Oribi

Oribi

Hovedmonteret oribi på 13 1/16 SCI-points, begge horn er 4 10/16 tommer lange. Dette trofæ er nedlagt i det nordlige Zimbabwe.

ZOOLOGI.

Oribi Ourebia ourebia.
Denne lille lysebrune antilope er meget langhalset og regnes for den største af de små antiloper. Hannen er tydelig mindre end hunnen og bærer smukke let fremadbøjede horn med ringe på den nederste tredjedel af hornet.
Karakteristisk for arten er den korte hale som oftest pisker frem og tilbage når dyrene er uforstyrrede.

BIOLOGI.

Et tydeligt kendetegn for denne art, er en sort plet lige under øjet, som er et færtorgan der anvendes i dyrenes markering af territorier.
Hannen udstøder et højt fløjt når den forstyrres, og kan indimellem udføre spring med samtidig afsæt på alle fire ben.
Pelsen er relativ langhåret og føles meget blød.
Farven variere fra lys sandfarvet til brunlig.
Hornene er korte, lige og slutter i en tynd spids.
Hundyrene ligner hannen og kan have samme størrelse eller endda være større.
Hunnerne har ikke horn.

Jagt.

Jagt på oribi kan være meget svær.
Når man pursher i det høje græs, vil man indimellem forstyrre dyrene, og de vil springe gennem græsset i høje spring, oftest med hannen bagerst. Efter nogle lange spring vil de ofte stå et øjeblik og sikre.
For det meste får man først øje på den lille lynhurtige antilope når den i vilde spring igennem forsvinder gennem græsset.
Når dyrene hviler siddende i det høje græs, er de utrolig svære at se, fordi farverne falder fuldstændigt sammen med det visne græs i den sydafrikanske vinter.

Oribi
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Kortet viser udbredelsen af oribi.

Skudchancer.

Chancerne for skud opstår pludseligt, når man kommer kørende gennem det høje græs.
For en almindelig riffelskytte er skudchancerne minimale, når dyrene springer gennem det høje græs, men chancen opstår tit, når dyrene - ligesom vi kender fra råvildt - stopper op et øjeblik for at sikrer.
I disse situationer er det selvsagt vigtigt at man er i stand til afgive et præcist skud meget hurtigt.
Dyrene står ikke og venter på den vægelsindede skytte.

Udbredelse.

Der findes to underarter, common oribi og haggard oribi.
Haggard oribi forekommer kun ved østkysten i Tanzania og må regnes for at være yderst sjælden.
Drægtighedstiden er ca. 210 dage, og fødslerne finder sted fordelt på det meste af året.
Oribi foretrækker åbne områder gerne med græs i forskellig højde, der udgør et meget fint skjul og et
godt spisekammer.