Isbjørnejagt

Isbjørnejagt

Nanok – Isbjørnen er den ukronede konge i det arktiske dyrerige. Listig, stærk, modig – og yderst velsmagende. Foto Rune Dietz.

Trofæjagt.

Selvom de grønlandske myndigheder allerede for flere år siden besluttede, at der skulle tillades en begrænset trofæjagt på isbjørne langs de grønlandske kyster, så er planen endnu ikke blevet realiseret. Fordi bjørnejagten endnu ikke er nede på det bæredygtige niveau som forskerne er nået frem til. Tidligere var der slet ingen kvoter på isbjørnene, men det er der nu, og indtil videre er bjørnefangsten nærmest halveret bjørnehøsten til 130 isbjørne årligt.
Når bjørnekvoterne er indarbejdet og dokumenteret effektive, vil man samtidig have den nødvendige dokumentation for at jagten foregår på et bæredygtig niveau. Og så er tiden, ifølge de grønlandske embedsmænd, inde til at åbne for de første forsøg på trofæjagt på grønlandske isbjørne.

Isbjørn
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Bjørnefanger Svend Wæwer i færd med at udtage blodprøver af en nyligt nedlagt isbjørn.

Videnskab.

Som det vil være de fleste danske jægere bekendt, så kan jagt i dag kun udføres lydefrit, når videnskaben også kan acceptere høsten af populationernes overskud. Derfor forskes der rask væk i de fleste af de dyrearter som påkalder sig jægernes interesse, især arter som er store, spektakulære og i så begrænset et antal, at der skal værnes om deres eksistens. Lige nøjagtig sådan det forholder sig med isbjørnene.
Siden 1999 har danske forskere fra Danmarks Miljøundersøgelsers arktiske afdeling stået i spidsen for hvad der har udviklet sig til verdens mest omfattende studie af isbjørne.

Forskere og fangere.

Baggrunden for den omfattende forskning var en række alarmerende iagttagelser hos isbjørne på Svalbard, der kunne tyde på, at hunbjørnene havde misdannede kønsorganer, eller måske ligefrem på vej til at udvikle en form for tvekønnethed eller hermafrodisme.
Det fik danske og grønlandske forskere til at gå i samarbejde med de grønlandske fangere på østkysten, for at indsamle vævsprøver fra så mange som muligt af de bjørne som fangerne nedlæger på deres månedlange fangstrejser.

Isbjørn
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Nedlagt isbjørn. I bjørnedistrikterne er vejret ofte så koldt, at bjørnen skal flås og parteres så snart den er nedlagt – ellers bliver det hele til en stor uanvendelig klump dybfrost.

Ingen hermafroditter.

Mere end 150 isbjørne er på den baggrund blevet analyseret ned til mindste detalje, og det har frembragt helt ny viden om de østgrønlandske isbjørne.
Først og fremmest er det lykkedes, at ramme en pæl gennem frygten for at bjørnenes reproduktionssystem skulle være på nippet til at blive ødelagt. Dyrlæge og seniorforsker Christian Sonne har stået i spidsen for hele det omfattende analysearbejde og fastslog for et par år siden i en videnskabelig artikel, at der ikke i de grønlandske isbjørne er fundet misdannede kønsorganer, der peger i retning af hermafrodisme eller andre reproduktionsnedsættende skavanker.

Ny viden.

Til gengæld afslører de mange undersøgelser og analyser, at den østgrønlandske bestand af isbjørne er overordentligt hårdt belastet af miljøskadelige stoffer. Kemikalier som i mange tilfælde er hormonlignende og derfor griber forstyrrende ind i dyrenes evner til at overleve og formere sig. Ingen af disse miljøgifte kommer fra Grønland, men anvendes til gengæld i rigelige mængder i den industrialiserede del af verden. Stofferne transporteres med vind og nedbør til de arktiske fødesystemer og ender i de største mængder hos dyrene øverst i fødekæden – i dette tilfælde isbjørnene.

Isbjørn
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Nordlys over teltlejren i Turner Sund nogle dagsrejser syd for Scorebysund – temperaturen har netop passeret de minus 40 og fortsætter med at falde.

Bjørnefangst.

Jagtmagasinets Steen Andersen tog i foråret 2000 på bjørnefangst sammen med den danske dyrlæge og forsker Christian Sonne og fire østgrønlandske bjørnefangere.
Formålet var at indfange og fastholde den traditionelle bjørnefangst på film og samtidig give et signalement af den igangværende bjørneforskning, som slet ikke kan gennemføres uden opbakning fra og samarbejde med de lokale fangere.

Jagtens detaljer.

I princippet er bjørnejagt ganske ligetil. Man tager sin hundeslæde, noget proviant og så rejser man af sted i uge eller månedsvis. Når man ser en bjørn kører man så tæt på man kan, og når den opdager hunde og fangere slipper man hundene løs, som så straks går løs på bjørnen. Derefter kan man relativt roligt og kontrolleret nedlægge bjørnen, mens den kæmper med de entusiastiske slædehunde. Når man efterfølgende flår bjørnen, kan man forsøge at komme de hunde til undsætning, som har indkasseret de hårdeste skrammer under kampen med bjørnen, der flittigt bruger de skarpe klør og stærke tænder. For en slædehund i bjørnekaliber hører dybe flænger i kødet til blandt de lettere kvæstelser.
At jagten foregår i temperaturer mellem minus 10 og minus 40 graders kulde gør kun det hele endnu mere intenst.
Alt dette kan opleves i denne uges udgave af Jagtmagasinet på dk4, første gang i aften klokken 22.00.
Programmet genudsendes i løbet af ugen og har været vist første gang i 2004.