Reddet

Karl Steffens

 

Karl Steffens kan stadig se, skønt han fik et skud hagl lige i ansigtet.

Ren besked.
HuntersMagazine er jo et uafhængigt journalistisk jagtmagasin, som sædvanligvis forholder sig kritisk til jagtens forskellige aktører. Ikke for at være på tværs, men for at kunne vare tage vare på vores eneste og vigtigste funktion, som er at give vores læsere den skinbarlige sandhed, om alt hvad der rør sig inden for jagtens mangefacetterede verden.
Derfor lader vi sædvanligvis aldrig en kommerciel jagtaktør komme uimodsagt til orde på disse sider. Men en gang imellem støder man åbenbart på historier, som er så klokkeklare, informative, og måske ligefrem opbyggelige, at det ikke tjener noget formål, at være journalistiks Rasmus-Modsat.
Karl Steffens er fra Thisted, og her får I hans historie, om en tysk fasanjagt der kunne have kostet ham synet.

Briller.
Jeg var den 19. november 2011 inviteret på småvildtjagt i og omkring den Nordtyske by Gräpel. Spændingen og forventningen var stor, idet der altid plejer at være masser af vildt i området. Vejret var dog meget imod os, da tågen hang tungt over området. På parolen var sikkerheden derfor blevet indskærpet, således at alle lave skud var forbudt – alligevel var det ved at ende fatalt for mig.
Jeg blev sat på post ved en bro over en kanal med et gelænder som eneste dækning. Efter en lidt tøvende start, kom der godt gang i såten, en del fasanhøner (som var fredet) kom flyvende forbi. Tågen var så tæt, at jeg ikke kunne se hverken jægere eller klappere. Et stødt rådyr kom tæt forbi uden at ænse mig.
Pludselig kommer en masse fasaner på vingerne, og skuddene falder tæt. Med ét, mærker jeg hagl slå mod min jakke, mit ansigt og mod mine Wiley X sikkerhedsbriller. Heldigvis havde jeg erhvervet mig mine sikkerhedsbriller tidligere på efteråret. Om brillerne reddede mit syn, er jeg ikke klar over og heldigvis behøver jeg ikke at tænke på det!
For mig reddede de mit syn, og jeg tager ALDRIG på  jagt eller på flugtskydningsbanen uden dem.