Man spiser da isbjørne

Man spiser da isbjørne

Nanoq - selve symbolet på Grønland, og den grønlandske fangerkultur. Hvert år nedlægges der omkring 100 isbjørne langs de grønlandske kyster.

Isbjørnene må kun jages af fultidsfangere - det vil sige grønlandske fangere der ikke har andre indtægtskilder end fangsten.
Om vinteren drager fangerne ud på uge- eller månedlange fangstture.

Bjørnefangst
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Nordlyset tindrer på den frostklare nattehimmel.
Nattetemperaturen kommer ofte ned omkring de minus 40 C. På fangstrejserne overnatter mændene i små hytter eller i lærredstelte. Når primussen er slukket i teltet falder temperaturen til den omgivende nats kulde.

Slædehundene er uundværlige. De tapre bæster trækker slæderne fra morgen til aften, holder vagt om natten, og bliver befriet fra slæden når en bjørn er i sigte. Hundene omringer bjørnen og stiller den til fangeren kan nå frem og skyde byttet.

Bjørnefangst
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Mens solen forsvinder bag Turner Ø tager fangerne fat på at pelse og partere dagens udbytte.
En hunbjørn med sin ca. 14 måneder gammel unge er faldet for fangernes kugler. de fleste fangere skyder med spidsskarpt for at beskadige skindet mindst muligt. Den grønlandske lovgivning foreskriver at 30-06 er mindste kaliber til bjørnejagt.

Bjørnen er spist - af fangere og hunde. Kødet smager kraftigt og en følelse af styrke breder sig i kroppen når man har sat en portion bjørn til livs. Uden for fangernes huse hænger skindet til tørring inden det sættes til salg - eller bliver syet om til et par bukser.

Bjørnefangst
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

I Grønland opretholder en lille gruppe fangere de gamle traditioner, og lever udelukkende af fangsten. Langs den grønlandske østkyst er bestanden af isbjørne tættest og fangerne i Scoresbysund har altid været blandt de der får flest.
I Scoresbysund bor der omkring 600 mennesker, og 20 - 35 af dem er fuldtidsfangere. I Østgrønland er der stor forskel på at fange en bjørn og så at skyde den. Den der først får øje på bjørnen har fanget den og får skindet. Alle kan derfor fange en bjørn. Kun fuldtidsfangeren må skyde bjørnen. Den der først får en kugle i bjørnen får den største part af kødet. Hundeslæden er det vigtigste transportmiddel på fangstrejserne. Der er omkring 12 hunde foran hver slæde, der kan laste op til et par hundrede kilo. Gennemsnitsfarten på en almindelig slæderejse er 3 - 5 kilometer i timen, men tempoet er meget afhængig af sneens dybde og temperatur.

Hundene er hårdføre og barske.

Hvis temperaturen kommer meget over minus 20 begynder hundene at få det for varmt. Hver gang slæderne holder stille kaster de si rundt i sneen for at blive afkølet.
Der er mange historier om at hundene er farlige for mennesker - det er en overdrivelse.
Hundene er små personligheder - lige som alle andre hunde - og på en længere rejse lære man efterhånden hvilke hunde man skal lade være i fred.