Professionel jæger

Professionel jæger

Dennis Nyakane har været professionel jæger i lidt over et år, men han har været professionelt på jagt i mere end fem år.

Erfaring og viden.

Det kræver viden og indsigt at gå på jagt – uanset hvor det forgår. Danske jægere ved nok hvad det vil sige, for selvom man har fået jagttegn, så tager det år og mange fejlslagne vurderinger, før man med sikkerhed kan afgøre om en buk er stor nok til at blive nedlagt, eller om en mørk andesilhuet i skumringen er en jagtbar and. Når uerfarne jægere deltager på en dansk jagt har de brug for råd og vejledning.

PH.

Sådan er det også når udlændinge skal prøve kræfter med den afrikanske jagt. Og derfor har man brug for en professionel jæger ved sin side. PHeren, som de ofte kaldes, kender nemlig sit vildt, de lokale traditioner, den etik der følger med jagten det pågældende sted og sidst men ikke mindst, så kan den professionelle jæger vurderer vildtet og de farer man eventuelt svæver i som gæstende jæger.

PH
© huntersmagazine.com
2006, Steen Andersen

På fod. En af jægerens vigtigste egenskaber er at kunne læse naturen, og at kunne samarbejde med trackerne. De lokale PHere har i mange tilfælde selv en årrække bag sig som trackere.

Det sydlige Afrika.

Jagtindustrien er stor og veludviklet i det sydligste Afrika, i Zimbabwe, Namibia og Sydafrika. Disse tre lande er historisk forbundne, og har et langt stykke af vejen været til gensidig inspiration for hinanden i løbet af de sidste 50 år, hvor den kommercielle jagt for alvor er steget i intensitet og omsætning. Men der er stor forskel på hvor lang tid det tager at blive professionel jæger i de tre lande, og dermed også på hvor grundig en uddannelse jægerne gennemfører før de står klienter første gang.

PH
© huntersmagazine.com
2006, Steen Andersen

Både før og efter jagten er der en del papirarbejde. Derfor skal de professionelle jægere også have en rimelig tilgang til den boglige side af erhvervslivet.

Før...

I gamle dage var stort set alle professionelle jægere hvide. Indvandrere der ernærede sig ved at guideisær meget velhavende jagtturister på ofte månedlange safarier. På den tid havde disse tilrejsende professionelle – som også en periode konsekvent blev omtalt som white huntere – brug for den lokale ekspertise i forhold til vildtet og den mangeartede afrikanske natur. En specialviden som kun den lokale befolkning kunne forsyne dem med, og dermed opstod den klassiske jagtføring, med en professionel jæger som leder og en eller to trackere til at tolke naturen og ikke mindst de dusinvis af forskellige arters spor som man skal forholde sig til under en jagt syd for Ækvator.

..og nu.

I takt med at stadig flere trackere læser videre, så at sige, bliver denne lagdelte struktur langsomtudvisket, og man kan derfor opleve at trackere og PHere har den samme viden og derfor hurtigere løser de opgaver de støder på under jagten.

PH
© huntersmagazine.com
2006, Steen Andersen

Stadig flere professionelle jægere lever som freelancere. De fleste med egen safaribil og et pænt lille arsenal af våben som teknisk opbakning. Det stiller krav til yderligere en række færdigheder. Bilen skal nemlig vedligeholdes og serviceres – det foregår ofte ude i bushen mellem jagterne. Her er Thulani Dube i gang med at rense de seks tændrør på den gamle og driftssikre LandCruiser.

Uddannelsen.

I Sydafrika tager det næppe meget mere end en måneds undervisning og et par kurser i førstehjælp og chaufførtjeneste at blive professionel jæger. Erfaringerne må man så indsamle efterhånden som man får opgaverne som freelancer, eller en ansættelse i et større foretagende. Man skal lede et lille fastlagt antal klienter årligt for at opretholde sin licens.

Zimbabwe og Namibia.

I Zimbabwe tager det tre til fire år før man er uddannet og godkendt af den lokale jagtorganisation, mens der i Namibia sker en gradvis opgradering af hvor store vildtarter man må guide jagten på, efterhånden som man udbygger sin uddannelse over et par år eller et længere forløb.