Siddende og liggende skydestilling

Siddende og liggende skydestilling

Riffelskydning handler ikke om at ramme men om at koncentrere sig - så kommer resultatet af sig selv. Af Bente Post-Pedersen.

I princippet er det let nok at skyde med riffel.
Det handler bare om at afgive skuddet lige præcis når sigtet hviler på målet, uden at rykke eller nøkke skuddet af.
Så enkelt i teorien, og dog så vanskeligt i praksis.

Træning.

For at hjælpe sig selv så meget som muligt, kan man øve sig på forskellig vis.
Desuden kan man sætte sig ind i de forskellige måder, man kan stabilisere sit sigte og sin skydestilling på - det er, hvad de følgende sider handler om.
Skydestillinger til enhver situation.

Jordforbindelse.

Jo lavere en skydestilling man har, jo mere stabil bliver den.
Det er med andre ord kontakten til jorden - jordforbindelsen - der er alt afgørende for hvor roligt, man kan holde sit sigte.

Skydestillinger
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

I den optimale liggende skydestilling er benene spredte, eventuelt med højre ben bøjet. Begge albuer støtter på underlaget. Kroppen ligger så fladt, som det kan lade sig gøre. Liggende skydestilling er især god til lange skud og til skud, hvor der er god tid til at forberede sig.

Liggende skydestilling.

Den liggende skydestilling er også den mest stabile, og derfor bør man ligge ned og skyde hver gang, forholdene tillader det.
Det kræver imidlertid, at der er rimeligt med tid til at forberede sig på skuddet. Og at der ikke er vegetation, som står i vejen for et skud afgivet få centimeter over jorden.

Det gælder om at ligge så fladt som muligt, det giver den bedste stabilitet i sigtet og skuddet.
Samtidig skal man holde en smule længere inde på forskæftet i forhold til, hvad man plejer, på den måde får man flyttet kroppens støttepunkter tættere ind på kroppen, det øger stabiliteten.

Som med de andre skydestillinger er det vigtigt at finde en skydestilling der passer til ens kropsbygning. Nogle mennesker kan ligge helt fladt, så riflen næsten rører jorden, andre vil ikke kunne trække vejret i denne skydestilling.

Skydestillinger
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Den liggende skydestilling kan stabiliseres yderligere med et fast underlag af f.eks. en rygsæk eller med skydestokken.

Fast anlæg.

Et fast anlæg i form af en rygsæk eller en sten kan gøre underværker i den sammenhæng.
Husk at forskæftet altid skal hvile på noget blødt, f.eks hånden. Riffelpiben skal altid ligge frit.
Støtteben monteret direkte på forskæftet er en endnu bedre løsning.
Et-benet skydestok og remstøtte er også en stor fordel i denne skydestilling, og det er let at håndtere.

Vejrtrækning.

Vanskelighederne ved den liggende skydestilling er, at mange spænder unødigt meget i nakken, skuldrene og i armene. Et dårligt udgangspunkt for præcisionsskydning.
Det er derfor vigtigt, at man ved træningen tænker meget over at slappe af og ligge godt.
Helst i et stykke tid. Ved samme lejlighed kan man øve sin vejrtrækning, der i denne situation nok skal være en smule kortere og knap så dyb, som man anbefaler til andre stillinger.
Når man ligger på maven, vil dybe indåndinger få hele kroppen til at gynge helt unødigt.

I mange tilfælde skal man ligge en rum tid og vente på, at dyret kommer fri af vegetationen eller stiller sig til et godt skud.
Hvis man ikke ligger ordentligt, kan ventetiden være den værste modstander ved de liggende skud, fordi man til sidst bliver helt forkrampet i kroppen.

Riflens bevægelse i skuddet.

Du vil med den liggende skydestilling opleve, at det bliver muligt at opnå god stabilitet og et roligt aftræk.
Når Du kommer på skydebanen skal Du give Dig god tid til at indtage den rigtige skyde- stilling.
Læg mærke til hvordan riflen bevæger sig i skuddet. Den skal bevæge sig lige op ved rekylet, hvis den drejer til siden, skal du rette lidt på skydestillingen.

Ulemper.

Den største ulempe ved den liggende skydestilling er nok, at øjet er tættere på kikkerten end ved den siddende og stående, og dette kan resultere i, at den rammer øjenbrynet.
Når man har haft nærkontakt med kikkerten, er det vigtigt at man i de efterfølgende skud er meget opmærksom på, hvordan skuddet går, man kan nemlig risikere, at man bliver bange for riflen.
En god måde at undersøge om man er blevet bange for rekylet på er at træne med tomt kammer. For så vil Du tydeligt mærke, hvis Du trækker hovedet til dig umiddelbart før skuddet.

Knælende/siddende skydestilling.

Den knælende/siddende skydestilling er meget anvendelig, og den findes i et utal af varianter. Det er vigtigt, at Du gennem tørtræning finder den, der passer til dig og din kropsbygning.
Du skal være opmærksom på, om Du spænder i kroppen.
Knælende/siddende skydestilling kan kombineres med remstøtte og skydestok.
Hvad der er bedst, må man afgøre med sig selv.
I det følgende er beskrevet nogle forskellige forslag til denne skydestilling.

Knælende skydestilling.

Fordelen ved den knælende stilling i forhold til stående er naturligvis, at tyngdepunktet sænkes. Derved opnår man større stabilitet, og man kan bedre holde riflen i ro, mens man venter på, at det rette øjeblik til skudafgivelsen indfinder sig.
Knælende skydestilling er især velegnet, når skuddet skal afgives over fladt eller faldende terræn.

Højrehåndede skytter sætter højre knæ mod jorden, foden hviler på tæerne.
Venstre ben er bøjet med hele fodsålen solidt plantet i undergrunden.
Venstre arm støtter på venstre knæ, lidt oppe på overarmen. Det er vigtigt at albuen ikke balancerer på knæet, fordi det er svært at opnå den nødvendige stabilitet.

Linksskytter sætter venstre knæ i jorden og støtter højre overarm på højre knæ.

Det kan være en fordel at finde et ekstra støttepunkt i form af en skydestok, en gren eller en sten - især hvis afstanden er mere end 80 - 100 meter.

Siddende skydestilling

Rigtig meget riffeljagt indebærer jo, at man skal vente, så man sidder ofte ned og venter. Derfor er det en god idé at træne de forskellige varianter af den siddende skydestilling.
Uanset om man i ro og mag sidder på sin stol eller i hast må improvisere og sætte sig ned på jorden, så opnår man nemt en sikker og stabil skydestilling.

Som i alle andre situationer vil det være en fordel at finde et fast støttepunkt; et træ eller en hegnspæl at sidde op ad, eller en form for fast anlæg at støtte riflen på.
Højrehåndede skytter kan med fordel indtage en stilling, hvor kroppen peger en smule til højre for målet, linksskytter til venstre.
Eneste ulempe ved denne skydestilling er, at man ikke er særlig mobil, hvis målet pludselig flytter sig.

Siddende på jorden med skydestok. Kan med fordel kombineres med remstøtte.

Skydestillinger
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Begge ben er bøjede, skydestokken låses med fødderne.

Skydestokken eller anden form for fast anlæg er den sikreste måde at stabilisere denne skydestilling på.

Skydestillinger
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Voksne jægere, med stor volumen ud over livremmen, kan have gavn af at træne en siddende skydestilling, hvor maven ikke klemmes sammen. Derfor skal der findes en skydestilling der er mere åben. Den bedste vil nok være en kombination med etbenet skydestok.

Skydestokken låses med venstre fod og venstre hånd. Højre ben bruges til at stabilisere skydestillingen.
Se også artiklen om Stående skydestilling.

Bente Post-Pedersen.

Bente Post-Pedersen begyndte at skyde med jagtriffel i foråret 1997.
Intensiv træning på skydebaner og tørtræning hjemme har i løbet af tre år bragt hende i en position som en af de førende kvindelige jagtriffelskytter i Danmark.
Sommeren 2000 vandt hun således den åbne kvinderække ved Danmarksmesterskaberne i Jagtfeltskydning, og i 2003 blev hun nordiskmester på den løbende elg.
Bente skyder med en Blaser R93 kaliber 6,5x55.
På årsbasis skyder hun omkring 3000 skud på skydebanen.

Tørtræning.

Som tidligere antydet så kan det godt betale sig at træne.
På skydebanen naturligvis, men i lige så høj grad hjemme eller andre steder, hvor man i fred og ro kan sidde eller ligge med sin riffel.
Når jeg træner, så har jeg altid tomt kammer, låsen lukket og hanen spændt.
Hver gang jeg finder målet trykker jeg af og nyder klikket.
Det er hjemme på stuegulvet eller ude i haven man skal finde frem til, hvordan man bedst sidder eller ligger og skyder.
På skydebanen skal disse detaljer helst være på plads, så man kan koncentrere sig - så kommer resultaterne hurtigt.
På jagten skal man blot slappe af og gøre, som man har trænet tusindvis af gange.....

Repeter.

Det sker, at det første skud til et dyr ikke har den forventede virkning, og man skal skyde endnu et skud - som oftest meget hurtigt.
Derfor vil jeg anbefale at Du altid repeterer og giver målet endnu et skud i de før omtalte træningssituationer.
Så vænner Du Dig til at repetere, mens riflen er til kinden og Du fortsat holder sigtet.
Med tiden vil det blive en indgroet refleks, så Du aldrig kommer i den uheldige situation at stå og fumle med skud nummer to.

Skydebanen.

Når Du er på skydebanen skal Du benytte lejligheden til at få trænet de forskellige skyde- stillinger.
Det er her, Du finder Din og skydestillingens grænser.
Det er vigtigt, at Du er opmærksom på, om Du er i stand til at holde skuddene samlet. Det er her Du finder ud af om Du bliver bedre til at skyde, og om Din riffel lever op til de krav, Du stiller til den.

Du skal ved træning altid være opmærksom på, hvordan riflen ligger efter skudafgivelsen.
Det optimale er, at den ligger samme sted som før skuddet.
Hvis den trækker til siderne kan årsagen være, at din stilling er skæv i forhold til riflen.
Det kan også skyldes aftræksfejl.

Aftræksfejl.

Aftræksfejlen ses på skydningen ved, at alle Dine skud ligger til højre for sigtepunktet.
Det Du så skal i gang med at træne er Dit aftræk.
Et optimalt aftræk er, når Du langsomt øger trykket på aftrækkeren, har kontrol over Din vejrtrækning, og skuddet kommer uden, du ved det.

Ammunition.

Der er stor forskel på riffelammunition.
Først og fremmest så vil kuglens vægt og krutladningen være afgørende for, hvordan kuglen træffer, men også faktorer som patronhylsterets konstruktion og typen af fænghætte kan have betydning.
Det er forklaringen på, at man sagtens kan komme ud for, at tre forskellige fabrikater af den samme type ammunition, med identisk kuglevægt og det hele, skyder meget forskelligt i den samme riffel.
Derfor er det helt almindeligt, at en riffel der er skudt ind til at skyde lige i prikken på 100 meter med jagtammunitionen, rammer ganske anderledes med en anden type jagtammunition eller med træningsammunition.
I realiteten hører det til sjældenhederne, at to forskellige typer af ammunition skyder ens i den samme riffel.
I de fleste trænningssituationer spiller ingen rolle om, man skyder fire - eller for den sags skyld fjorten - cm ved siden af centrum med sin træningsammunition.
Bare hullerne i skiven er samlet, så har man grund til at være lykkelig.