Skydeskolen

Skydeskolen

Skydeskolen 1 med protræner Jimmy Sean Hjorth og Steen Andersen.

Skyd for at ramme.

”Det handler om at ramme – så ofte og så konstant som muligt,” skriver Jimmy Sean Hjorth i indledningen til den 52 sider store bog der følger med dvd-filmen. Og det er netop den filosofi der gennemsyre hele dette projekt. Det handler om at ramme, og at kunne blive ved med at ramme.
Dvd´en viser hvordan sideduer, bagduer, kaninduer, overflyvere og tværgående mål beskydes med de tre forskellige skudteknikker.

Tre forskellige skudteknikker.

Jimmy Sean Hjorth forklarer de tre skudteknikker; gennemsvinget, det accelererende foranhold og det faste foranhold – både i bogen og på dvd´en. Samtidig viser filmen hvordan de forskellige foranhold ser ud, når skuddene lykkes. Derfor vil men ikke mindst i filmens forløb, få en række klare billeder af det rette foranhold, som man kan bringe med sig på skydebanen – og på jagt.
Filmens sidste afsnit handler om skydningen på en klassisk fuglejagt. Ud over en række flotte fasansituationer, slutter filmen på denne måde, med en række skudbilleder der ligeledes kan omsættes direkte til den praktiske jagt.

Skydeskolen
© huntersmagazine.com
2007, Malte Udsen

Jimmy Sean Hjorth (til venstre) og Steen Andersen.

Jimmy Sean Hjorth.

Protræner Jimmy Sean Hjorth er tidligere konkurrenceskytte på landsholdsniveau og har de seneste år koncentreret sig om skydetræning på professionelt plan. Jimmy driver sin egen skydeskole, et mobilt skydeanlæg og er desuden tilknyttet Københavns Flugtskydnings Klub som protræner. I den helt nye skydebog har Jimmy samlet den gængse viden på feltet og sat den i perspektiv til de nyeste undervisningsmetoder.

Steen Andersen.

Steen Andersen er vært på Jagtmagasinet på dk4, og har i årenes løb produceret 82 tv-programmer om jagt og til tider også skydning. På dvd´en optræder Jimmy og Steen side om side og hver for sig, mens de udover selve skydetræningen belyser emner som træningsindsats, fodstilling, klarstilling, optisk bedrag på sideduerne og tilsvarende emner.

O/U eller S/S.

I filmens begyndelse skal man vælge, om man ønsker at se skudsituationerne illustreret med et side-by-side våben eller med et over-under våben. Derved får man som betragter mulighed for, at opleve lige nøjagtig de skudbilleder som er relevante for en selv.

Første skud.

SKYDESKOLEN 1 – Bliv bedre haglskytte, er første filmproduktion fra HuntersMagazine.com. I de kommende måneder udvides produktionen til også at omfatte egentlige jagtfilm – den første er allerede optaget, og handler om drivjagt på springbuk, blessbuk og kudu.
I Danmark distribueres filmene af GUNTEX. SKYDESKOLEN 1 er i butikkerne nu, og den næste film forventes klar omkring marts 2008.
Skriv til GUNTEX for at få oplyst nærmeste forhandler.