Læserbreve

Læserbreve

Tigerjagt i Knuthenborg?!

Et hegn er et hegn og den kunstige opfodrede bestand man kan holde under hegn er ofte i skærende kontrast til det som et revir uden hegn, kan bære. Der findes små øer som ligeledes fungerer som "hegn" for dyrene, og selv om man sikkert kan få gode oplevelser de pågældende steder, er det en form for regulering af bestanden og ikke jagt. Der findes vel forhåbentlig ikke mange mennesker i dette land som for alvor vil kalde det jagt, at gå ind i fx Jægersborg dyrhave og skyde en hjort? Eller skyde en tiger i Knuthenborg Safari park og så kalde det for jagt?
Der kan sagtens være mange udfordringer i at få dyret fri, få et godt kuglefang osv. men jagt er det ikke og det bliver det aldrig. Det er bare lidt morsomt, at det faktisk er det som der sker mange steder rundt om i verden, også med danske jægere som aktører... Tankevækkende...
At alle gældende rekorder for både kronhjort og dåhjort er nedlagt under hegn, viser jo med tydelighed, at der mange steder kan fremavles rekord store trofæer under begrænsede og beskyttede forhold ved hjælp af alder, genetisk sammensætning og fodring. Det kan der ligeledes på den frie vildtbane, men her er der en ubekendt faktor som hedder udvandring, der hele tiden sørger for at afbalancere bestanden.
At lande som Sydafrika, New Zealand og visse stater i USA som fx Texas mange steder har store bestande af alverdens dyr under hegn, problematiserer hele debatten, men grundlæggende er der tale om hegn som kunstigt opretholder en giga bestand af vildt, som der så er folk rundt omkring i verden, der er villig til at betale store summer for at slå ihjel.... Se det at slå et stykke vildt ihjel, berettiger jo i sig selv ikke til betegnelsen jagt, dertil spiller omstændighederne under selve nedlæggelsen af vildtet en rolle. En afgørende rolle.
mvh
Hans Nielsen

Forkasteligt!

Til Huntersmagazine redaktion.
For det første kan jeg kun bifalde redaktørens holdning til Fremskridtspartiets vilje til at bortskyde bestanden af ulve i Norge. Ja, det er forkasteligt. Specielt, når adskillige videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at ulven bestemt ikke, er det farlige rovdyr som folkefortællingerne gør den til - og da slet ikke i det antal, som p.t. findes i Norge. Jeg må tilstå, at jeg kan kun betragte det som populistisk stemmefiskeri blandt en snæver skare af de norske vælgere til at få et enkelt ekstra mandat - men det kan være jeg taler mod bedrevidende.
Man må følgende håbe på, at fremskridtspartiet ikke får tilstrækkeligt mandat til at gennemføre deres projekt. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det Norske jagtforbund synes om det projekt?
Med venlig hilsen,
Mikael Esmann

Middelalderlig tankegang!

En Jæger skyder da ikke en Jæger.
Jeg kan ikke huske hvor jeg har læst, at frygten for ulve angreb er meget overdrevet. En ulv vil ikke angribe mennesker, med mindre de er føler sig truget, hvilket er fair nok. Eller de er meget, meget sultne. - Og så vil mennesker ofte søge indendørs, hvis der kommer en hård isvinter.
Kortfattet: Det med udryddelse af ulve, er tegn på en middelalderlig indstilling, som primært bygger på ammestuehistorier og røverhistorier der er fortalt til børn.
Som jægere har vi en pligt til at værne om en vigtig del af naturen.
Hvilket vi kan, ved at tale positivt om ulven. Dem som har norske jagtkammerater kan være med til at påvirke dem. - I Sverige kompensere staten for tab, som følge af ulve angreb.
Og helt ærligt jvf. Huntresmagazine er der tale om 200 ulve. - Hvor stor er faren så?
Med venlig hilsen
Jakob Borré

Forkert!

Hej !
Venstre i Danmark er ikke venskabsparti med Fremskridtspartiet i Norge
Med venlig hilsen
Henrik S. Sørensen

Ulven kommer...

Jeg lægger gerne ud, og det med en henvisning til ny dansk forskning, nemlig projekt Vildt & Landskab, der netop er afsluttet. Her har man undersøgt den danske befolknings holdning til såkaldte ”problemarter”, og konkluderer følgende:
”…. Faktisk er ulven den af de undersøgte arter, der er mindst velkommen i befolkningen. Det viser sig, at det er den art, hvor færrest er helt eller delvis enige i såvel, at ”som alle andre dyrearter, har også denne art ret til at eksistere i den danske natur” (31 %) som ”at se denne dyreart i naturen ville være en stor oplevelse for mig” (48 %). Tilsvarende er ulven den af de undersøgte arter, hvor flest er helt eller delvis enige med ”problemudsagnene”, at den: ”udgør en sikkerheds-trussel” (62 %), ”kan føre
til problemer for såvel andre arter (50 %) og skov- og landbruget (35 %)”.
Samtidig er det den af arterne, hvor flest støtter udsagnet om, at den skal komme ”af sig selv”, og ikke indføres kunstigt (63 %). Disse resultater kan næppe siges at være overraskende, set i lyset af de myter og det ry som stadig er knyttet til ulven, som ”styg” og andre levn fra folkeeventyrernes tid” (ref. Kapitel 6: Befolkningen og ”problemarter” i bogen ”Vildt & Landskab – resultater af 6 års integreret forskning i Danmark”).
Så vi har tilsyneladende også en rem af huden, når det gælder antipatien for ulve, og gad vist om ikke nogle af de mere populistiske danske partier og organisationer kunne slå mønt på en restriktiv ulveforvaltning, hvis vi havde et par flokke, der huserede i Kongenshus eller Smørum Øvre.
Niels Kanstrup

Hegnsjagt er hegnsjagt...

Hej Hunters Magazine
Hegnsjagt vil efter min mening være hegnsjagt ligemeget hvor stor et areal hegnet er på, det er sadt op for at holde dyrene inde på et bestemt område hvilket gør det nemmere at skyde dem, kunne man skyde pågældende jagtart frit, ville det være udnødvendig at sætte hegn op. Om Jægere får det samme ud af at skyde efter dyr I indhegning skal jeg ikke kunne sige men jeg ville selv ha’ det I baghovedet hele tiden “det jo’ er skudt I indhegning”, der er også jægere der betaler mange penge og rejser over hele verden, for at skyde hundyr, så for mig ser det ud til at nogen jægere bare vil skyde, ligemeget hvordan.
Henrik S. Sørensen skrev at man skal huske at at kalde det for hvad det er, Afskydning, ikke jagt... Lad mig lige understrege at der stadig er lande I Verden hvor man kan dyrke rigtig jagt på frie dyr uden at de forskellige vildtarter bliver truede og så der jo’ endelig mange jægere der dyrker jagt ved passe sin egen jagt, efter min mening den rigtige og mest tilfredsstillende jagt.
Med venlig hilsen
Jørgen

Ulveslagt!

Nu er der vist røget for meget hjemmebrændt ned!
Claus Scheurer

Deltag i debatten

Deltag i debaten: debat@huntersmagazine.com