Min første buk

Min første buk

Den stolte jæger med sin første buk.

Min første buk.

Klokken er 12 om aftenen og jeg kan ikke falde i søvn. I morgen går bukkejagten ind og jeg ved at jeg skal op om 4 timer. Men jeg kan ikke sove af bare spænding, for jeg skal skyde min første buk. Efter at være stået op kl. 05.00, da jeg ikke kunne slæbe min ud af sengen tidligere, er jeg nu på jagtreviret, sidder i stigen og ser naturen vågne. Morgendisen dækker det meste, så det har ikke gjort noget at jeg er kommet sent af sted. Sigtbarheden er kun 100 m. Solen står langsomt op og disen
letter efterhånden som morgenen gryr. Ude på marken går fasanhanen med sit harem af høner og fouragerer. Ved siden af dem har haren lagt sig på ryggen og nyder de første morgenstråler. Fuglene starter sin morgensang og jeg kan ikke andet, end at nyde hele dette skønne sceneri. Jeg sidder helt i mine egne tanker, da jeg aner noget bevæge sig til venstre for mig. Langsomt bevæger jeg hovedet for at se hvad det er.
Der står han - 10 m fra mig og roder i græsset i kanten af marken. Jeg kan mærke mit hjerte hamre. Jeg tør næsten ikke trække vejret, af frygt for han skal høre mig. Han har tilsyneladende ikke spottet mig og går langsomt ud på marken foran mig. Hjertet hamrer endnu vildere, men jeg er tålmodig. Det kan jo være en større buk stadig venter inde i skoven. Han begynder at bevæge sig væk fra mig og langsomt tager jeg
riflen op til skulderen. Åh nej, nu er han på vej om bag den store bunke grene. Det synes at vare en evighed før jeg ser ham igen, men det har nok kun varet en halv snes minutter. Han er nu ude på omkring 70 m og har begyndt sin gang ind mod skoven.

Skuddet.

Hjertet har heldigvis fundet en normal rytme nu, efter den tålmodige venten. Jeg tager sigte og venter i håbet om at han stopper og græsser lidt. Et par meter før skoven sker det. Jeg kan ikke tro det og holder vejret for at få styr på sigtet.
Aftrækkeren klemmes hårdere og hårdere. Skuddet går og jeg repeterer så hurtigt jeg kan. Han går hurtigt ned i græsset, spjætter lidt med benene og ligger helt stille. Jeg holder sigtet et par minutter og kan ikke lade være med at føle mig lidt stolt.
Stigen knirker da jeg kravler ned. Jeg holder riflen mod skulderen mens jeg går de nu 60 meter hen til skudstedet. Hjertet har fået en lidt hurtigere rytme nu. Da jeg nærmer mig kan jeg se indgangshullet. Det sidder perfekt på bladet. Jeg prikker til ham med piben men får ingen reaktion. Meget lettet over det gode skud og at han gik ned med det samme tager jeg min hat af i forsøg på, at vise ham den respekt han har fortjent. Bukken blev nedlagt på Sydsjælland ved Mogenstrup d. 16/5 kl. 07.30 Med venlig hilsen Michael Knuth.