Sne stopper jagt

Sne stopper jagt

Sverige.

Ingen kan længere huske hvornår man sidst har været nødt til at indføre forbud mod stødende og drivende hunde under jagten på det klovbærende vildt på grund af dyb sne. Men i Kalmar Len i det østlige Sverige er det nu sket med øjeblikkelig virkning.
Mere præcist er det jagten på råvildt, elg og vildsvin som nu ikke må foregå med drivende og stødende hunde, for at vildtet ikke skal udsættes for unødige lidelser under jagten i den dybe sne
Forbudet gælder – som det hedder – indtil videre.
Der er ikke indført tilsvarende fredninger i nabolenene.