New Zealand

New Zealand

Følg med i Kim Peschardts medrivende beretninger om en overvældende og intens jagtrejse til New Zealand. Her følger første afsnit.

En herlig morgen.

Pludselig fanger jeg en bevægelse ud af øjenkrogen. Fokuserer. Jo, den er god nok, det er en bevægelse. Krondyr. Kommer nu frem i et hul mellem buskadset. Hind. ”Hvor”, hvisker de andre. ” På den anden side af floden , ovenover klippefremspringet midt på bjergsiden”. Uden at slippe hende med blikket rækker jeg bagud og hæver langsomt..... kaffekruset, hilser ærbødigt på hende og ønsker hende et langt og godt liv. Knud og jeg er på farmen Spray Point Station en times kørsel fra Blenheim ad snoede grusveje, dybt inde i Marlborough bjergene på Syd Øen af New Zealand. Klokken er lidt over 6, det er småkoldt men solen er ved at bade flere og flere bjergsider i gyldne og rosa farver. Vi sidder på verandaen af en gennemført lækker gæstehytte og spiser morgenmad. Steaks and eggs og med rigtigt bestik ! Efter at have sovet på madrasser i rene senge og skuret flere dagslag sved og støv af i udendørs brusebad med vidunderligt varmt vand. Forbløffende som man pludselig lærer at sætte pris på hverdagens små goder, når man er på vildmarkstur!

New Zealand
© huntersmagazine.com
2010, Kim Peschardt

Knud og Lloyd med ungt kød til fryseren.

South Pacific Wild Goat.

Spray Point Station er en 2000 hektar stor farm bestående af to floder og alle omgivende bjerge og dale så langt man kan se. Her lever ægteparret Jenny og Roland af at lade et par tusind får gå og gnave i de sparsomme og stride græsser i bjergenes vilde natur. I uønsket konkurrence med kronvildt og især en stor bestand af vildgeder. Gederne kaldes i jagt- og turistbrochurer for South Pacific Wild Goat – vi kender dem bedre som almindelige landgeder. De er tamrace, der blev indført til øen i Kaptajn Cook’s tid som proviant, stak af og forvildede sig – og har gennem et par hundrede år spredt sig over hele den nordlige del af Syd Øen med voldsom kraft. Anses bestemt som altfortærende skadedyr og bekæmpes indædt af såvel farmere som statens Naturforvaltning. Ungt gedekød er en fortrinlig spise og en del går osse til fodring af de mange fårehunde , der er på enhver farm. Roland afskyder i gennemsnit 1000 geder på sit areal om året - og staten laver årligt en flerdags commandoraid hvor der bekæmpes (skydes med riffel fra helikopter) yderligere omkring 500. På trods af disse voldsomme tal, formåes bestanden blot at blive holdt i ave – så ingen tvivl om at vi befinder os lige i hjertet af gedejagtens Mekka. Vi er friske, veludhvilede, affodrede - og synet af kronhinden lover godt for dagen. Vanddunke og godt med patroner er pakket i day-pack’en og vi er bare klar!

New Zealand
© huntersmagazine.com
2010, Kim Peschardt

Knud og Lloyd på toppen.

Ild i røret!

Kører ad et jordspor om til det fjerneste hjørne af Spray Point, hvor Roland og hans far Lloyd de seneste uger har set adskillige enkeltdyr, par og småflokke. Et par timer vandrer vi opad og mere opad i bunden af en tæt bevokset kløft. Gør flittigt brug af den rislende bæk, der er lige til at drikke af. Ser masser af frisk jordskrab fra vildsvin, men ingen dyr. Da vi når op over trægrænsen åbenbarer der sig en fantastisk udsigt foran os. Tre store bjergskråninger – en til begge sider og en lige foran. Og vi står usete lige i midten. Kikkerter og range-findere frem. Og her er geder – mange geder ! Græssende i små grupper indenfor 600 meter på alle tre bjergsider. Knud og jeg skiftedes til at skyde først og nu er det Knud’s tur. Han udser sig en flot kulsort buk med godt udlæg og smukt svungne horn. Vildgeder er nøjagtigt lige så vilde som alle andre vilde dyr, lige så skarptsynede, årvågne og let på tå ved mindste ”unormalhed”. Så nu skal der klatres, sniges, albuekravles og forceres kløfter, for at komme ind på rimeligt hold, i god vind og helst ovenfra. Sved og adrenalin i lige mængder ! Vi andre har spredt os og forsigtigt nærmet os andre dyr, fundet godt fast anlæg henover klippeblokke og afventer Knud’s jagt. Da skuddet runger går der virvar i bjergsiderne. Gederne springer ud til siderne og opad – bare væk ! Flere skud falder, dyr falder, der repeteres og skydes. Nyt magasin i, i en fart. Enkelte modige dyr føler sig sikre ude på omkring 300 m, stopper op og sikrer sig at vi ikke er fulgte efter. Dårlig ide.....
Vi jagede på Spray Point i tre skønne solklare dage – og skød 24 vildgeder!

Læs anden del af beretningen.