New Zealand

New Zealand

Jacob Kamman med gemsen fra Butler Junction hut i bjergene ved Whataroa. (Syd-øen).

Stenskred.

Efter spændende (læs: halvfarlig) helikopter tur op ad Whataroa floden ankom vi til en lille bitte meget primitiv jagt hytte.
Terrænet består af dybe kløfter med tæt skovbevoksning og adskillelige ”slips” ned ad bjergsiderne. Et slip er en udtørret flod der er opstået ved regnskyl og smeltevands floder. I realiteten er det store sten/mudderskred som stadig er aktive og lige netop ikke kunne skride mere ved sidste regnskyl! Det vil sige, at hvis man træder på en ”forkert” sten starter man et ret voldsomt skred.....

Sneklædte bjerge.

Min far og jeg delte os op med hver vores guide, og jeg skulle guides af en fyr ved navn Rex! Følgende historie er fra vores anden jagtdag.
Rex mener vi skal kravle op ad bjerget for at nå Gunn Ridge på toppen. Det var en hård tur, igennem skov og krat som foregik i spænding, da vi alle steder kunne se frisk fod og fald fra gemser. Vi er på jagt i sommerperioden, så alle gemserne var nede under trægrænsen. Efter fire timers hård opstigning nåede vi endelig op på toppen af hvad der minder om verdens tinde! Der var en pragtfuld udsigt og solen skinnede på de sneklædte bjerge...

New Zealand
© huntersmagazine.com
2007

Landskabet nede i dalen.

Buk og nanny.

Foran os gik der en meget stejl kløft, men på den modsatte bjergside så vi straks en ung gemsebuk gå og hygge sig i solen. Den var dog lidt for ung, så vi kiggede noget mere intenst efter... Og efter blot et par minutter kom der en gammel ”nanny” ud i det åbne. En ”nanny” er en gemsehun og de kan få endnu højere, men ikke så krumme horn, som bukkene...
Da den kom alene og uden et kid begyndte jeg at gøre mig klar og kunne svagt høre Rex hviske et eller andet. Jeg viskede tilbage og pludselig stivnede nannyen.... Den stod og stirrede intenst over mod os, på trods af at der var ca. 300 m. imellem os!

Tyve dyr.

Jeg turde derfor ikke at bevæge mig for meget, men fik endelig vendt mig lidt, så jeg kunne kigge bagud mod Rex. Der sad min guide og gloede i kikkerten med fingrene i ørene!!!! Han var åbenbart sikker på at jeg ville skyde... Jeg fik dog kontakt og vi diskuterede lidt om afstanden og blev enige om ca. 260 m! Riflen er indskudt til 200 meter, så jeg sigtede lige på ryglinien og slap skuddet.... Dyret væltede i braget og pludselig rejste der ca. 20 dyr lige omkring der hvor gemsen var forsvundet!!!! (Så tæt er underskoven!)

New Zealand
© huntersmagazine.com
2007

Lokal transport.

Shoot.

Jeg spurgte Rex om der var nogle større dyr end de to jeg havde skudt (Fik en go’ buk dagen før!) Han vrøvlede noget uforstående om tossede danskere og messede ellers bare: ”Shoot shoot SHOOOT”.... Der var dog ikke nogen dyr der var større og så mente jeg vi lige skulle have styr på det første dyr før vi lavede mere ballade!
Efter et par minutter begyndte vi at kravle ned igennem slugten, og jeg blev sat af på halvvejen sål jeg kunne skyde hvis gemsen ville springe...
Da Rex nærmede sig en busk sprang gemsen mod ham!!! Den var lammet i bagbenene af en for høj kugle (Vi overvurderede afstanden). Rex fik den lige i brystet og væltede bagover ned af bjergsiden...

Angreb.

Efter en længere tumletur landede han på ryggen op af et træ med gemsen ovenpå sig! Den sparkede med forbenene, og prøvede at hugge ham med de meget spidse horn!!! Efter meget banden og svovlen og en kommando om at skyde(!) fik han hængt de krumme horn op på en gren så hovedet i det mindste var pacificeret.
Da finder han så ud af, at hans kniv ligger i bunden af hans rygsæk, som både han og gemsen ligger på!!! Efter megen mas og bøvl får han endelig stukket det stakkels dyr. Senere – efter uendelig mange dybe vejrtrækninger og forsigtige klap på Rex’s ømme skuldre, fik vi endelig tid til at tage billeder, og grine af den meget overraskende slutning på en yderst intens jagt.