Jagtmesse med ministerbesøg

Justitsminister Søren Pape Poulsen er ikke jæger, og glæder sig til at få et dybere indblik i hvad jagt også er på Jagt og Outdoor messen den kommende weekend.

 Messe med minister.
Jagtmessen i Odense strækker sig over tre dage – fredag til søndag – men i mange kredse samler der sig størst interesse om lørdag den 24. marts hvor landets justitsminister vil besøge messen.
Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti har afsat to timer til sit jagtbesøg, hvor han ledsages af Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, rundt på Jagt & Outdoor 2018, hvor ministeren blandt andet skal besøge en stand med fokus på våben, en stand med fokus på knive samt en slagter. Derudover lægger de vejen forbi den nye hundehal og Danmarks Jægerforbunds store stand i Hal C, inden debatten går i gang i Sal Sjælland.

Debat om våben og jagt.
Søren Pape Poulsen slutter nemlig sit besøg af med en debat om våbenlovgivningen, hvor han blandt andet vil skulle forholde sig til halvautomatiske våben, knive og lyddæmpere. Derudover vil han også give en status på, hvor langt man er med implementeringen af EU-våbendirektivet i dansk våbenlovgivning.
Debatten vil være sammen med Claus Lind Christensen, ligesom det vil være muligt for de besøgende at stille spørgsmål til ministeren. Claus Lind Christensen ser frem til justitsministerens besøg og ikke mindst debatten, som finder sted i Sal Sjælland kl. 16.15.
”Jagten er ikke en del af min dagligdag, og derfor er det naturligvis interessant for mig at deltage på en jagtmesse, hvor jeg har mulighed for at lære mere om jægernes verden, herunder deres udstyr i form af f.eks. jagtvåben og knive, som jeg jo er ansvarlig minister for. Lige så oplagt er muligheden for at møde de danske jægere og diskutere aktuelle våbenpolitiske spørgsmål sammen med Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen,” udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen i den anledning.  

Søren Pape Poulsen kommer på Jagt & Outdoor 2018 lørdag d. 24. marts fra kl. 15 til 17.

 Jagt & Outdoor 2018 finder sted i dagene fra d. 23. - 25. marts i Odense Congress Center. Messen er åben fredag kl. 14.00 til 19.00 og lørdag-søndag kl. 9.00 til 17.00.

Billetter købes online KLIK HER.

 


Voksenbillet

 108,-

 

Pr. pers.

Ungdomsbillet (ml. 12 -16 år)

   53,-

 

Pr. pers.

Gruppebillet (min. 10 pers)

   98,-

 

Pr. pers.

Børn indtil 12 år gratis iflg. voksne

     

 

Billetterne kan også købes i døre, og så er priserne:


Voksenbillet

 120,-

 

 Pr. pers.

Ungdomsbillet (ml. 12 - 16 år)

   65,-

 

 Pr. pers.

Børn indtil 12 år gratis iflg. voksne