Jagttegn II

Det bedste skud er ofte det skud man ikke skyder. Af Line A. Kyhn.

Lær udenad.
Første undervisningsaften havde jeg en fornemmelse af, at der var noget de andre vidste, noget man kunne tage for givet, som jeg ikke selv vidste. Den fornemmelse fortsatte anden aften. Det var noget med prøven. Jeg har altid hørt, at den skulle være svær (eller også havde jeg forudsat det, fordi det handler om at slå dyr ihjel), men her var det som om, at læreren kendte alle spørgsmålene på forhånd. Og at vi bare, som han sagde, skulle lære svarene udenad. Jeg tog det hele mere alvorligt end alle de andre, forekom det mig. De andre stillede ikke rigtigt spørgsmål til læreren eller skrev noter, men bare var.
Nu kom undervisningen til våben og ammunition, og her lærte jeg blandt andet, at der er 8 nej-spørgsmål til projektilvægt og et ja. Jeg skal kun svare ja, hvis det er noget med en hare. Godt! Så ved jeg ved det!
Og så kender jeg også svaret på min fornemmelse ovenfor. Læreren kender simpelthen alle spørgsmålene på forhånd. Vi behøver vitterligt ikke lære andet end en række huskeregler! Alternativt, bare svarene på spørgsmålene.  Og huskereglerne kom helt i selvsving da vi begav os ind på vildtkendskab. Bare ved tanken kommer jeg til at ryste på hovedet.
Tænk, der var aspiranter som forvekslede ilder og skovmår! Hvad i himlens navn skal de bruge en stribe huskeregler til på en jagt, når de ikke engang kan skelne Danmarks få pattedyr fra hinanden? Er det sådanne jægere vi ønsker ”skaber balance mellem arterne”, som min underviser udtrykte formålet med jagt? Hvordan kan vi stole på, at de kan forvalte den ret de erhverver, når de åbenlyst aldrig tidligere har interesseret sig for de danske pattedyr og fugle, endsige lærer at genkende andet end nogle billeder, hvor dyrets hoved vender mod højre eller venstre? Selv på billedspørgsmålene var der fejl! Som vel og mærke er gået igen siden 1972.
Line A. Kyhn
Line A. Kyhn er biolog og Ph.D. i bioakustik. Hun er ofte tjenestegørende i den grønlandske nationalpark, hvor man altid bærer våben, og har om ikke af andre grunde så en professionel anledning til at erhverve sig et jagttegn.

Uvidende.
At man ikke lærer noget af disse huskeregler og at man ikke uddannes til jæger fordi man har jagttegn, fik jeg tydeligt demonstreret her i julen, hvor min fætters store knægt stolt fortalte om sine jagtbedrifter som ny jæger. Han havde nemlig skudt en bramgås! Han troede godt nok, det var en gråand. Vorherrebevares for en skidt afstands- og artsbedømmelse! Og hvem havde sagt han skulle skyde? Det havde såmen hans ældre lærermester – ejeren af jagten – ”skyd for helvede, skyd” og knægten tænkte ikke, som han jo heller ikke var trænet til under jagttegnsundervisningen og skød. En fredet fugl. Hurra for Danmarks stolte jægertraditioner.
Men vi lærte nu også nyttige ting på kurset. For eksempel, gik vores underviser meget op i at reducere antallet af anskydninger og gentog flere gange for os, at ”det bedste skud ofte er det skud man ikke skyder”, og hermed mente han, at man skal tænke sig om og kende sine afstande inden man trykker på aftrækkeren. I øvrigt henstillede han adskillige gange til, at vi alle trænede grundigt på både afstand og træfsikkerhed inden vi prøvede vores færdigheder af på levende dyr, og den ros skal han virkelig have – dyrenes ve og vel, rovdyr eller ej, gik han virkelig op i. Det er faktisk ikke nok, at tage på skydebanen og skyde sin riffel ind inden den 16. maj! Endvidere mener han, at byboer har mere respekt for dyrene og derfor træner mere, end landboer gør. Det er jeg som landbarn fuldstændig enig i.

Line Kyhns vej til jagttegnet spænder over endnu en artikel, som udkommer her på HuntersMagazine i løbet af de kommende uger.

Du er velkommen til at logge på og skrive Din uforbeholdne mening om de emner som berøres i artiklen her.

Kommentarer

Jeg tog jagtprøven for næsten 3 uger siden så har ikke engang været på min første jagt. Jeg har dog været med på jagt hos min Amerikanske familie over i Florida, så jeg er ikke helt uden forståelse for hvad det går ud på. Nok om det.
Jeg har nu fulgt lidt med i denne, meget følelsesladte diskution og har lyst til at "lege" med. Jeg vil lige starte med min egen oplevelse omkring jagtprøven.
Jeg har været flugtskytte nu i et år, og det var egentlig bare en logisk beslutning at tage skridtet videre og få et jagttegn. Min motivation for at blive jæger er både fordi jeg får mere og mere interesse for natur (jeg kommer fra Island men sjovt nok var jeg ikke nogen særlig natur elsker før jeg flyttede til DK for 18 år siden...), og så savner jeg et fællesskab med samme interesse. Og sidst, men ikke mindst er jeg overbevist om at det på alle måder er mere sundt/økologisk at selv sørge for kød/fisk på tallerknen så vidt det er muligt, end at købe masseproducerede, dårligt behandlede og gasslagtede dyr. Jeg er absolut klar over at jeg kommer til at slå noget levende ihjel, men jeg er også klar over at det jeg skyder, spiser jeg også.
Jeg købte Vildt&Jagt bogen med tilhørende dvd'er og cd-rom faktisk allerede et halvt år før jeg blev flugtskytte. Jeg havde derfor læst i bogen meget længe før jeg tog prøven, og fik da også 40/40 på teorien. Man skulle åbenbart tage et kursus alligevel og jeg valgte så et e-kursus, hvilket er efter min mening et fulstændig genialt læremiddel! Jeg havde meget travlt her i vinter/forår så det var eneste mulighed for mig. Skydekursus over to dage, med både skydning og afstandbedømmelse, var eneste gang jeg var ude "i feldtet" og det gik da meget godt og mine undervisere var gode, og dem takker jeg.
Somsagt bestod jeg den teoretiske del uden fejl, men fik totalt black-out til afstandsbedømmelsen og måtte se et sviende nederlag i øjnene. "Ses om 14 dage" blev der sagt, kort og kontant. Jeg indrømmer gerne at jeg slet ikke tog afstandsbedømmelse alvorlig nok. Igen vil jeg takke kursuslederen for at jeg måtte komme igen og øve mig, og enda fik jeg lejet de 6 vildtfigurer og kunne øve i 14 dage. Jeg bestod så i 2. omgang, og kunne trække vejret igen;-)
Jeg remser alt det her op for Jer fordi at jeg syns det er vigtigt at man hører hvilken metode folk bruger for at træne op til en jagtprøve. Jeg havde, somsagt, læst i et år i jagtbogen og da der så kom til e-kursus, var jeg selvfølgelig lang foran. Jeg indsnævrede først "ja" og "nej" svarene efter at jeg startede kurset. Før det læste jeg en masse som jeg så fandt ud af at slet ikke var relevant til prøven. "Enten er prøven for let, ellers så har du læst" sagde sensor da vi gik igennem svarene til den teoretiske, som jeg iøvrigt klarede på ca 3 minutter. Jamen jeg måtte så "indrømme" at jeg havde læst, rigtig meget. Og det korte og det lange er at tager man det stille og roligt over lang tid, er det nærmest garanti for at man består, iøvrigt med meget mere viden end påkrævet. Men jeg vil ikke gå ind og kritisere 3 dages kurser da jeg jo ikke har taget denslags kursus.
De få gange jeg har mødt andre jagttegns aspiranter har jeg dog fået forskellige indtryk. De fleste havde tilknytning til jægere/jagt og det var derfor ret relevant for dem at tage tegnet. Der var også nogen hvor jeg måtte tænke, "hvad f.... laver de her". Altså, hvad ligner det dog at dukke op til jagtprøve i Armani jeans og Hugo Boss skjorte..... Men på den anden side, det kommer mig overhoved ikke ved! Jeg har min motivation for det her, andre har deres.
Jeg syns derfor at Line's kritik bliver for personlig, for kvinde-chauvinistisk. Sarkastiske bemærkninger om mænd over 40 med utilstrækkelig mavemuskel kontrol, og denslags skyder hele argumentet ned. Jovist er der elementer af mand-chauvinsime, af drengerøvsklub mentalitet i jagt verden, ligesom det er i sports verden og andre steder. Men det er vel ved at ændre sig i tagt med tiden og de mange unge mennesker som tager tegnet? Jeg fik klart indtryk på det kursus jeg var på at jagtlederne havde en klar mening om at "sure gamle mænd" ikke hørte til i Deres klub.
Så jeg spørger migselv, Line, er det selve jagtprøven, rent koldt og kynsk, du syns er manglende, fordi jeg kan sagtens (når jeg læser igennem dine nedladende kommentarer om dit modsatte køn), se og være enig i det du siger. Eller er det dit modsatte køn du bare generelt er sur på? Jeg er sikker på at meget af den frustration fra skribenter her pga din artikel handler meget om dit ordvalg, din måde at udtrykke dig. Der er sikkert brug for at revidere og forbedre den prøve, men du får det da ikke ændret når du inddirekte kalder folk (mænd) for idiot og ignoranter.
Det er dog en god og sund debat, bare man holder sig til fakta og objektive betragtninger.
Tilbage er det bare at sige at jeg glæder mig utrolig meget til at komme på jagt i September!
RobertS

Så er der vist tid til endnu et lille svar fra min side til Line A. Kyhn. Men derudover også til Steen Andersen omkring hans indlæg – og bestemt også en lille kommentar til KL63 for hans kommentar omkring længerevarende kurser og gode jægere.
Det jeg som ”gammel” nyjæger har oplevet er grundlæggende det samme der sker i alle "sportgrene", uanset om det drejer sig om golf, poker, fodbold, skak etc. Der er altid nogle der mener de er bedre end andre ! Der er altid nogle der har bedre forudsætninger fra naturens side, mere tid til træning, mere penge til udstyr, eller ganske enkelt bare mere arrogance.
Når jeg lader de sidste næsten 2 år passere revy (jeg tog jagttegn efteråret 2010), er jeg glad for at jeg har oplevet ca. 98% glade, imødekommende, hjælpsomme og venlige jægere. Det er derfor dejligt at de sidste 2% ikke kan ødelægge min glæde over jagten. Men der er de sidste 2%, der altid er bedrevidende, der skal hævde sig, fortælle de er bedre, og frem for alt sørge for at fortælle at ”de nye”, dem med brugt udstyr, dem med et dårligere kikkertsigte, eller dem der er nervøse for at gøre fejl – ganske enkelt også er for dårlige. Specielt da fordi de helt sikkert heller ikke har taget deres jagttegn på den ”rigtige” måde. Det er ikke anderledes end diskussionen om hvilken MBA der er mest værd og ”rigtig”.
Det der er slående, er den arrogance hvormed Line A. Kyhn fortæller sine historier. Fordi selvfølgelig tager hun det mere alvorligt end alle andre! Selvfølgelig stiller hun kvalificerede spørgsmål, og selvfølgelig laver hun notater – som den eneste! Og ja, selvfølgelig har Line A. Kyhn i en krævende uddannelse som biolog og PhD ALDRIG benyttet sig af huskeregler for at komme bedre igennem eksamensstoffet. Det er da aldrig nogensinde noget der kunne forekomme på et dansk universitet – vel? Hvor arrogant er det lige at udtale at ”tænke engang, der var aspiranter der forvekslede ilder og skovmår”. Det er ASPIRANTER – ikke uddannede jægere eller biologer der er på kursus. Det er da for pokker derfor de sidder på skolebænken! Men, på den anden side kan det da godt være at Line allerede fra første dag på sin egen skolebænk var i stand til at se og høre hvilken sygdom og andre ubalancer der viser sig som lydmønstre ved forskellige personer? Så er det jo ingen sag at bestå en PhD i bioakustik.
Jeg håber Lines historie om Bramgåsen rent faktisk er en - and! For at understrege sin aversion mod jægerstanden. Men hun skriver intet om den gode fætters knægt har taget det lange kursus, eller et af de korte som Line. Det vil være en ret relevant oplysning – som jeg vil bede Line om at svare på, specielt efter citatet ”knægten tænkte ikke, som han jo heller ikke var trænet til under jagttegnundervisningen”. Er det så det danske jagttegn i almindelighed – hvor man ikke lærer at tænke, eller er det de korte kurser i særdeleshed? Det tror jeg også vil være relevant for KL63 at vide – da han kloger sig en del på hvor gode de lange undervisninger er, og hvor dårlige de korte.
Derfor er jeg nødt til at komme med endnu en følelsesladet bemærkning. Det ER rent faktisk et problem for personer der ikke har 37 timer om ugen, og fast arbejde rundt om hjørnet, at tage en længerevarende jagttegnsuddannelse – med mindre det udbydes så det er muligt at tage det i weekenderne. Kender KL63 længerevarende jagttegnsundervisning i weekenderne – så vil jeg gerne vide det. Hvis ikke, vil det nok være en god ide for ham at spise småkager i stedet! Det er nemlig kun i weekenden jeg har tid til at gå på jagt. Men skydebanerne bliver besøgt flittigt, de har nemlig åben i weekenderne – ligesom diverse kurser, der gør jeg bliver dygtigere. Selvom jeg selvfølgelig aldrig bliver ”rigtig” jæger. Søgt eller ikke søgt – faktum er faktum. OG, arrogance forbliver arrogance!
Derudover vil jeg meget gerne bede om navnet på ham knægten, Lines fætters knægt altså. Hvis da ikke Line selv har været så etisk ansvarlig at indgive en politi anmeldelse for brud på jagtloven. Hvis ikke, så kom med navnet – så skal jeg nok sørge for det bliver gjort.
Jeg er stadig forbløffet over Steen Andersen, endnu mere efter svaret og indlægget omkring de følelsesmæssige kommentarer og indlæg i debatten. I overskriften omkring Line A. Kyhns vej til jagttegnet står der, citat ”vi har send en jagtkritiker på jagttegnskursus”, hvorfor ordet ”spion” måske ikke ligefrem er så forkert som Steen Andersen forsøger at gøre det til! Lad os se hvad ordbogen siger: “Spy is a person who keeps close and secret watch on the actions and words of another or others” og “a person employed by a government to obtain secret information or intelligence about another, usu. hostile, country”. Den første beskrivelse rammer vist lige I øjet I forhold til det at Hunters Magazine SENDER en person afsted på jagttegnskursus – UDEN at gøre opmærksom på hvad formålet er. Den anden definition giver sig selv. Line A. Kyhn arbejder trods alt ikke for en fremmed magt …. Sammenligningen fra Steen Andersen omkring Nordkorea, og dødsdomme er ikke kun over gevind – det svarer til at jeg beskylder Steen Andersen for Gestapometoder. Langt ude – I DEN GRAD LANGT UDE!!! Så mon ikke det mere er metoden der reageres på, og fra min side specielt måden artiklen er skrevet på? Hvis man bruger ironi, sarkasme, selvhævdelse –og derved gør sig selv bedre end andre – kommer der en følelsesladet diskussion. Jeg er selv hoppet med på vognen, hvilket jeg indrømmer ikke er med til at trappe konflikten ned. Så jeg beklager. Jeg har kun den undskyldning at jeg er en ”dum bonderøv” der har fået et ufortjent jagttegn i Line A. Kyhn og andre kloge menneskers øjne. Og det indrømmer jeg – det gør mig mildt sagt ”irriteret”.
Hvis Hunters Magazines motiver virkeligt er at gøre jægerne dygtigere, så ville en relevant fremstilling af hvordan der tages jagttegn i Tyskland og Polen være bedre. Jeg aner det nemlig ikke, men kan det højne sikkerhed, anskydninger, etik og moral, så kommer der ingen ”dumme” kommentarer fra min side. Kun ros! Til gengæld kommer der ingen ros for dette makværk der er baseret på en person der i den grad på forhånd har valgt side – oveni købet en højtuddannet forsker der netop burde kunne formulere sig ordentligt, faktuelt og konkret.
Negativ omtale er aldrig en god ting – med mindre det bruges konstruktivt. Måske kan denne artikelserie hjælpe til at sikre en endnu bedre jagttegnsuddannelse. Måske – hvis der rækkes en hånd frem fra BEGGE sider, hvilket jeg på ingen måde oplever hos Line A. Kyhn.
Jeg har i mit indlæg skrevet nogle spørgsmål, bl.a. om formålet med Hunters Magazines ”undercover” operation, er at gøre jagt til en elitær ”sport” igen. Så der ikke kommer så mange nyjægere til, så jorden (og derved jagten) ikke bliver så dyr, og for at man kan hævde de ”gammeldags” traditioner uden at de kommer alt for meget under pres. Jeg ved ikke hvem der har skrevet at uddannelsen ikke må være vanskelig? I min verden er det nemlig noget sludder! Når man får et våben, får man et ansvar der er helt unik. Der er nemlig ikke kun dyr der kan slås ihjel. Som det ser ud, statistisk set, er der ikke mange jægere der misbruger deres våben – faktisk et fåtal. Så noget må da gøres rigtigt. Anskydninger er også gået ned. WATSON er i det mindste ærlig, og skriver i sit indlæg at ” Mit ærinde her er at påpege en sociologisk dimension i udviklingen i dansk jagt. Hvor jagt tidligere var knyttet til landbrug og i mindre udstrækning til fiskeri, er det at gå på jagt i stigende grad blevet en urban hobby, man vælger i stedet for eller som supplement til andre 'sportsaktiviteter'. Herved mister jagten sin tilknytning til et høstprincip, som under alle omstændigheder rummer en forståelse for sammenhænge i naturen”. Det lyder i mine ører netop som om min påstand om det elitære er korrekt!
I mit sidste indlæg stillede jeg nogle spørgsmål til Line A. Kyhn, som jeg endnu ikke har fået svar på. Så måske Hunters Magazine kan hjælpe? De kommer her:
1. Er det korrekt når bladet Jæger, 20. årgang, december 2011, side 37 skriver ”Gør noget ved rovvildtet” at ”ræven er et herligt dyr – men også det rovdyr der gør mest skade på markvildt, vadefugle, andefugle og råvildt?
2. Er det korrekt med påstanden: ”Har du ræve i haven, bør du dog være på vagt over for dens ekskrementer, da de kan være inficeret med æg fra en særlig bændelorm, som også kan angribe mennesker og hunde. Ormen kan i værste fald sætte sig i leveren og over tid være årsag til svulster (http://www.bolius.dk/alt-om/skadedyr/artikel/fakta-om-raeven/)” og om følgende: ” For nylig er beskrevet et tilfælde af en patient, der er omkommet som følge af særlig type bændelorm, også kaldet EM (echinococcus multilocularis) eller rævens dværgbændelorm, som lever i fordøjelsessystemet hos ræve. Bændelormen er ikke større end 2 - 4 millimeter og påvirker tilsyneladende ikke rævene, men bliver mennesker smittet, vil den lille bændelorm kunne forårsage varige skader på leveren.og andre organer (http://www.parcelhus.dk/module/articles/art/1844/R%C3%A6ve+med+d%C3%B8de...)

Hvis Hunters Magazine kan svare ja til disse to spørgsmål, vil det tydeliggøre at Line A. Kyhn ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt, eller måske nærmere understrege at hun på forhånd har taget parti. Hvis der kan svares nej på de to spørgsmål, er jeg sikker på at Hunters Magazine kan unddybe sit nej.
Jeg er stadig spændt på om den fætters knægt har taget den lange eller en kort uddannelse. Den kan måske hjælpe lidt på forståelse hos dem der har taget det ”rigtige” jagttegn, forudsat at historien ikke er en and!
Så til slut vil jeg bruge et citat fra Line A. Kyhn ”Hurra for Danmarks stolte jægertraditioner”. Jeg er enig med hende i udtalelsen, selvom jeg ikke er helt sikker på at vi tolker sætningen på samme måde.

Hej.
Jeg er helt sikker på at du (Line A. Kyhn) selv har forvekslet de Danske dyr da du som ung skulle tage din uddannelse.. du kan da ikke forvente at alle der tager et jagttegn har noget der minder om en PH.D! Jeg har selv set og hørt biologer som tog fejl af svaner og gæs..

Jeg er fuldstændig enig i, at 3 dage er alt for lidt til at tage et jagttegn. Men selv efter at have brugt en hel vinter og det meste af foråret på den teoretiske del, så bliver man ikke vildtbiolog af det. At tage et jagttegn kan sammenlignes med at tage et kørekort. Man får en teoretisk del og en praktisk del som afsluttes med en prøve som skal bevise, at man er i besiddelse af et så megen viden og færdighed at man kan slippes løs i trafikken, uden at være alt for megen til fare for andre og sig selv. At bliver en god bilist skal man selv opøve gennem daglig brug og praktisk erfaring. Det samme er det med jagttegn. Gennem praktisk udøvelse og flittigt besøg på skydebanen kommer erfaringen og rutinen.

Jeg synes det er lidt for letkøbt af Line Kyhn at komme med al den kritik og bedreviden på et område som hun har brugt 5-6 år til at uddanne sig i. Eksemplet med Lines fætter siger mig, at han nok aldrig skulle have haft et jagttegn. Uanset afstanden skal man være usandsynlig nærsynet for at tage fejl af en gås og en and. Jeg har selv haft jagttegn i 3 år har haft egen jagt med 3 andre nyjægere fra samme kursus i hele perioden. Der er ikke mange af de potentielle ulykker Line maler på væggen jeg kan genkende herfra. Skulle jeg sammenligne med kørekortet igen så er bilen et betydelig farligere våben i hænderne på en uerfaren bilist end et haglgevær i hånden på en som ikke kan kende forskel på en bramgås og en gråand.