

Indskydning bør foretages jævnligt, og SKAL ske hver gang man skifter ammunition, eller våbnet har fået et slag eller andre hårde påvirkninger. Indskydning er ikke træning og kan ikke erstatte træning. På jagt vil man altid skulle skyde under andre (sværere) forhold end ved indskydningen. Indskyd med den ammunition Du skal bruge til jagt. Forskellig ammunition har næsten altid forskellig træfpunkt, det gælder både i højden og til siderne.

Før indskydningen.

Kikkerten og montagen skal sidde fast. Piben må ikke røre ved forskæftet: Prøv at trække et stykke papir ned imellem pibe og forskæfte. Papiret skal frit kunne føres helt ned til den forreste skrue i låsestolen.

Siddende indskydning.

Brug en stabil skydebænk eller et solidt bord. Rekylen føles svagere i forhold til den liggende skydestilling. Derfor er den siddende skydestilling især god når der skal indskydes med kraftige patroner og lette rifler.

Liggende indskydning.

Lig på et plant underlag, eventuelt svagt skrånende. Sørg for at kroppen er afslappet ved skudafgivelse. Pas på øjenbrynet. Især når man ligger ned har man en tendens til at få hovedet for tæt på kikkerten. Rekylen vil rykke riflen bagud samtidig med at den svinger op.

Skuddet.

Placer fingeren så aftrækkeren ligger midt på det yderste led. Pegefingeren må ikke røre siden af riflen. Tag nogle dybe indåndinger og pust halvt ud. Klem forsigtig på aftrækkeren og øg presset langsomt. Skuddet skal gå, uden Du ved hvornår. Du må ikke rykke skuddet af. Når Du har afgivet det første skud, skal sigtet ligge omtrent samme sted som da Du skød. Hvis sigtet forandrer sig, skal Du ændre på Din skydestilling.

Underlag til forskæfte.

Læg aldrig forskæftet på et hårdt underlag. Du kan lægge din forreste hånd imellem underlaget og forskæftet eller bruge noget andet blødt, men dog fast som underlag. For eksempel en sandsæk, en rygsæk med tøj i eller en frontrest. Piben må ikke røre underlaget, den skal lægge helt fri. Hold ikke på piben, den skal kunne svinge frit.

Underlag til skæfte.

Det er en fordel hvis du bruger et underlag til skæftet; en sandsæk eller et stykke sammenrullet gulvtæppe. På den måde vil det være muligt at ændre højden på sigtet ved at flytte underlaget frem og tilbage. Hvis du har en kraftig pibe eller et rekylsvagt våben, kan du placere den forreste hånd knyttet under aftrækkerhånden og bruge den knyttede hånd til at regulere højden.

Indskydning
© huntersmagazine.com 2004, Steen Andersen

Der findes et utal af forskellige skiver til brug for indskydning. Det vigtigste er, at skiven har en tydelig markering.

Skyd 3 skud.

Skyd altid mindst 3 skud af gangen. Hvis Du skyder færre, kan Du ikke finde middeltræfpunktet. Stil på kikkerten og skyd 3 skud igen. Stilleskruen oven på kikkerten bruges til at stille træfpunktet op og ned. Stilleskruen på siden flytter træfpunktet sidelæns. Stil enten højden eller siden, inden du skyder igen, aldrig begge dele. Hvis Du stiller på begge dele, kan det være svært at se ændringen. Dine skudgrupper bør ikke være større end 4-5cm, hvis de er større, så prøv en anden ammunition. Ikke alle rifler skyder godt med al ammunition, alternativt må du have checket din montage, kikkert og riffel.

Afstanden.

Til jagt i Danmark vil det være hensigtsmæssigt at skyde riflen ind således, at middeltræfpunktet (alt efter kaliber) sidder 2 til 4 cm. for højt på 100 meters afstand. Så vil træfpunktet og sigtelinien falde sammen på 170-190m. Ballistiktabellen anviser de nøjagtige værdier for den enkelte kaliber. Hvis Du indskyder Din riffel på denne måde, så betyder det i praksis, at Du kan sigte lige på til alle mål ud til en afstand på op til 210-230m. Du slipper for at skulle korrigere sigtet.

Indskydning
© huntersmagazine.com 2004, Steen Andersen

Kliktesten afslører om kikkertens indre dele fungerer som de skal.

Fejl.

Der kan være mange grunde til at man ikke kan få indskydningen til fungere. De mest almindelige årsager er, at piben rører ved forskæftet, at montagen ikke er god nok eller løs samt at kikkerten ikke holder sigtet. Kliktesten er en af de sikreste metoder til at undersøge, om kikkert og montage fungerer optimal.

Kliktesten.

Gennemføres med samme ammunitionstype fra en god og stabil skydestilling. Der sigtes hele tiden på det samme sted på skiven. Skyd 3 skud, stil 10 klik til venstre og skyd 3 skud, stil 10 klik op og skyd 3 skud, stil 10 klik til højre og skyd 3 skud, stil 10 klik ned og skyd 3 skud. Nu skal de første 3 skud og de sidste 3 skud sidde oven i hinanden. Hvis de første og sidste skud ikke sidder samme sted er der noget galt. Du må i gang med at finde fejlen, og kan Du ikke selv udbedre den, må riflen en tur på værksted.

Forskellig ammunition rammer forskelligt.

Selvom kuglerne ligner hinanden og har samme vægt, er der ingen sikkerhed for, at de træffer ens. Der kan være endda temmelig stor forskel på træfpunktet – både i højden og til siden – fra den ene type af ammunition til den anden.

Klik.

På de fleste europæiske sigtekikkerter flytter et klik, 1cm på 100m = 2cm på 200m. På amerikanske kikkerter er et klik lig med ½ inch (tomme) på 100 yard. Det svarer til knap 7mm på 100m.

Piben.

Riffelpiben skal kunne svinge helt frit under selve skuddet. Derfor er det vigtigt – og afgørende for præcisionen – at der ikke er noget der rører ved piben, når der skydes. Det vil sige, at der skal være luft mellem piben og forskæftet. Man skal kunne trække et stykke papir mellem piben og forskæftet, helt ned til den forreste skrue, der som regel sidder lige foran aftrækkerbøjlen. Af samme grund må piben heller ikke røre ved underlaget, når man indskyder – eller ved grene og andre hårde sager, når man skyder på jagt.

Varm pibe.

Når piben bliver varm vil træfpunktet flytte sig. Mere eller mindre udtalt fra det ene våben til det andet. Skudserier på over seks skud vil være tydeligt påvirket af pibens varmepåvirkning.

Lodret.

Riflen skal altid ligge helt lodret under indskydningen – og under al anden form for skydning. Hvis riflen kæntres blot en lille smule, vil det få afgørende indflydelse på træfpunktet. Træfpunktet vil flytte sig, fordi sigtelinien og projektilbanen ikke skærer hinanden, når riflen kæntres.

Skydeskiver.

En hvilken som helst form for skive kan benyttes til indskydning. Bare den er til at holde styr på og har en tydelig markering, man kan få øje på i kikkerten. Jo højere forstørrelse man anvender på kikkerten under indskydningen, jo mere præcist kan man gøre jobbet.

Nye og gamle projektiler
© huntersmagazine.com 2002, Steen Andersen

Rolf Hagstrøm i sit rette element, omgivet af ammunition.

Rolf Hagstrøm er riffelinstruktør, og en af de rutinerede skydeledere på Storkøbenhavns Jagtforenings skydebaner på Amager. Rolf Hagstrøm skyder omkring 3.000 skud om året og benytter en Blaser R 93 til såvel konkurrencer og jagt. På skydebanen og til konkurrencerne anvender han kaliber 6,5x55 mens det på jagt er kaliber .338 der er Rolfs foretrukne valg.

Denne artikel er publiceret første gang i 2001.