Stående skydestillinger

Stående skydestillinger

Riffelskydning handler om at sætte kuglen der, hvor man sigter - det er der ingen ben i. Det, der somme tider driller, er imidlertid at sigte stabilt og sikkert nok.

Af Bente Post-Pedersen, riffelinstruktør.

Stående skydestillinger.

Den stående skydestilling er den sværeste af alle skydestillingerne. Desværre er den også den stilling, man oftest kommer til at skyde fra, og derfor har man brug for at beherske den til fulde. Stående skydestilling er især anvendelig til løbende vildt, og i situationer hvor vegetationen er så høj at det ikke kan lade sig gøre at sidde eller ligge ned. På pürschjagt er det også ganske normalt, at man bliver nødt til at skyde stående.

Indledende øvelser.

Alene af disse grunde er det nødvendigt at træne den stående skydestilling. Som ved alle andre skydestillinger er det vigtigt, at man finder den, der passer bedst til ens egen kropsbygning og balance. Det er sådan set ligegyldigt, om man kommer til at se smart ud eller ej. En anden vigtig detalje er, at holde sigtet efter skudafgivelsen, samt at repetere mens riflen er ved skulderen.

Skydestillinger
© huntersmagazine.com 2005, Steen Andersen

Stående skydestilling uden støtte er den mest krævende af alle skydestillinger. Læg mærke til den højt løftede albue på den hånd, der holder om aftrækkeren. Denne stilling sikrer, at riflen altid kommer til at sidde det samme sted på skulderen. Skuddet bør afgives første gang, sigtet ligger rigtigt på målet. I denne skydestilling er det meget vanskeligt - for nu ikke at bruge ordet umuligt - at få sigtet til at hvile på målet. Skyd første gang!

Der er ingen facit - kun resultater.

I det følgende finder Du en række velgennemprøvede teknikker og forslag, som vil kunne medvirke til at forbedre Din træfsikkerhed med riflen. Imidlertid er der ingen facit i denne verden - kun resultater, og dem skaber Du selv ved at træne. Endelig vil jeg understrege, at der er god grund til at tage på skydebanen; det skærper færdighederne, og der er altid en riffelinstruktør til stede, som vil være behjælpelig med råd og vejledning.

Skydestillinger
© huntersmagazine.com 2005, Steen Andersen

Stående skydestilling med skydestok er en klar forbedring af denne stilling, men ikke nær så fleksibel som den forrige. En rutineret skytte vil i denne opstilling kunne skyde sikkert og præcist på afstande over 250 meter. På driv- og trykjagter, hvor vildtet kommer løbende i høj fart, kan skydestokken ikke anbefales.

Skydestok.

Skydestok kan med fordel anvendes til stående skydning. En hvilken som helst stabil skydestok kan stabilisere skydestillingen, en trebenet skydestok er selvfølgelig det bedste, men i jagtsituationen kan den være svær at håndtere og giver tit anledning til flere ærgrelser end glæder. På jagt kan det også være en fordel at læne sig op af et træ for at opnå bedre støtte. Det er vigtigt, at man aldrig ligger nogen form for støtte på løbet, for så vil riffelpiben ikke kunne vibrere som den gjorde ved indskydningen, og så forandres træfpunktet - man skyder ved siden af.....

Skydestillinger
© huntersmagazine.com 2005, Steen Andersen

Stående skydestilling med remstøtte. Remmen vikles rundt om den arm der holder forskæftet. I denne stilling er det meget vigtigt at remmens længde er afpasset til præcis det tøj, man har på. Remmen skal være stram, når hånden placeres rigtigt på forskæftet. En meget stabil skydestilling, som dog kræver, at man kan nå at få remmen rundt om armen - uden at fægte for meget med armene, så dyret opdager en.

Balance i riflen.

Riflen skal være i balance. Hold så langt fremme om riflens forskæfte at riflen balancerer, når den kun holdes i denne hånd. I princippet er det den arm, der holder om forskæftet, der bærer riflen, når man står op og skyder. Hånden om aftrækkeren skal ikke andet end at klemme om aftrækket - hvis denne hånd også bruger kræfter på at holde riflen, bliver aftrækket alt for krampagtigt. Det kræver ikke styrke som sådan at holde riflen, men det er vigtigt, at musklerne i den underarm der bærer riflens vægt vænnes til denne noget uvante belastning.

Styrketræning.

Der er mange kvinder, der synes, at deres riffel er for tung til den fritstående skydning, men det er kun et spørgsmål at øve sig nok i denne skydestilling. Der er ingen grund til at anskaffe sig en let riffel, selv om der er mange, der helt fejlagtigt vil råde til det, for rekylen på de lette rifler er noget kraftigere, og derfor meget ubehagelige at skyde med. Jeg vil til hver en tid anbefale, at man træner med sin tunge riffel og bliver fortrolig med den. Meget af træningen kan klares hjemme i stuen (uden ammunition - naturligvis), men det er vigtigt også at være flittig på skydebanen. Her vil man blandt andet opdage, at fritstående skydning til bukkeskiven på 100 meter er en meget udfordrende begyndelse.

Balance i kroppen.

Kroppen skal stå en smule skråt i forhold til målet, således at den arm der holder om riflens forskæfte er tættest på målet. Hos en person der står ret op og ned befinder balancepunktet sig inde i personen omkring rygraden. Når man tager den lange riffel i hænderne og sætter den til skulderen forskydes kroppens balancepunkt ud mod riffelmundingen. Denne balanceforskydning skal man forsøge at kompensere for, ved at stå med let spredte ben. Højrehåndede skytter sætter venstre fod forrest, lingsskytter sætter højre fod forrest. Tæerne skal pege fremad uden at fodleddet vrides.

Træfpunktet.

Man skal ikke forvente, at man fra den ene dag til den kan holde sin riffel helt stille på træfpunktet. For de allerfleste skytter vil sigtepunktet pendle mere eller mindre omkring målet. I begyndelsen skal man koncentrere sig om at nedbringe pendlingen, og på et eller andet tidspunkt vil man så erkende og derefter acceptere, at det er ikke muligt at holde riflen helt stille. Herefter kan man koncentrere sig om selve skudafgivelsen. Det er væsentligt at tænke på, at skuddet skal gå når trådkorset er på vej ind til træfpunktet og ikke på vej ud. I disse skudsituationer vil aftrækket blive forceret, og derfor ikke komme overraskende som det ellers anbefales. Det er også helt i orden, når man hele tiden tilstræber, at skuddet ikke bliver rykket eller mukket af. Aftrækket skal stadig være behersket.

Tørtræning.

Som tidligere antydet så kan det godt betale sig at træne. På skydebanen naturligvis, men i lige så høj grad hjemme eller andre steder, hvor man i fred og ro kan stå og fægte med sin riffel. Når jeg træner, så har jeg altid tomt kammer, låsen lukket og hanen spændt. Hver gang jeg finder målet trykker jeg af og nyder klikket.

Tre nemme øvelser.

Disse tre øvelser kan bruges i alle de forskellige stående skydestillinger. 1: Kroppen har en naturlig måde at indtage riflen på. Find denne kroppens foretrukne stilling ved at lukke øjnene, tage riflen op i skydestilling så den passer Dig bedst, og åben så øjnene. Nu kan Du se, hvordan du skal stå optimalt i forhold til målet. 2: Træn den rigtige kropsposition i forhold til et mål, ved at stille Dig som Du mener, Du skal stå. Luk øjnene og tag riflen op til skydestilling. Åben øjnene og se om Du står rigtigt. 3: Når riflen kastes til kinden, skal hovedet indtage den samme placering hver gang, så øjet er lige ud for kikkerten i den rigtige afstand. Træn dette ved at have et mål foran Dig, kast riflen til kinden og læg så mærke til om øjet er rigtig placeret i forhold til kikkerten og om du ser målet i kikkerten. Gentag denne øvelse - og de forrige - i det uendelige..... Det sker, at det første skud til et dyr ikke har den forventede virkning og man skal skyde endnu et skud - som oftest meget hurtigt. Derfor vil jeg anbefale at Du altid repeterer og giver målet endnu et skud i de før omtalte træningssituationer. Så vænner Du Dig til at repeterer, mens riflen er til kinden og Du fortsat holder sigtet. Med tiden vil det blive en indgroet refleks, så Du aldrig kommer i den uheldige situation at stå og fumle med skud nummer to.

FAKTA

Bente Post-Pedersen. Bente Post-Pedersen begyndte at skyde med jagtriffel i foråret 1997. Intensiv træning på skydebaner og tørtræning hjemme har i årenes løb bragt hende i en position som en af de førende kvindelige jagtriffelskytter i Danmark. Sommeren 2000 vandt hun således den åbne kvinderække ved Danmarksmesterskaberne i Jagtfeltskydning, og et par år senere erobrede hun det nordiske mesterskab på den løbende elg. Bente skyder med en Blaser R93 kaliber 6,5x55. På årsbasis skyder hun omkring 3000 skud på skydebanen. “Det vigtigste er at man koncentrerer sig om det, man er i gang med og ikke om, hvad vennerne nu synes om det nedlagte trofæ!“

Jagtfeltskydning.

Jagtfeltskydning er en meget jagtrelevant konkurrenceform. I løbet af en times tid bliver skytterne ledt gennem en skydebane, der består af 5-6 poster. På hver post skal en række skiver, der forestiller jagtbart vildt, beskydes. Afstanden er varierende og ukendt for skytten. På hver post modtager skytten instruktion om, hvad der skal skydes med hvor mange skud, og besked om hvor lang tid der er til rådighed. Skydestillingen varierer fra post til post.

Træning.

Over det meste af landet findes der skydebaner, som jævnligt byder på muligheder for at den enkelte skytte kan raffinere sine færdigheder. Det er umuligt at sige noget om, hvor meget man skal skyde om året for at være en habil skytte, men bruger man 200 skud eller mere på skydebanen hvert år, så mister man i hvert fald ikke rutinen.

Træningsammunition.

Når man træner, så er det ikke så vigtigt, om man rammer skivens centrum, som det at man får skudt nogle skud. Hvis riflen er skudt ind til jagtammunition, kan man udmærket skyde med en træningsammunition, selvom den ikke træffer samme sted på skiven som jagtamunitionen. I så fald er det ikke pointsummerne man skal koncentre sig om. Sporten skal udelukkende være, at samle skuddene så meget som muligt. Det giver lige så god træning, som at skyde tieren i stykker. De tre mest udbredte kalibre i Danmark, .308, .30-06 og 6,5x55 udmærker sig blandt andet ved, at træningsammunitionen er ganske billig. Det vil sige 2 - 4 kroner pr. skud. Se også artiklen om siddende og liggende skydestillinger.