Springbuck

Springbuck

Af dyrlæge Anders Holm.

Springbuck Antidorcas marsupialis.
Engelsk: Springbuck
Fransk: Springbok
Tysk: Springbock
Afrikan: Springbok

ZOOLOGI.

Springbukken tilhører gruppen af uægte gazeller, og er den eneste art der er beslægtet med gazellerne syd for Zambesifloden.

BIOLOGI.

Springbukken er et meget smukt dyr, og kan i størrelse vel bedst sammenlignes med dåvildt.
Begge køn bærer horn, dog er hannernes horn både længere og kraftigere end hunnernes.
Springbukken findes i flere forskellige farvevarianter i Sydafrika, fra en helt hvid til sorte varianter. Disse forskellige farver er delvist opretholdt som en følge af gameranching – altså egentlig opdræt - og farvevarianterne indbringer ret høje trofæafgifter i forhold til den almindelige type.

JAGT.

Jagten på springbuck kan være utrolig spændende og meget udfordrende.
Denne smukke art færdes oftes i flokke på 10-25 individer, og som nævnt helst i åbent terræn, der ikke levner hverken rovdyr eller jægere store chancer for at nærme sig uden at blive set.
Denne adfærd har springbukken tilfælles med de østafrikanske thomson og grants gazelle.
Gamle bukke kan ses alene i terrænet, og i brunsten vil de voksne hanner være territoriale.

Springbuk
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Stærkt trofæ fra Namibia, et par tommer over Roland Ward-grænsen.

Lange skud.

I Namibia hvor springbuck som nævnt udvikler meget stærke trofæer, er det meget udfordrende at forsøge at nedlægge en gammel buk med et stærkt trofæ.
Når man betragter trofæet fra siden, vil hornspidserne på det fuldt udviklede trofæ bøje lidt tilbage - noget der indgår i den professionelle jægers bedømmelse.
Man skal være forberedt på at skyde på lange hold, op til 200 meter.
Det vil ofte være sådan, at man under en safari får flere chancer for at nedlægge en buk.

Kødvildt.

I Sydafrika kan den sydafrikanske springbuk være så talrig at den betragtes som en "gamecrop", altså en art, der er så talrig, at den benyttes som ”kødvildt”.
Der arrangeres årlige drivjagter for at foretage den nødvendige afskydning.
Disse drivjagter kan også findes i udbuddet fra jagtrejsebureauerne.
Den jæger, der ønsker at jage de forskellige sydafrikanske farvevarianter af springbuck, må være indstillet på at jage under hegn, da disse varianter udelukkende findes på gameranches for det meste i Sydafrika.
Disse specielle varianter kan nedlægges for ret høje trofæafgifter.

Springbuk
© huntersmagazine.com
2005, Steen Andersen

Springbukken forekommer i den sydlige og sydvestlige del af Afrika. Her vises de fem underarters samlede udbredelsesområde.

Reproduktion.

Lammet fødes oftest i regntiden efter en drægtighedsperiode på ca 168 dage og vejer ca 4 kg.

Habitat

Springbukken opholder sig meget gerne i meget åbne områder, således foretrækkes græsslette med sparsom bevoksning, der giver mulighed for at holde godt øje med eventuelle fjender.
Arten er uafhængig af åbent vand i terrænet, men vil drikke, når det er muligt.

Fem underarter.

Trofæerne inddeles i fem forskellige underarter.
Kalahari springbuk
Angola springbuk
Sydafrika springbuk
Black springbuk
White springbuk
Kalahari springbukken, der forekommer i Namibia, Botswana samt i Kalahariørkenen i Sydafrika, er den største af underarterne og udvikler de bedste trofæer.