Ro på bagsmækken

Demokrati.
I ethvert sandt demokrati har alle indflydelse. Alle der vil, kan gøre sin stemme gældende, og vil man det rigtig inderligt, kan man kæmpe sig hele vejen til tops. Indflydelse er den enkeltes ret, og hvis man argumenterer for sine synspunkter og afprøver dem i den politiske proces, der et langt stykke ad vejen fortsat foregår ved håndsoprækkelse eller ved egentlige urafstemninger, så vil de gode argumenter og den ægte logik sejre.

I Danmark har vi demokrati. Vi kan gøre vores holdninger, synspunkter, tendenser og drømme gældende i de demokratiske fora hvor den slags brydes, og det er flertallet der afgør, hvilke argumenter og forslag der skal rettes ind efter.
Sådan er det i det politiske system og sådan er det også i landets mange foreninger.
Også i Danmarks Jægerforbund.

Der er mange som i tidens løb har påstået, at især valget til formand for Danmarks Jægerforbund – som afgøres af repræsentantskabet – ikke er synderligt demokratisk, fordi der ikke er tale om et direkte valg.
Men repræsentantskabet er valgt på demokratisk vis, og derfor er deres beslutninger også demokratiske – det minder om arbejdet i det danske Folketing, hvor det er vælgernes repræsentanter der træffer de endelige beslutninger.
Af disse grunde betragter jeg valget af formand til Danmarks Jægerforbund for at være demokratisk – og en videre diskussion af dette emne vil derfor udelukkende være af filosofisk karakter.

Til sommer er formanden på valg. Til juni har Claus Lind Christensen været den politiske topfigur i landets største jagtorganisation, som repræsenterer cirka halvdelen af landets jægere, og i år genvælges han uden afstemning. Der er nemlig ikke nogen som vil udfordre den kurs, de argumenter og den logik som Claus Lind Christensen har præsenteret i løbet af sine første tre et halvt år som formand for Danmarks Jægerforbund.
Det er en kanonisering af de sjældne i dansk jagt, og derfor så tilpas bemærkelsesværdig at det giver anledning til en række følgeslutninger.

Når der nu ikke er nogen som ønsker at udfordre Claus Lind Christensens linje og jagtpolitik, så må det enten skyldes, at de der måtte være utilfredse med den linje der føres for øjeblikket, ikke har kunnet finde opbakning til deres kritiske synspunkter. Eller det må skyldes, at der ikke er nogen som er utilfredse med den udstukne kurs. Men det er ikke synderligt sandsynligt, for følger man blot en smule med på de sociale medier, så fremkommer der her stor utilfredshed med ledelsen, stilen og linjen i Danmarks Jægerforbund.
Derfor var det ventet, at der ville være blodtørstige, trodsige og kamplystne modkandidater til det forestående formandsvalg.
Men da slaget først skulle til at begynde forstummede kamphanerne.

Alle de der har kritiseret ledelsen sønder og sammen, havde ikke det afgørende mod, den nødvendige styrke eller tilstrækkelig fast vilje til at gå så langt som til blot at melde sig som modkandidat. Det havde ellers været omkostningsfrit og havde i det mindste givet modkandidaten eller modkandidaterne lejlighed til at fremføre deres synspunkter i en meget stor forsamling i hele perioden frem til selve afstemning i juni.
Men da valpladsen lå åben og formanden var klar til at tage mod den demokratisk bestemte udfordring udeblev modstanderne.

Der er med andre ord ingen – ingen – som er så utilfredse med ledelsen i Danmarks Jægerforbund at de kan samle sig om en enkelt slagkraftig modkandidat. Og der er heller ingen af de mange danske jægere, som er kritiske overfor Danmarks Jægerforbund, og som har valgt ikke at være medlem af organisationen, som ønskede at ændre ledelsesstilen, forhandlingsviljen og resultatskabelsen i Danmarks Jægerforbund i en sådan grad, at de meldte sig ind for at stille op.

Hvis Claus Lind Christensen fortsætter de næste fire år i samme stil og på samme linje som han har klaret sin første embedsperiode så må enhver kritik af ledelsesstilen i Danmarks Jægerforbund og af de resultater som forbundets forhandlere opnår forstumme.
Den parlamentariske bus har lige forladt stoppestedet, og ingen var mødt frem for at tage turen med til den demokratiske endestation.
Derfor kan man ikke med nogen rimelig ret påberåbe sig retten til at køre med som blind passager med højrøstede kritiske forsøg på at afspore turen frem mod 2020 hvor der atter er formandsvalg i Danmarks Jægerforbund.

De danske jægere har med alt overskyggende flertal valgt at Claus Lind Christensen også skal repræsenterer dem de næste fire år.
Det må give en gevaldig ro på bagsmækken, for efter sådan et enstemmigt genvalg kan det kun være udemokratiske provokatører og fundamentalistiske ballademagere der ytre sig kritisk – sande demokrater havde stillet op og deltaget i kampen.