Sommeris

Sommeris

Daneborg.

Den navnkundige Siriuspatrulje har hjemsted i Daneborg på den grønlandske østkyst, nogle hundrede kilometer nord for Scorebysund. Basen udgøres af en håndfuld moderne polarbygninger med et langhus og et kontroltårn som det naturlige midtpunkt. Den lange gruslandingsbane beflyves her om sommeren mindst en gang om ugen. Sædvanligvis i forbindelse med transporten af forskere til og fra forskningsstationen Zackenberg som ligger få minutters flyvning herfra.
Siruspatruljens medlemmer har lov til at skyde sæler som fodersupplement de omkring 100 hunde der er samlet her uden for slædesæsonen, som sluttede for få uger siden.

Pürsch på isen.

Sirusmanden er helt i hvidt. Kun de langsomme bevægelser og den sorte riffel, som er gemt på ryggen, afslører hans tilstedeværelse, som han langsomt og opmærksomt bevæger sig frem over sommerisen. Frem mod den ringsæl der ligger og varmer sig i midnatssolen 4-500 meter længere fremme. Jægeren er tålmodig. Han har hele tiden øjnene rettet mod sælen der ofte løfter hovedet og spejder synsfeltet rundt. Jægeren står stille hver gang sælen kigger op.

Lange skud.

Den rutinerede sæljæger anvender trådkorset i sigtekikkerten til at vurdere afstanden til sælen. Når han er tæt nok på til et sikkert skud, fylder sælen et velkendt distance mellem træfpunktet og en af sidestolperne. Tæt nok er i den forbindelse noget omkring halvandet hundrede til to hundrede meter. Selvom skuddet som regel affyres liggende, er det et vanskeligt skud, for sælen skal træffes i hovedet. Ellers vil den bruge sine sidste kræfter til at hoppe i vandet. Det relativt lange skud er med andre ord også et skud der kræver stor præcision.

Gentagende forsøg.

Der er bestemt ingen garanti for succes på denne form for jagt, og slædehelten derude på isen måtte da også vende tomhændet hjem den første aften for så et par dage senere at blive belønnet med en lille ringsæl, som de mange store, stærke og meget menneskevante hunde satte til livs på et øjeblik.
Siriusmanden har netop afsluttet sit første år i slædepatruljens tjeneste og gør klar til det følgende års kolde udfordringer i mørke og kulde. Men lige netop disse uger går han og passer på sine store hunde, holder dem i form med korte slædeture over den isfri tundra og forbereder sig på sommerens forsyningsrunde til de mange siriushytter inden slædesæsonen atter begynder og solen går ned for først at vende tilbage omkring 100 dage senere.