Kafferbøffel II

Kafferbøffel II

Forekomst.

For 100 år siden var kafferbøflen vidt udbredt i store dele af Afrika syd for Sahara.
Menneskets fremtrængen har betydet en stor begrænsning i bøflens udbredelse, således findes de største koncentrationer af bøfler i områder, der ikke er opdyrket af mennesket: Savanne, bush og regnskov.

Bøfler og kvæg.

Tidligere bortskød man store dele af bestandene i de områder, hvor man ønskede at holde kvæg, af frygt for at bøflerne skulle overføre sygdomme til farmernes kvæg (mund- og klovesyge, kvægpest).
I dag har man gennem avlsarbejde fået befriet bøflerne for disse sygdomme, så bøfler og kvæg kan eksistere i balance med hinanden, uden at der overføres smitte mellem bøfler og husdyr.
Disse bøfler er dog meget dyre at indkøbe, og det er stadig begrænset, hvor de kan jages.
Der er således introduceret mund- og klovesyge fri bøfler i flere sydafrikanske nationalparker, hvor bøflen ellers har været udryddet: Addo Elephantpark, Andries Vosloo Kudu Reserve samt Hluhluwe i Kwa Zulu/ Nathal.
Bøflen er stadig vidt udbredt i områder hvor tse-tse fluen er almindelig, fordi der ikke kan holdes kvæg, hvor der er tse-tse fluer.

Læs også http://huntersmagazine.dk/?mod=article&aID=1409;PSID=f6ee86bab265142ac81... >Den forkerte bøffel

Læs om jagtteknik.

Tilholdssteder.

Bøflen kræver gode græsningsmuligheder, vand samt dækning.
Dyrene foretrækker den åbne savanne, så længe der er muligheder for at opnå skygge midt på dagen.
Bøflen kan leve af græsser, der har en dårlig kvalitet og også æde blade af træer, hvis der skulle være småt med græs.
I meget varmt vejr skal bøflerne drikke vand to gange om dagen, i overskyet og koldere vejr kan de nøjes med en gang om dagen.
Hvis det har regnet meget, bliver jagten meget vanskelig, da dyrene så drikker af de mange små pytter i terrænet, og således ikke er afhængige af de kendte steder, hvor man har mulighed for at optage foden.

Forplantning.

Bøflen har en drægtighedstid på 11-12 måneder afhængig af foder og vandsituationen, de fleste kælvninger finder sted i perioden lige efter regntiden, for at sikre gode fourageringsmuligheder.

Tyrene.

De gamle tyre på 8-12 år lever enkeltvis eller i mindre grupper (bachelorherds) og vil i mange tilfælde have et mindre område, som er nøje valgt med hensyn til de tre vigtige faktorer: føde, vand og skygge for solen.
Disse tyre vil bedække brunstige køer i de store flokke, når disse passerer igennem tyrenes område. Der findes også ældre tyre i de større flokke, og de vil som oftest findes i den bagerste tredjedel af flokken, hvilket har stor betydning, når man skal jage dem.

Flokkens hierarki.

Der er et hierarki i flokken, således at kun de gamle dominerende tyre, bedækker de brunstige køer i flokken.
Unge tyre på 3-7 år kan ligeledes findes i flokke, som følger flokkene af køer.
Disse unge tyrer forsøger at undgå de gamle dominerende tyre, indtil de selv når alderen for de permanente gamle avlstyre nemlig 8-10 år.

Sanserne.

Bøflen har gode sanser, der er lige udviklede: synet, hørelse samt lugtesansen er alle veludviklede, og hver især noget bedre end menneskets.
Hvis en bøffel ser et menneske, vil den ofte betragte personen til den har enten hørt eller fået færten af vedkommende. Bøflen vil altså ofte have bekræftet iagttagelsen med to sanser før den flygter.
Det er dog ikke tilfældet i områder, hvor de jages intensivt, her vil dyrene ofte flygte ved den mindste anledning.

Adfærd.

Det er vigtigt at kende bøflens adfærd, når man skal på jagt.
Dyrene fouragerer ofte natten igennem, og tygger drøv i skyggen midt på dagen.
Når dyrene drikker, sker det ofte ved solopgang og efter solnedgang, hvilket betyder, at man skal kende dyrenes bevægelser, når de æsende, bevæger sig fra drikkestedet til det skjul, de ynder at opholde sig i midt på dagen.
De gamle tyre har ofte fundet et godt sted: både tæt ved vandet, hvor der er rigeligt med foder, og ikke for langt fra skjul, således at de ikke behøver at bevæge sig langt i løbet af døgnet.
Tyrene bevæger sig ofte mod vinden når de æser, men kan også have vinden kommende fra siden, da de stoler på deres syn og hørelse.

En farlig modstander.

En anskudt bøffel vil være en overordentlig farlig modstander, fordi dens adrenalinindhold i blodet stiger voldsomt, når den bliver forfulgt.
Adrenalinet øger tilførsel af blod til hjernen og muskulaturen, mens blod til tarmområdet begrænses: Dyret er klar til kamp.
Denne adrenalintilførsel til blodet starter allerede, når dyrene mærker menneskers tilstedeværelse, og selvom bøflen roligt står og betragter et menneske, vil dens kampberedskab være højt.
Hvis bøflen således har mærket menneskets tilstedeværelse, er det en helt anden modstander, man står overfor.

Afsøg terrænet.

Det er en god idé at forsøge at afsøge terrænet med kikkerter fra et højt beliggende sted, hvis det ellers er muligt.
Herfra kan man afsøge kløfter og andre lavere liggende steder, for at se om der er bevægelser af bøfler, idet det oftest vil være meget svært, for ikke at sige umuligt, at se dyrene i skjulet, hvor de ligger hele dagen og tygger drøv.
I savanneområder med ret åben bush, vil dyrene være så godt camoufleret, at det er meget svært at få øje på dem under træerne.

Overfald.

Man skal altid huske, at et anskud til dette storvildt betyder, at alle i selskabet udsættes for en betydelig fare, idet efterfølgende sporing som regel foregår i det tætteste ”jesse”, som dyrene altid straks søger til.
Det betyder, at bøflen har mulighed for at bestemme, hvor et eventuelt overfald på forfølgerne kan finde sted.
Jægere, jeg har mødt, beretter ofte om tyre, som efter anskud forsvinder ind i det tætteste krat, for derefter at vente til forfølgerne, der går på sporet, har passeret stedet, hvor den har søgt skjul, før bøflen sætter ind med et angreb.
I den situation er det kun et hjerneskud, der kan bringe dyret ned med det samme.
Det er ikke svært at forestille sig, hvor vanskelige forhold det skud skal afgives under, hvis der er tæt krat til alle sider.

Alle oplysninger i denne artikel er vejledende og hverken forfatter, redaktion eller udgiver kan gøres ansvarlig for skader eller ulykker, der opstår under bøffeljagt.

Læs også http://huntersmagazine.dk/?mod=article&aID=1409;PSID=f6ee86bab265142ac81... >Den forkerte bøffel.

Læs om jagtteknik.