Sabelantilope

Sabelantilope

Af dyrlæge Anders Holm.

Sabelantilope, Hippotragus niger
Engelsk: Sable antelope
Fransk: Hippotrague noir
Tysk: Rappenantilope
Swahili: Palahala, Mbarapi

ZOOLOGI.

Sabelantilopen findes i to forskellige arter.
Almindelig sabelantilope (Zimbabwe, Mocambique, Zambia, N.Ø. Sydafrika, Tanzania, Kenya)Giant sable eller Royal Sable (centrale og nordlige Angola).
Der beskrives endvidere east african variant, men den er ikke meget forskellig fra den almindelige type bortset fra, at hornene sædvanligvis er lidt mindre.

Sabel
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Giant sable skulle være blevet observeret i 1997 efter i mange år at være betragtet som udryddet. Denne variant kendes på mindre kropstørrelse, mindre udbredelse af hvide aftegninger i hovedet samt meget lange horn, verdensrekorden er 64 7/8\" og blev nedlagt af Grev de Yebes i 1949.

BIOLOGI.

De udvoksede dyr er sorte mens de yngre er brunlige i farven.
Begge køn bærer horn, dog er hannens horn længere og tykkere end køernes.
Drægtighedstiden er ca. 9 måneder, kalven fødes om sommeren (jan-marts) og vejer ca. 15 kg.
Nærmeste slægtning til sabelantilopen er roan, som dog tydeligt adskiller sig med de kortere horn og den vildtfarvede grundfarve og sort/hvide tegninger i hovedet som oryx.

Flokke.

Sabelantilopen foretrækker åbne skovområder samt sletter med højt græs.
Flokke kan tælle fra 10-30 dyr oftest anført af en gammel tyr.

Brunst.

Brunsten falder i maj-juni og i den periode forsøger tyren at holde på flokken af hundyr og ungdyr.
Imidlertid overtages ledelsen af flokken af en af de gamle køer.

Engang en truet art.

Sabelantilopen har været stærkt truet i store områder, men er nu takket været en målrettet indsats mod krybskytteriet, og en stigende efterspørgsel fra trofæjægere, blevet et vigtigt aktiv for jagten i det sydlige Afrika.
Sabel er således blevet genintroduceret i de områder, der nu ligger hen som jagt og naturforvaltnings områder.
I realiteten var sabel en af de arter, der først forsvandt (indikatorart), da bushområderne blev indtaget af kvægavl, og afgræsningen blev øget af husdyr.
Sabelantilopen er mange jægeres drøm, og de der først har smagt stemningen af den afrikanske jagt, vil som Hemmingway være draget af tanken om at jage den “stolte sorte satan”, som han levende beskrev i Afrikas Grønne Bjerge.

Jagt.

Sabelantiloper foretrækker overgangen mellem åbent terræn og tæt bush, hvor flokke kan spottes på stor afstand, hvilket øger det sportslige element.
Med sit sorte skind og de bagoverbøjede horn er sabelantilopen et af de trofæer, som adskiller sig fra andre antiloper.
Jagten på sabel vil ofte foregå på den måde, at man forsøger at få kontakt med flokken, som udenfor brunsten (maj-juni) ofte vil være ledet af en ældre tyr.
Enlige ældre tyre kan findes hele året, hvorimod de yngre tyre ofte findes i flokke af hanner (bachelorherds).

Trofæet.

Det er karakteristisk for sabel, som for flere af de andre antiloper (oryx og eland), at hornene på de gamle dyr kan være slidt, således at de er kortere end hos yngre individer, mens hornene er kraftigst på de ældste dyr.
Disse gamle individer er det, ud fra et vildtforvaltningssynspunkt, meget godt at tage ud.
De gamle hanner har på dette tidspunkt bidraget til avlen, og optager pladsen for de unge tyre der er på vej.
De yngre tyre kendes lettest på deres ofte lange men tynde horn samt på at kroppen stadig er brun især på benene.
Ældre tyre vil oftest kendes på den meget sorte farve, samt kraftige horn.

Sabel
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Udbredelse af almindelig sabelantilope.

Udvælgelsen.

Det er meget vigtigt, at vurderingen af trofæet foretages af en rutineret professionel jæger, da man let kommer til at tage fejl.
Vurderingen skal foretages, når tyren ses fra siden, da hornene ikke kan vurderes, når tyren betragter en.
Det betyder, at man skal være tålmodig, da dyrene oftest befinder sig i den tætte bush, hvor det kan være svært at få et klart indtryk af tyren.

Adfærd.

Sabelantiloper er en meget selektiv art, og er en af de første arter der forsvinder fra et område, hvis der sker overgræsning på grund af kvæghold.
Forekomst af sabel er således en indikator for, om området er i balance.

Territorier.

I det 5.-6 leveår, søger tyrene ofte ud af flokken og forsøger at etablere et harem.
Uden for brunstperioden findes tyrene i bachelorherds, mens de unge tyre findes i familiegrupperne.
Sabelantilopen er et af de mest eftertragtede trofæer, som jages på antilopesafarier.
Ofte er det et krav, at safarien strækker sig over 2 uger, og trofæafgiften ligger i størrelsesordenen 2700 US$.

Trofæjagt.

Det er meget vigtigt, at der er en rimelig trofæafgifter på disse dyr, da det sikrer en bæredygtig udnyttelse af bestanden, således at krybskytteri kan holdes i ave for de indtægter, der opnås med jagt.
Trofæjagt er den direkte anledning til, at der nu findes stor udbredelse af en række arter, som tidligere var næsten udryddet i flere områder.
Der nedlægges gode trofæer af sabel i det sydlige Zambia samt i Mocambique, hvor trofæjagt igen drives efter mange år med borgerkrig.

Giant sabel.

Der er spændende beretninger fra Angola hvor en ekspedition i 1997 har genopdaget flokke af giant sable, som man i mange år troede var udryddet.
Giant sable (Hippotragus niger variani), som er en underart af almindelig sabel, findes kun i et lokalt område mellem to floder, Quanza og Luanbo rivers.
Denne underart er ikke større end den almindelige sabel, men hornene bliver betydelig længere, således er rekorden 63 7/8”!
Nyheden om genopdagelsen af denne art er meget glædelig, og man må håbe at internationale sammenslutninger som SCI, kan være medvirkende til at denne specielle variant af sabel kan bevares, selvom jagt på arten nok må anses som historie.
Det vil være meget værdifuldt, hvis jægersammenslutninger kan være den drivende kraft i bestræbelserne på at bevare de større pattedyrarter.
Den politiske situation i mange afrikanske lande betyder, at hensynet til bevarelse af de større pattedyr prioriteres lavt, således er hjælp udefra en forudsætning for, at disse lande overhovedet kan have en vildtforvaltning .