Jagtmesse i Hillerød

For hele familien.
Det er en udstilling for hele familien: Du kan se våben, der koster mere end en sportsvogn, der er smukke udstoppede dyr, du kan smage vildt, og få inspiration til jagtrejsen, og så er der masser af gode tilbud på beklædning, fodtøj, gear og grej for naturfolket,” fortæller direktør Carsten Larsen fra FrederiksborgCentret, som for fjerde gang inviterer til udstillingen, der er én af landets største jagtudstillinger.

Oplev alle aspekter af jagt.
Det er ny nordsjællandsk rekord at antallet af udstillere nu runder 115 og der er naturligvis en varietet i alt det der udstilles, så der antageligt er noget for enhver smag.
Ikke mindst våbensiden er stærkt repræsenteret i kraft af de danske importærer som præsenterer Browning, Beretta, Perazzi, Sauer, Sako, Merkel, Ruger, ligesom der for feinschmeckerne vil være udsøgte samlervåben fra Purdey, Watson og Boss med flere.
Som noget halt enestående er der også mulighed for at komme til at skyde med haglvåben på den udendørs lerduebane, der er bemandet med erfarne instruktører og bestykket med våben fra Browning, Beretta og Perazzi.
Også jagtrejsebranchen vil være stærkt repræsenteret og det forlyder, at der er endog særdeles gode messetilbud at se frem til.

Jagtmessen i Hillerød foregår i FrederiksborgCentret, Milnersvej 39. 3400 Hillerød.
Fredag kl. 13-18
Lørdag og søndag kl. 9-17
Indgangen koster 80 kroner. Børn under 12 år kommer gratis ind ifølge med en voksen.