Safari

Safari

Indskydning. Ikke blot en kontrol af indskydningen hjemmefra, men en reel indskydning i den luftfugtighed, temperatur og højde hvor jagten foregår.

Etosha, Afrika.

I Namibias nordligste hjørne ligger Etoashi Nationalparken, som rummer store bestande af elefanter, løver, næsehorn, leoparder, bøfler og en bred varietet af antiloper og andre græsædere.
Lige syd for nationalparken, med en over 70 kilometer lang åben grænse op til parken, ligger jagtreviret Etosha Heights Game Safaris. Her er vi på jagt de næste to uger, for at prøve kræfter med et bredt udvalg af revirets zebraer, antiloper og måske endda et af de større rovdyr.

Løver.
Her på stedet er der løver. Mange løver. Og de jages og nedlægges hver gang de kommer i karambolage med mennesker eller deres kvæghold længere mod syd. Alle de professionelle jægere her på egnen har nedlagt løver. Ofte i dusinvis. Sammentæller man udbyttet leveret af de nulevende og aktive vildtforvaltere, runder man 300 løver. Tager man blot en generation mere med i opgørelsen, kommer det samlede antal løver op på over 800 individer, og bestanden er fortsat stærk og i vækst.
Det ændrer unægteligt perspektivet, hver gang man forlader safaribilen for at pürsche rundt ude i den smukke og intense natur. For her er der til stadighed en reel chance for, at jægeren kan blive den jagede.
Så galt er det heldigvis ikke endt denne vores første dag, som er gået med indskydning og den første pürsch på en stor flok oryx-antiloper – og med at filme det hele til senere udsendelse i Jagtmagasinet på dk4 og til udgivelse på dvd i løbet af efteråret.
Nu blusser lejrbålet akkompagneret til isterningernes sagte klingende vellyde, og i morgen fortsætter jagten. Så – fortsættelse følger.

Namibia
© huntersmagazine.com
2008

Bernie Simon og hans helikopter der morgen og aften løfter vores fotografer op i dem smukke afrikanske himmel for at forevige jægerne og de indtagende jagtmarker.

Lav flyvning.
Solen står op klokken 6.28. Det er et smukt sceneri og lyset den første time er gyldent og stemningsfuldt. Samme historie om aftenen. Timen før solnedgang klokken 17.15 er intens og varm. I begge tilfælde optimale tidspunkter til at producere enestående filmoptagelser. Så det har vi nu gjort i et par dage.
Det store kamera er monteret sammen med cheffotograf Malte Udsen i helikopterens bagbordsside. Bernie Simon er farmer og pilot med speciale i indfangning af det afrikanske vildt, og han bruger sin helikopter som en skotsk fårehyrde bruger sin hyrdehund.
Bernie flyver lavt og sikkert. I løbet af morgenens optagelser går han så tæt på jægerne, der vandrer ud over den åbne savanne, at vores hatte flyver af og mederne på helikopteren lige strejfer de lave træers kroner.

Jagt på standby.
Ærgerligt nok er de bedste fotomuligheder jo også lige der på det tidspunkt af døgnet, hvor jagtchancerne er størst. Og de tætte og gentagne overflyvninger af jægerne er ikke just nogen diskret foreteelse, så vildtet er over alle bjerge efter sådan en god times arbejde i filmproduktionens tjeneste.
Til gengæld er Bernie og hans helikopter et afsluttet kapitel ved solnedgang i dag, og så begynder jagten for alvor.

HuntersMagazine er på film- og tv-optagelse i Namibia disse uger, og reporterer hver dag direkte fra jagtmarkerne, der altså de seneste dage mere har lignet optagelserne til en actionfilm end en traditionel jagtfilm – men det bliver der rådet bod på, når solen atter står op i morgen – så: Fortsættelse følger....

Namibia
© huntersmagazine.com
2008, Steen Andersen

Jacob Kamman med den blå gnu på 50½ tomme. Nedlagt med et enkelt skud fra Blaseren i kaliber .375 H&H med en 300 grains Barnes-X kugle.

Pürsch.

Det var en kolonne på tre der forlod safaribilen klokken 10.30 denne formiddag. Forrest den professionelle jæger André Berger, efter ham Jacob Kamman og bagerst tracker og chauffør KC – og allerbagerst fulgte så vores to fotografer Malte Udsen og Christian Ravn.
Det hele startede som en relativ bekvem spadseretur ind gennem det høje græs, hvor der var sporadiske og mere eller mindre tornede buske i lidt over mandshøjde. Efter cirka 20 minutter på denne måde, ser jægerne en lille samling af dyr bestående af blå gnuer og yngre kuduer. De første sonderinger giver anledning til begrundet håb om en god gnutyr. Så begynder den vanskelige og langsommelige fremrykning. Først i lav, foroverbøjet og akavet gangart, og de sidste 150 meter på alle fire over et udtørret flodleje og op mellem nogle lave træer med rene barkede og helt sorte stammer.

Løver.
Der er løver på dette revir. Vi har selv for mindre end en halv time siden set helt frisk fod af en. Nogle af løverne udvikler sig til problemer og bliver derfor skudt. I gennemsnit fældes der 29 løver her på det 50.000 hektar store revir – årligt.
Forestillinger om hvad man skal stille op, hvis man uforvaret kommer på tværs af sådan en kæmpekat under den krybende fremrykning, kan ikke undgå at strejfe hver og en af de kravlende jægere. Og den professionelle jæger er naturligvis nødt til at have den slags overvejelser med i alle sine planer. Men de mange gnuer og kuduers rolige tilstedeværelse er næsten en garanti for, at der ikke også er løver i mosen.
Jægerne er nået frem til en stamme, hvor der er en smule dækning og frit skud op til gnuerne. Herfra kan André også vurdere den tyr der rigtigt nok står deroppe og uden yderligere tøven fastslå, at den er stor og gammel med tydelige lyse hårløse pletter på den brede pande og ned mod snuden. Med kikkertens laser/afstandsmåler kan han samtidig fastslå afstanden til 168 meter, og Jacob gør sig klar til at skyde.

Skud.
Gnutyren står spidst på, og har måske nok en anelse om, at der er et eller andet dernede mellem træerne, som ikke er helt godt. Så han går lidt frem og spejder, samtidig med at han fylder så lidt som det er muligt i Jacobs sigtekikkert, som han har skruet op til de maksimale seks ganges forstørrelse.
Det er sådan set muligt på dette tidspunkt at skyde, hvis det altså ikke var for et par yngre gnuer, som hele tiden bevæger sig frem og tilbage bag tyren.
Der er ikke andet for end at vente, mens riflen føles tungere og tungere og den knælende skydestilling hurtigt bliver først ubekvem og derefter decideret smertefuld.
Efter hvad der i situationen føles som en lille evighed, flytter de unge dyr sig samtidigt, og der er frit skud. Tre-femoghalvfjerdseren brøler. Lynhurtigt flytter Jacob sin højrehånd fra pistolgrebet til repeterhåndtaget, trækker tilbage så låsen åbnes og det tomme stadigt rygende hylster slynges ud og inden det når den sorte og støvede jord, skubber han låsen frem, mens låsehovedet trækker en ny patron med op i kammeret. Hele processen tager under et sekund, så har han atter pegefingeren på aftrækkeren.
Gnuen tumler omkuld, rejser sig, løber tyve måske tredive meter og styrter om. Sparker et par gange og ligger derefter stille.
Et perfekt skud i bringen har sendt den smukke gamle gnu til jorden. Resten er oprydning, skinning og en kommende hovedmontering – men dét må I ikke fortælle til Jacobs hustru. Det skal være en overraskelse.

Namibia
© huntersmagazine.com
2008, Steen Andersen

PH André Burger (til højre) og Jacob Kamman med sit livs første oryx. Et drømmetrofæ som har huseret i skyttens natlige syner i årevis.

Etosha Heights Game Safari.

”Det her er selve symbolet på Afrika. Jeg har drømt om sådan en oryx i mange år.” Jacob Kammen er lykkelig. Det lyser ud af hans øjne og af hele hans andægtige tilgang til den smukke antilope, der ligger på den åbne namibiske savanne.
Den er fældet med et enkelt skud – 300 grains Barnes-X .375 H&H – spidst på bringen. Afstanden var 160 meter og skuddet er placeret dybt nede mellem dyrets skulderblade. En hjertekugle og et forendt dyr efter en kort flugt på under 100 meter.
Oryxen er nedlagt på Etosha Heights Game Safaris 50.000 hektar store jagtrevir med grænse op til Etosha National Park i det nordlige Namibia. Limpopo Travel repræsenterer dette unikke jagtrevir og deres glimrende jagtorganisation i hele Skandinavien.

Løver og næsehorn.
Som beskrevet i går er der løver her på reviret. Igen i dag har vi set helt frisk fod af de store katte, på vores lange tur gennem det kuperede og støvede landskab. Vi forlod safaribilen en times tid efter solopgang, og gik et par timer, før vi besluttede os for at lægge kursen tilbage mod bilen. Netop på dette tidspunkt nåede vi frem til en stor åben græssavanne hvor vi fik øje på en større flok oryxer. Så måtte André og Jacob ned på maven for at komme frem og i dækning bag et træ, hvor de måtte vente i lang tid, før den rigtige chance – og den rigtige tyr – viste sig.
På vores vandring frem til græssletten så vi også både territoriale markeringer og fald af næsehorn. Sort næsehorn – som er kendt og berygtet for at angribe, så snart de ser et menneske. Derfor forsøger vi hele tiden at holde os i nærheden af en eller anden form for træer, som vi så kan kravle op i, hvis næsehornet får øje på os. Det er stærkt stimulerende at jage på samme revir som løverne og med chance for at blive både jaget og angrebet.
Jagten fortsætter i morgen, og det gør beretningerne her på HuntersMagazine også....

Namibia
© huntersmagazine.com
2008, Malte Udsen

Det stærke vortesvin flankeret af (fra venstre mod højre) skytte Jacob Kamman, PH Kiepie Burger og tracker Frans. Af Steen Andersen.

Den fleksible jagt.
De to seneste dage har vi brugt på zebrajagt. Vi har endvidere opdelt os i to hold med en jæger og en PH på hvert hold – og så en filmfotograf. Dagen i går var lang, udmattende og resultatløs. Jacob tog i bjergene sammen med PH Kiepie Burger for at opsøge de udfordrende og smukke bjergzebraer (Hartmanns bjergzebra). Sammen med filmfotograf Malte Udsen stred de sig frem fra lidt efter solopgang til solnedgangen, på stejle skråninger, i tykt tornet krat og på klippefyldte afsatser. Uden held.
Det andet hold består af PH André Burger, filmfotograf Christian Ravn og denne skribent. Søndagens højdepunkt var en chance til en steppezebra (Almindelig zebra) på 290 meter. Jeg ville gerne tættere på, og det kom vi aldrig. For mit holds vedkommende har denne dag været en gentagelse af dagen i går – bortset fra at vi ikke har sigtet på noget som helst i dag.
Anderledes gik det for Jacob.

Vortesvin.
Kiepie, Jacob og Malte tog atter i bjergene. Omkring klokken 14.00 spiste de frokost ude på reviret, og Kiepie talte med sin hustru over radioen. Da krydsede to vortesvin vejen foran jægerne, og kort efter kommer en stor orne, for parringssæsonen er så småt gået i gang.
Hele jagtselskabet styrter af bilen, radioen efterlades på sædet, mens hustruen bare taler videre ud i den støvede afrikanske luft og jægerne løber halvandet hundrede meter efter den parringslystne orne, der ikke ænser andet en soen.
Netop som han står og snuser til soens kønsdele, falder det første skud, desværre netop som han tager et skridt fremad – det kan man efterfølgende se på filmoptagelsen.
Ornen flygter. Sporet er let at følge, og her på egnen sætter man efter en sådan anskydning med det samme og øjeblikkeligt. Sporet følges 3-400 meter, hvorpå ornen rejser sig blot ti meter foran Jacob, der skyder i et rent side skud. Han holder på næsen mens han følger grisen, og træffer med et af i alt tre skud bagbenet. Schweissen er betragtelig og eftersøgningen fortsætter yderligere et par hundrede meter, hvorefter ornen atter rejser sig, og forender efter et meget bagligt skud. Første skud traf lever og mave, der var gennemskud og blodet væltede ud på begge sider af ornen efter det første træf med den 300 grains Barnes-X kugle i .375 H&H.

HuntersMagazine er ved at optage den næste jagtfilm, der denne gang handler om det naturligt forekommende vildt i Namibia, og i morgen fortsætter den vanskelige jagt på zebraerne. Så – fortsættelse følger.

Namibia
© huntersmagazine.com
2008, Christian Ravn

Fra højre mod venstre: Evert Burger, PH med over 200 løver i jagtjournalen, tracker KC og skytte Steen Andersen sammen med en smuk Burchells zebra.

Jagt i verdensklasse.

Den her historie bliver kort. Billederne taler for sig selv, og til de der vil vide mere kan vi bare oplyse, at alle detaljerne vil være at finde i den næste jagtfilm fra HuntersMagazine, som handler om de jagtlige udfordringer i Namibia.
Men her er lige et par stikord: To forskellige zebraarter nedlagt på en og samme dag – på det samme revir. Den ene PHer har nedlagt over 200 løver på sin farm, det er sådan cirka seks om året. Rekorden er 29 på et enkelt år. Vanskelig jagt i bjergene. Umulige forhold ude på savannen. Et enkelt bladskud til det ene dyr, fem til det andet.
Det hele er filmet og klar til udgivelse i god tid før jul.
I morgen fortsætter jagten – og de daglige reportager her fra Namibia.

Fra venstre mod højre: Skytte Jacob Kamman og fotograf Malte Udsen sammen med en stærk Hartmann´s bjergzebra.

Namibia
© huntersmagazine.com
2008, Jacob Kamman

Giraffer skinnes på det sted hvor de falder, og det kræver et stort hold at få den opgave fra hånden i løbet af halvanden time. Forrest denne skribent som nedlagde den smukke giraftyr. Af Steen Andersen.

Noget særligt.

Giraffer er noget særligt. Det er verdens højeste landlevende dyr, og giraffer lever af at spise blade fra en lang række tornede buske. De store dyr har en på alle måder majæstetisk fremtoning, og det ser ud som om, alle deres bevægelser foregår i slowmotion. Til og med jages de ikke ret ofte, så i de fleste tilfælde er de ikke så vanskelige at komme tæt på. Derfor er der mange jægere, som ikke regner jagten på giraf som udfordrende eller noget særligt. Jeg tillader mig at antage, at de der har det på denne måde, aldrig har prøvet at sigte på en giraf. Det gjorde jeg denne morgen. Det var helt vildt.

Et skud.
Vi brugte en times tid efter solopgang på at køre rundt ude på den namibiske savanne, for at finde de eventuelle flokke af giraffer. Den første flok havde ingen stor tyr, mens den næste bestod udelukkende af tyre. Fem styk. Vi rykkede frem til fods. Det gik langsomt, for de langhalsede dyr besidder det helt store overblik, så vores tilstedeværelse var dem bestemt bekendt.
Denne flok insisterede på at holde en sikkerhedsafstand på omkring 150 meter, men hvad der var værre endnu var, at de hele tiden klumpede sig sammen eller stod skjult bag en hel mur af buske.
Men som bekendt belønnes tålmodighed, så efter en lille times tid, havde de fem store dyr vænnet sig en smule til vores tilstedeværelse så vi kunne komme ind på en distance af 132 meter til den nærmeste store skudbare tyr. Energien mellem PH André Berger og mig var fortættet, og fordi dyrene hele tiden skiftede position, var vi nødt til hele tiden at kommunikere om hvor den store skudbare tyr nu stod. Det var intenst ud over alle grænser.
Da den stod med brystet frit, spidst på, skød jeg et skud lige mellem de to ekstremt store forben. Tyren tegnede svagt for kuglen, løb væk fra de andre fire giraffer, tog en ensom volte og styrtede om på en sådan måde, at halsen ligesom var det sidste der blev indhentet af tyngdekraften.
Ikke tidligere har det været mig forundt at nedlægge de smukke langhalsede dyr, men det bliver ikke sidste gang – og enhver snak om manglende udfordringer, kan jeg ikke nikke genkendende til. Det er en enorm udfordring at skulle forsøge at nedlægge et dyr der vejer mere end ti gange ens egen vægt.

HuntersMagzine er på filmoptagelse i Namibia og reporterer dagligt her på disse sider. En lille del af optagelserne kan opleves senere på året i Jagtmagasinet på dk4, mens resten vil være at finde på den kommende dvd, der for øjeblikket bærer arbejdstitlen: NAMIBIA – JAGTENS VUGGE.
Rejsen hertil er arrangeret af Limpopo Travel og jagten foregår på Etosha Heights Game Safaris 50.000 hektar udfordrende vild namibisk højslette og bjerge – og beretningen om oryxen følger på dvd´en.

Namibia
© huntersmagazine.com
2008, Steen Andersen

Solopgang over Etosha Heights Game Safaris 50.000 hektar jagtland i det nordlige Namibia. Af Steen Andersen.

Turen er ved at være slut.

Er der nogen der kan huske hvordan det var dengang man var lille og fik en tur i det omrejsende tivolis karrusel, og man så kunne høre at motoren blev slået fra, fordi turen skulle til at slutte? Jeg kender faktisk en jæger der har købt sig en hel samling af karruseller for selv at kunne styre turenes længde – men det er en helt anden historie. Den der tristesse når den sidste omgang klingede ud, kender jeg også i mit voksne liv. Den kommer altid til mig før den sidste jagtdag i Afrika. I gamle dage, altså de første par gange jeg var af sted, var jeg slet og ret bange for at jeg aldrig skulle komme tilbage. Nu ved jeg at jeg er tilbage inden så længe, men den der følelse er der stadig. Som i teenageårene når man skulle forlade sin kæreste ved weekendens afslutning og der skulle gå en hel uge før man kunne ses igen. Finder hun mon en anden i mellemtiden? Afrika forsvinder naturligvis ikke, men det indre stormvejr er det samme som dengang. Fordi turen er ved at være slut.

En travl arbejdsdag.
Både i går og i dag har vi arbejdet intensivt med de afsluttende filmoptagelser, så vi har faktisk kun været på jagt, når vi har flyttet os fra den ene location til den anden. En enkelt impala mistede livet under en sådan forskydning. Nu er vi så til gengæld så langt, at vi kan bruge turens sidste dag på det som det hele drejer sig om: Jagt. Det er unægteligt et lyspunkt sådan den næstsidste aften på reviret, hvor det er lige før det hele er ovre for denne gang.

Namibia
© huntersmagazine.com
2008, Steen Andersen

I forgrunden den blå gnu og Blaser R93 i kaliber .375 H&H. Bagerst fra venstre mod højre. Filmfotograf Christian Ravn, tracker KC, skytte Jacob Kamman, PH André Burger og filmfotograf Malte Udsen.

Etosha Heights.

HuntersMagazine har været på filmoptagelse hos Etosha Heights i det nordlige Namibia. To udfordrende uger, hvor vi har været tvunget til at anstrenge os til det yderste, for at få de helt rigtige billeder med hjem.
Etosha Heights er et nyt kapitel i den namibiske jagthistorie og det tegner fint og stærkt. Der har ikke været trofæjagt på området i mange år og etableringen af det 50.000 hektar store jagtområde er kun lige afsluttet. Vi er således kun det andet hold jægere, der har haft lejlighed til at opleve, hvad dette glimrende revir kan tilbyde i sin fulde udstrækning.

Jagten.
Vildtet er talrigt. Der er spor over alt, og de er friske – også løvesporerne, som den sidste nat ledte os frem til ikke mindre end fem yngre løver. Det er hårdt arbejde fra morgen til aften, at finde dyrene på denne årstid, hvor en god og rig regntid har givet rigeligt med både føde og vand, så vildtet ikke behøver at bevæge sig ret meget. De bedste resultater opnåede vi ved at køre ud i terrænet, efterlade bilen og så spadsere gennem revl og krat. Udfordrende, anstrengende og meget, meget ærlig jagt, hvor vildtet ikke har den fjerneste anelse om vores tilstedeværelse.
Syv vildtarter er det blevet til, med den tårnhøje giraf som det intense klimaks. Otte jagter er foreviget i stærke, nære og intensive optagelser, som nu skal klippes sammen til en jagtfilm, som vil være at finde i landets jagtbutikker sidst på året.
Jagten var arrangeret af Limpopo Travel, og de forskellige dages udfordringer er beskrevet de to foregående uger på disse sider.