Jagtulykker

Jagtulykker

Den forkerte ende.

Ulykkeligt.

Som vi tidligere har dokumenteret på disse sider, har der siden oktober været mindst fem alvorlige jagtulykker her i landet. Den ene med dødelig udgang.
Andre jagt-sites hævder, at ulykkesfrekvensen er ringe, men ser man på den nyeste danske forskning omkring jagtulykker, tegner der sig et andet billede.
Lægerne Matthias Therbo og Christian von der Osten har siden 2002 arbejdet på at danne sig et videnskabeligt funderet overblik over jagtulykkernes anatomi og omfang. Deres analyser bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 4000 danske jægere fik tilsendt spørgsmålene og lige under halvdelen (1797) returnerede dem i besvaret tilstand. I 2008 fik de to læger optaget en artikel i det danske lægefaglige tidsskrift Ugeskrift for Læger, og her fremgår det, at 70% af de adspurgte jægere havde været ude for farlige situationer under jagt. Blandt yngre jægere, dem i aldersgruppen mellem 21 og 25 år, står det endnu værre til, for her svare 91 procent, at de har oplevet situationer, hvor de har frugtet for deres egen eller andres sikkerhed.

300 årlige jagtulykker.

For blot et år siden, december 2009, fik lægerne Therbo og Osten udgivet nye resultater fra deres spørgeskemaundersøgelse i det internationale lægetidsskrift The Journal of TRAUMA. Her fremgår det, at hvis man er en flittig jæger, så kommer mange til før eller senere ud for at opleve en farlig situation med skydevåben.
De to danske læger kan således dokumentere, at over en femårig periode (fra 1997 til 2002) fandt de vidnesbyrd om 71 jagtrelaterede ulykker hvor de adspurgte jægere var enten selv involveret i ulykken eller vidne til den.
På baggrund af disse undersøgelser, har de to læger beregnet hvor stor risikoen er for, at man som jæger bliver involveret i en jagtulykke eller vidne til en.
På årsbasis vil 8 ud af 1000 jægere opleve en jagtulykke, mens 4 ud af 1000 vil være direkte involveret i ulykken, viser denne forskning.
Det kan også udtrykkes på en anden måde. For anvender man tallene ovenfor og omregner dem til konkrete danske størrelser, hvor der lige nu er lidt under 170.000 jagttegnsløsere, så betyder det, at der er på årsbasis vil være 1360 personer, som bliver vidne til en jagtulykke, og af dem vil 680 være direkte involveret i en. Undersøgelsen påviser samtidig, at langt de fleste ulykker sker under selskabsjagter, samt at der næsten ingen soloulykker indtræffer, og udleder man deraf, at der må være mindst to parter i en jagtulykke, så betyder det antageligt, at der årligt finder over 300 jagtulykker sted i Danmark!

Før eller siden oplever Du en farlig situation.

Når lægerne akkumulerer risikoen for at opleve en jagtulykke over henholdsvis en 20 årig og en 40-årig periode, så nr de frem til, at hvis man går flittigt på jagt i 20 år, så er der 7% risiko for at blive involveret i en jagtrelateret ulykke, mens risikoen vil være dobbelt så stor, når man har gået på jagt i 40 år.

Jagt og alkohol.

Undersøgelsen har også set på sammenhængen mellem jagtulykker og alkohol, og når frem til en konklusion om, at hvis jægerne indtager mere end to genstande under jagten, så stiger risikoen for at blive involveret i eller at blive vidne til en jagtulykke med 50 procent. Uden at kunne dokumentere at der er en direkte sammenhæng, så afslører samme undersøgelse, at det nok er sandsynligt, at risikoen for en jagtulykke stiger når alkoholindtaget øges.
De to danske læger slutter deres artikel i The Journal of TRAUMA med at fastslå, at i den periode hvor de har udført deres spørgeundersøgelse, har Dansk Jagtforsikring registreret et meget lavere antal jagtulykker end Therbo og Osten finder i deres undersøgelse. Og de når i deres diskussion frem til, at de danske jagtulykker kun anmeldes i de særligt svære tilfælde, hvor der er tale om kraftig legemsbeskadigelse, død eller erstatningsudbetaling. Og de slutter derfor, at der forekommer en stor del ulykker ude på jagterne, som aldrig bliver registreret, og at det reelle ulykkesmønster under de danske jagter er meget højere end de lave tal fra Dansk Jagtforsikring giver udtryk for.
I den forbindelse foreslår forfatterne, at der oprettes et nationalt datacenter, som indsamler alle oplysninger om danske jagtulykker, og at der udformes et lovmæssigt grundlag for, at alle ulykker skal rapporteres.

Hagljagt er farligst.

Undersøgelsen påviser endvidere, at 9 ud af 10 ulykker opstår under hagljagt, og at over halvdelen af ulykkerne opstår når en skytte afgiver et lavt skud og svinger gennem skyttelinien. I denne undersøgelse skyldtes blot en ulykke, at skytten sigtede på en anden jæger, i den tro at jægeren var byttet.
I dette studie er der ingen jagtulykker i forbindelse med riffeljagt, og det er ligeledes godtgjort, i kraft af denne undersøgelses resultater, at langt de fleste ulykker – omkring 83 procent – opstår under selskabsjagter med haglvåben.
Afslutningsvis bemærker Matthias Therbo og Christian von der Osten at en svaghed i deres ellers omfattende undersøgelser er, at besvarelsesprocenten er relativ lav, idet kun lidt under halvdelen af de adspurgte 4000 jægere returnerede spørgeskemaet, og at denne svarprocent på omkring 45 gør, at der kan være statistiske usikkerheder som skævvrider resultater og konklusioner, omend denne usikkerhed kan trække i begge retninger, hvilket jo betyder, at resultaterne kan være enten bedre eller endnu værre end de her refererede.

Kilder:

Ugeskrift for Læger.
http://journals.lww.com/jtrauma/Abstract/2009/12000/Firearm_Related_Hunt... > Journal of TRAUMA .

Relaterede artikler.
Fem vådeskud.
Jagtulykke i Kolding.
Jæger dræbt.