Rypejagt

Rypejagt

Island.

Der er cirka 10.000 jægere i Island, og denne weekend har mindst halvdelen af dem være på fjeldet. For at nyde jagten og for at skaffe sig forsyninger til den traditionelle islandske julemiddag, der som regel består af to ryper til hver voksne julegæst.
De senere år har bestanden af ryper været for nedadgående, og derfor var der også både angst og spænding blandt jægerne op til premieren, fordi der reelt var frygt for, at jagten helt ville blive aflyst i år.
Men i sidste øjeblik frigav den islandske miljøminister jagten i bare ni dage. Det er den korteste jagttid i mands minde, og den har måske aldrig været kortere.
Jagten fordeles i år således, at der her på premieren måtte jages tre dage, altså fredag, lørdag og søndag, og så vil der være jagt yderligere seks dage i de kommende måneder alle fordelt som to jagtdage i træk.
Tildelingen næste år, er der slet ingen som tør tænke på. Lokale jægere er af den opfattelse, at der nok ikke bliver rypejagt i 2012, så derfor skød de ekstra i år, så også julemiddagen næste år i det mindste er sikret.

Fjeldet.

Jagten foregår på fjeldsiderne. Og der er en tendens til, at de mest utilnærmelige steder også er dem, hvor der findes flest fugle. Som regel ser man fuglene på små 100 meters afstand, når de sidder der mellem snefaner, klipper og åbent græs, og stille stoler på deres kamuflage. I andre tilfælde opdager man dem, fordi man er kommet for tæt på, og de så begynder at løbe. Kun sjældent går de på vingerne, og derfor skydes langt de fleste også når de sidder på fjeldet. Det giver til gengæld gode sikre skud, og tilsyneladende ingen anskydninger. Somme tider går en lille flok dog på vingerne, når de første skud lyder, og så skydes der til lavtflyvende vildt.
Omgivelserne er betagende. Stærke. Storladne. Smukke. Og jagtformen stiller sine krav til udøverne. Det kræver kræfter at gå på fjeldet, mellem forræderiske klippeblokke der brækker en voksen mands ben, hvis han begår blot en enkelt fejl. Den sporadiske sne kan kun sjældent bære, så man synker til stadighed i til ankler og knæ, og hvert skridt i den dybe sne, suger kræfter af jægerne, som gik man hundrede på normalt underlag. Turen op og ned i terrænet er en kraftprøve i sig selv. Men helheden gør det alle anstrengelserne værd, og når man så kommer på skudhold af de betagende smukke fugle, så går alt op i en højere helhed.

Midt i november udkommer det danske magasin Big Game med en stor reportage fra den islandske rypejagt, og her på HuntersMagazine følger vi trop med flere detaljer og masser af billeder i de kommende uger – så, fortsættelse følger.