Kaliber til det store vildt

Kaliber til det store vildt

Det afrikanske storvildt kræver store kugler, hvis drabet skal være hurtigt og sikkert hver gang.
Af Steen Andersen.

Analysen.

Dyret skal dø. Det er jo jægerens forudsætning når dyret beskydes., Det skal dø hurtigt og effektivt. Et øjeblikkeligt dræbende skud er et, der ødelægger centralnervesystemet, altså et skud der rammer hjernen eller rygmarven. Et hurtigt dræbende skud er et, der først får dyret til hurtigt at besvime på grund af et dramatisk blodtryksfald, når man læderer hjerte-kar systemet, hvorefter dyret omkommer af forblødning. Et langsomt dræbende skud er et der på sigt får dyret til at forbløde eller blive paralyseret af chok og sårfeber. I almindelig jagtsammenhæng tilstræber man en af de to første skudkategorier og håber på et skud af den tredje kategori, hvis man er uheldig og får ramt dyret dårligt. Især i forhold til den sidste situation – altså et dårligt skud der ikke traf hverken centralnervesystemet eller hjerte-kar systemet – afkortes dyrets lidelser, hvis sårkanalen er stor og dyb. Det er i den slags situationer, man har brug for den store kraft, der er i de store tunge kugler, som kun kan affyres af de store kalibrer. Jager man vildt der har ry for at angribe, altså vildsvin, løver, bøfler og så videre, har man brug for en kugle - og for skydefærdigheder - der kan tage livet af angriberen i et enkelt snubskud. Små kugler har ingen synderlig effekt på hverken vildsvin eller bøfler, hvis de ikke kan nå gennem kraniet og ind til hjernen. Til jagt på stort vildt eller vildt med tyk hud har man brug for ekstra kraft for at få kuglen gennem læderpanseret og ind til de vitale organer, som for en giraf og en bøffels vedkommende ligger 25-45 centimeter fra dyrets overflade. Dyb penetration er med andre ord løsnet i den slags situationer. Hvordan klarer man så den udfordring?

Kaliber
© huntersmagazine.com 2011, Steen Andersen

Gehard Swan, legendarisk sydafrikansk PH. Interviewet i september 2009 og forfatter til bogen Hunting Africa.
”De tre mest dybdevirkende kalibre er uden tvivl .338, .375 H&H og .500 NE. De to sidste vil være lovlige til alt afrikansk vildt. Den første kan sagtens anvendes til det hele, men der vil være mange steder, hvor den ikke vil være tilladt til eksempelvis bøfler og elefanter.”

Moderne kugler.

Ja, for at udtrykke det som den tømrersvend jeg i sin tid arbejdede under, så skal man bruge den store hammer til de store opgaver. Altså en tung kugle, som kommer helt derind, hvor døden indtræder i en fart. Kuglen skal endvidere være af en kvalitet, så den når hele vejen og helst i et helt stykke. Det er grunden til at kugler som Nosler Partision Gold, Swift A-frame, Rhino, Barnes-X, og projektiler af tilsvarende kvalitet nyder stor respekt og vinder stadig større indpas ude på jagterne, hvor det store vildt efterstræbes. Om kuglen så affyres i den ene store kaliber eller i den anden er ikke så vigtig. Det afgørende er, at kuglen når de vitale dele, og at den laver så stor en sårkanal som mulig. I forhold til de store dyr er anslagsenergien i sig selv ikke nok til at give dyret et dødbringende chok. Det er med andre ord, og næsten udelukkende, den mekaniske skade som kuglen afstedkommer, der slår dyret ihjel. Eller for at udtrykke det som Gerhard Swan gør det i sin bog Hunting Africa, ”det handler om at brække de store knogler og om at ødelægge de vitale organer.”

Kaliber
© huntersmagazine.com 2011, Steen Andersen

Zebra og .375 H&H Mag. En klassisk kombination.

Diskussionen.

Blandt nogle jægere, og en del af dem er meget aktive og selvbestaltede eksperter på diverse internetfora, er der en udbredt skepsis mod ovenfor fremførte analyse, som jo munder ud i en konklusion om store kalibrer til store dyr. Indvendingen er næsten altid, at jægerne ikke kan skyde med de store kalibrer, og derfor rammer dårligt med dem, og at storvildtnovicer derfor hellere må komme med en mindre kaliber, som de kan ramme med. Men i Afrika deler man ikke denne holdning. Hvis jægerne ikke kan ramme med en kaliber der matcher det vildt de er ude efter, så ser man hellere, at jagten udsættes, indtil jægeren har brugt tid, penge og ammunition på skydebanen, indtil færdighederne harmonerer med ambitionerne. Og disse afrikanske specialister taler af erfaring, og har brugt uger og måneder af deres liv på at eftersøge store dyr anskudt med små kalibrer – Et illustrativt og skræmmende eksempel er gutten fra Danmark, der tre gange på samme jagt i Sydafrika forsøgte sig på tre forskellige eland (små 800 Kg) med sin .270er. Alle tre dyr blev truffet. Og ingen af dem blev leveret....

Lovlig kaliber.

Hvis man i øvrigt er i tvivl, når man skal vælge kugle og kaliber til en ny stor vildtart, så giver det urimelig god mening at sigte efter den mindst lovlige kaliber til den pågældende vildtart, der hvor der findes regler om den slags. Så overholder man loven og man nøjes med det mindste af de mulige rekylgener. Har man styrke og evner til det, giver det lige så god mening at stille med noget der er større end minimumsgrænserne. Men tropper man op med noget der er mindre, så sætter man ikke bare sine jagtværter i en lovmæssig forlegenhed, men øger samtidig risikoen for at miste det vildt man eventuelt anskyder, og spørgsmålet er så, hvad man egentligt har sparet på ikke at leje eller købe en ny riffel og ved ikke at øve sig på at løse den opgave man har sat sig for....

Konklusion.

Kuglens vægt, og dermed kaliberen, skal afstemmes til den lokale lovgivning og til størrelsen på det eller de dyr man har planlagt at efterstræbe. Samtidig skal skyttens evner og kuglens kvalitet matche vildtet, og i de tilfælde hvor der er tale om vildt med tyk hud eller angrebstendenser, skal kuglen slå ekstra hårdt. Baseret på interviews med professionelle jægere i Polen, Spanien, Zimbabwe, Sydafrika og Namibia er der konsensus om den simple mekanisme, at jo større et dyr er, jo mere skal kuglen der ombringer dyret også veje. Som bekendt har hver landsbytosse sin Hassan at besynge og det ender derfor næsten altid med heftige meningsudvekslinger, hvis man en dag lovpriser en særlig kaliber frem for nogle andre. Derfor vil jeg i denne omgang nøjes med at henvise til den matematiske enkelthed der er i den nyudtrykte kugle/vildt formel og visualiseringen af den i den såkaldte Kyhn-kurve, der er opkaldt efter den zoolog der har været med til at udvikle systematikken bag. Meen skal det alligevel gøres mere kaliberspecifikt, så gør vi det med Gerhard Swans ord, der har skrevet et helt kapitel, om det han omtaler som den afrikanske all-round kaliber: ”Til de tykhudede og farlige dyr er .375 H&H Mag eller større det sikreste valg. Til løve og leopard vil velplacerede kugler fra 7mm og kaliber .30 og opefter være effektivt og sikkert. De store antiloper kan fældes med samme bestykning dog med den undtagelse at eland og giraf kræver mere respekt og skal fældes med noget der er lidt større, mens de mindre antiloper godt kan fældes med noget der er mindre, men i så fald skal det ikke være hurtige kugler i .270 eller .300 Win Mag, fordi kuglerne alt for let kuldsejler, når de møder bushens barske realiteter.” Under disse forudsætninger når Gerhard Swan frem til det ideelle afrikabatteri: .338 sammen med en .416 Rigby eller Remington og en 7x57 til konen – ja sådan skriver han faktisk, og han gentog det, da jeg mødte ham i bushen i september forrige år, få måneder før han døde af et hjertetilfælde...

OBS.

Artiklens forfatter kan ikke drages til ansvar for uheld eller ulykker der opstår som følge af oplysningerne i denne artikel. Alle oplysninger er vejledende, og det påhviler den enkelte jæger at sikrer sig, at jagten foregår under lovlige forhold, at jægerens kaliber, kuglevægt og projektilkonstruktionen lever op til den lokale lovgivning og at skuddet placeres korrekt.

Kaliber
© huntersmagazine.com 2011, Steen Andersen

Figuren viser formlen omsat til Kyhn-kurven hvor man direkte kan aflæse hvilken kuglevægt der vejledende er behov for til en given vildtvægt.

Kugleformlen.

Ved at indsamle data om minimumskalibrer til de forskellige vildtarter og ved at benytte de professionelle jægeres minimumsanbefalinger og opstille dem i en matematisk model, viser det sig, at der kan uddrages en relativ simpel formel for, hvilken kuglevægt der må anses for nødvendig til et givent stykke vildt i forhold til dyrets levende vægt i voksen tilstand. Formlen ser således ud: 6,2 x logD = kuglevægt i gram, hvor D står for dyrets vægt i Kg. Altså 6,2 gange logaritmen til dyrets vægt i kilo = anbefalet minimumskuglevægt. Denne formel vil især kunne anvendes for vildt med en levende voksenvægt for dyr der vejer over 100 Kg som efterstræbes med præcis sigtede skud.

Forbeholdet.

Nu er der som bekendt ingen regler uden undtagelser, og i tidens løb er der rigtig mange beretninger om vellykkede undtagelser, der har fældet afrikanske bøfler med 30-06, arktiske moskuokser med .308 og kapitale bjørne med .222. Og som bekendt er et lille hul i hjertet meget bedre end et stort i røven. Men de små huller virker kun, når man ikke begår fejl og aldrig er uheldig – at ramme en kvist på vejen frem til dyret eksempelvis. Hvis man ikke er sikker på altid at være fejlfri og altid at være heldig, så bør man finde en stor kaliber til det store vildt. Om ikke for andet, så for vildtets skyld – og for de menneskers skyld som eventuelt skal ud at eftersøge et anskudt stykke vildt.