Nye tider

De danske jægere kan nu høste frugterne af årtiers målrettede indsats for at forbedre den danske jagt.

De sejrende parter.
Der er to vindere i de kommende jagttider som netop er blevet offentliggjort af Vildtforvaltningsrådet.
Den ene vinder er den danske natur. Vildtet. Fordi der er bæredygtighed og fremgang over så bred en front, at jagttiderne kan udvides på nøglearter som harer og agerhøns.
Det skyldes at jægernes arbejde med at forbedre levestederne for vildtet virker, og at den jagt der udøves ikke er en trussel for bestandene.
Det kan man måske hævde, at det har os der går på jagt jo vidst i lang tid, men det nye er, at dette faktum nu er blevet så videnskabeligt underbygget, at også de organisationer i Vildtforvaltningsrådet der er i mod øgede jagttider har måtte bøje sig.
Det leder os frem til den anden vinder i dette felt, og det er Claus Lind Christensen, formanden for Danmarks Jægerforbund, som har kæmpet jagtens sag i de langstrakte og til tider meget ophedede forhandlinger i Vildtforvaltningsrådet.
Der skal ikke herske tvivl om, at Claus Lind Christensen har bygget videre på de positive tiltag der har været sat i værk før – også længe før – han blev formand for Danmarks Jægerforbund, men det er nu nuværende formand der sammen med formanden for Dansk Ornitologisk Forening fik fasthamret princippet om, at jagttiderne skal tilrettelægges på klippefast grund af biologiske fakta.
Det fik sat en stopper for tidligere tiders uskønne morads af studehandler mellem de forskellige interessenter i Vildtforvaltningsrådet, hvor man jævnligt havde mistanke om, at jagttiderne indgik i mere eller mindre håbløse byttehandler hen over forhandlingsbordet.

Jagttider og fasanforliget.
Hvis man løfter blikket en smule fra dagens pressemeddelelse fra Vildtforvaltningsrådet og fra den digre forhandlingsrapport som Danmarks Jægerforbund har ladet offentliggørelsen ledsage med, så tegner der sig et billede af en gedigen og vedvarende forbedring af forholdene for den danske jagt.
Fasanforliget tidligere på året gav os øgede muligheder for at udsætte fasaner. Og selvom disse nye og bedre muligheder blev ledsaget af en indskrænkning af mulighederne for at udsætte agerhøns og med et generelt krav om, at alle udsætninger skal registreres, så bliver resultatet mere jagt. Og mere konkret viden, som nye justeringer af jagttiderne kan bygges på.
Og det er Claus Lind Christensens fortjeneste – sammen med den nye formand for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen - at der på denne måde er opstået et helt nyt forvaltningsklima, hvor Vildtforvaltningsrådet er blevet et seriøst politisk forvaltningsforum, hvor fagligheden er den afgørende faktor.

Årets bedste nyhed.
Derfor er indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om de kommende jagttider årets suverænt bedste jagtnyhed. Måske årtiets bedste jagtnyhed:
For her udkrystalliseres de nye vinde der mildt vejrer om den danske jagt. Fordi vildtet har fået det bedre. Det er grunden til, at der nu er biologisk belæg for at udvide jagttiden på ti danske vildtarter. Det er altså i runde tal 20 procent af de jagtbare arter som får længere eller bedre jagttider.
Vildtforvaltningsrådet har fået det bedre, og er atter blevet en driftssikker smeltedigel for de gode naturpolitiske kræfter, der vil naturen og naturbrugerne det bedste.
Og jagten har fået det bedre. Både sådan at forstå at vi har fået mere jagt (eller får det når de nye jagttider træder i kraft) og vi har i Claus Lind Christensen en formand for Danmarks Jægerforbund, som kan holde til den til tider hårde kost han har været udsat for fra mange forskellige kritikkere. Han har modstanden til trods med sikker hånd ført den danske jagt frem til den fremragende status den har i dag, hvor jagten indgår som et ligeværdigt og anerkendt redskab i forvaltningen af det danske vildt og den danske natur.

Der er malurt i bægeret – også denne gang. Men det skyldes ikke dårlige egenskaber ved forhandlingsbordet, men derimod biologiske veldokumenterede fakta, som enhver anstændig jæger naturligvis bøjer sig for.
For den moderne jagt SKAL være bæredygtig. Ellers har vi intet lært af fortiden.
Og så længe en reduktion eller en udvidelse af jagttiden bygger på al den tilgængelige viden der findes, så lever jeg lykkeligt med ændringerne. For jeg ved, at de er bæredygtige, eller nødvendige for at en art atter kan opnå en bæredygtig forvaltningsstatus.

Derfor ser jeg fremtiden for den danske jagt lykkeligt i møde, fordi vi nu har fået indført bæredygtighed som den væsentligste forudsætning for forvaltningen af de jagtbare arter. Det giver nemlig maksimal modstandsdygtighed over for de elementer i samfundet som er modstandere af jagt. 
Og det giver styrke ved forhandlingsbordet, som nu i højere grad er et forvaltningsbord, hvor det ikke er de enkelte organisationers egoer der er i centrum, men hvor hensynet til naturen får højeste prioritet.

Det skal alle parter i Vildtforvaltningsrådet have stor tak og respekt for.

googlemap: