Prøv patronen

Prøv patronen

Test af haglpatroner giver viden og indsigt – i længden sikkert også bedre skudstatistik og færre anskydninger.

Langhåret teori.

Der er skrevet tykke bøger om emnet, både på dansk og på mange andre sprog. Allerede for 100 år siden begyndte jægerne at interessere sig for hvordan haglpatronen virker, for skudbilleder, anslagsenergi og for hvor mange hagl et stykke flyvende vildt skal rammes med for at være dødskudt.
Der er i de forløbne 100 år udviklet mange teorier og formler, som hver især er med til at stykke et brugbart sæt værktøj sammen, som kan anvendes når man skal finde ud af, om en given patron fungerer ordentligt i ens eget gevær.
En del af teorien bevæger sig op i det højere matematiske skoleridt, og har næppe interesse for den almindelige jæger. Men i praksis kan teorierne omskrives til anvendelige og relativt simple tests, som vil give den enkelte skytte bedre viden om den givne patrons funktionalitet, og gøre jægeren i stand til at vælge de patroner som egner sig bedst til de våben der anvendes til jagt.
I det følgende viderebringer vi den testmetode som Skov- og Naturstyrelsen anbefaler.
Senere følger en række teoretiske baggrundsinformationer som sætter testen i perspektiv.

Skudbilledet.

Denne test fokuserer på hvordan patron/gevær i samarbejde fordeler haglene. Det siger sig selv, at den ideelle patron har et jævnt og ensartet skudbillede hvor der ikke er huller i haglsværmen.
Der findes flere forskellige analysemetoder, men den her valgte er relativ enkel at gennemføre og bygger på de to amerikanere Oberfell og Thompsons studier af haglpatroner.

35 meter

Prøveskydningen bør ske på 35 meters afstand, selvom den anbefalede maksimale skudafstand til f.eks. fasaner er 30 meter, fordi alle de grundlæggende teoretiske beregninger bygger på prøveskydninger på netop denne afstand. Og hvis et våben sætter et godt skudbillede på 35 meter er skuddet også godt på 30 meter, endvidere er løbene på dobbeltløbede haglgeværer indskudt til at have sammenfaldende træfpunkt på 35 meter.
Efterfølgende, når man har fundet frem til de bedste patroner, kan man kontrollere skudbilledet på kortere hold, det giver en god fornemmelse af hvad man kan forvente når man f.eks. beskyder et stykke råvildt på 10 meter.
Bemærk at skudbilledet sandsynligvis vil være forskelligt fra et patronmærke til et andet – og med forskellig haglstørrelse, haglmateriale og ladningsvægt. Ligesom skudbilledet vil variere fra det ene våben til det andet, selv to identiske våben skyder sandsynligvis forskelligt med den samme patron.

Man tager

Papir i stykker af ca. 120x120 cm, tuschpen, træliste med to huller med 37,5 centimeters afstand, en tom CD-holder (cirklen i den måler nemlig 12 cm i diameter) og eventuelt en CD skive til at tegne cirkler med, CDen måler jo 12 centimeter.
Så laver man en ramme hvor papirstykkerne kan fastgøres med en hæftepistol, som man altså også har brug for. Dernæst skal man have et passende sted at foretage skydningen, en stribe patroner som man ønsker at teste, sit gevær og målebånd eller tommestok til udmåling af skudafstanden på de 35 meter.

Prøveskydningen

Når papiret – skiven – er på plads, kan selve prøveskydningen begynde. Der sættes kun et skud i hver skive, så man kommer til at gå frem og tilbage temmelig mange gange – så er dagens motion også sikret
Der skydes mindst 2 og helst 5 skud med hvert løb med de patroner som er udset til at blive testet.
Hver patron resulterer altså i 4 – 10 skiver med hver sit skudbillede.
Resten af arbejdet foregår hjemme på gulvet, i klubhuset eller hvor der ellers er plads til rolig analyse.

Haglsværmen

Find haglsværmens centrum ved at se hvor på skiven tætheden af hagl er størst.
Brug så trælisten som en passer, ved at placere det ene hul i haglsværmens centrum og med en tuschpen i det andet hul tegnes en stor cirkel, som får en diameter på 75 centimeter.
Derpå tælles antallet af hagl inden i cirklen.

Haglenes dækningsgrad

Nu skal haglenes dækningsgrad beregnes, og det sker ved at tælle hvor mange hagl der er inden for 75-cm cirklen, og sammenligne dette tal med hvor mange hagl der egentlig er i den pågældende patron.
Det er altså nødvendigt at skære en patron i stykker for at tælle hvor mange hagl den indeholder. Ved samme lejlighed kan man se om producentens opgivelse af haglantallet passer med virkeligheden og samtidig studere haglenes struktur, ensartethed, facon og haglskålens kvalitet.
Dækningsprocenten udregnes ved at dividere antallet af hagl inden for cirklen med patronens totale haglantal.
Eksempel fra billedet: Der er 167 hagl i cirklen og 260 i patronen, det vil sige 167 divideret med 260. Det giver 0,64 med andre ord en dækningsprocent på 64.

Prøv Patronen
© huntersmagazine.com
2003, Steen Andersen

CD-skiven er 12 centimeter i diameter.

Dækningsprocenterne

Dækningsprocenterne afhænger af geværets boring:
Cylinder = 40%
Forbedret cylinder = 50%
Kvart = 55%
Halv = 60 %
Trekvart = 65%
Fuld = 70%
Det viser sig at være ganske almindeligt, at nogle patroner sætter færre eller flere hagl i skiven end, hvad der svarer til løbets påtrykte boring. Det er vigtigt at kende geværets aktuelle trangboring, da det f.eks. vil være uheldigt at anvende en patron der spreder meget til edderfuglejagt.

Haglenes fordeling

Tilbage er nu blot at undersøge hvor jævnt haglene er fordelt inden for 75-cm cirklen. Her benyttes CD-holderen, der har en cirkulær struktur på netop 12 centimeter – Man kan jo også anvende andet med denne diameter, men de fleste har nok en CD-holder inden for rækkevidde…
Ved at føre 12-cm skiven rundt inde i den store cirkel undersøges det, hvor mange steder hagldækningen er så dårlig, at der ikke er et eneste hagl inden for 12-cm cirklen.
Hvert af disse områder tegnes op – CDen kan eksempelvis anvendes… Se billedet ovenfor.

Prøv patronen
© huntersmagazine.com
2003, Steen Andersen

Skema til bedømmelse af patronernes anvendelighed til jagt. Oberfell og Thompson.

Brugbar eller ej

Oberfell og Thompson har opstillet et skema hvor det herefter er muligt at finde frem til om patronen er brugbar til jagt eller ej.
På den lodrette akse finder man det antal 12-cm cirkler der blev fundet i skudbilledet, og bevæger sig mod højre til man krydser det fundne antal hagl i 75-cm skiven. Der hvor de to linier skærer hinanden finder man patronens karakter i det undersøgte gevær.
Kun patroner med karakteren MIDDEL eller derover bør anvendes til jagt!
Den her testede patron i dette gevær når kun en karakter på JÆVN og kan derfor ikke anbefales til jagt i dette våben.

Beregnet gennemsnit

Som tidligere beskrevet anbefales det at der skydes mindst 2 og helst 5 skud med hver patron i hvert løb.
Der skal fra disse 2 – 5 skiver pr. løb udregnes et gennemsnit, således at det er de gennemsnitlige værdier der arbejdes med i karakterskemaet. Den statistiske fejlmargen reduceres på denne måde.

Kilde

Gode råd om prøveskydning af haglpatroner udgivet i 2. udgave af Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen i 1999.